1945

1945
MCMXLV

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1920'erne^, 1930'erne ◄ 1940'erne ► 1950'erne^, 1960'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1940^, 1941^, 1942^, 1943^, 1944 ◄ 1945 ► 1946^, 1947^, 1948^, 1949^, 1950^, ►^, ►►

1945
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1945 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1945 MCMXLV
Ab urbe condita	2698
Armensk kalender	1394 ԹՎ ՌՅՂԴ
Kinesiske kalender	4641 – 4642 甲申 – 乙酉
Etiopisk kalender	1937 – 1938
Jødisk kalender	5705 – 5706
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2000 – 2001
- Shaka Samvat	1867 – 1868
- Kali Yuga	5046 – 5047
Iransk kalender	1323 – 1324
Islamisk kalender	1364 – 1365

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1945 (tal)

Indholdsfortegnelse

1 Begivenheder
- 1.1 Januar
- 1.2 Februar
- 1.3 Marts
- 1.4 April
- 1.5 Maj
- 1.6 Juni
- 1.7 Juli
- 1.8 August
- 1.9 September
- 1.10 Oktober
- 1.11 November
- 1.12 December
2 Født
- 2.1 Januar
- 2.2 Februar
- 2.3 Marts
- 2.4 April
- 2.5 Maj
- 2.6 Juni
- 2.7 Juli
- 2.8 August
- 2.9 September
- 2.10 Oktober
- 2.11 November
- 2.12 December
3 Dødsfald
- 3.1 Januar
- 3.2 Februar
- 3.3 Marts
- 3.4 April
- 3.5 Maj
- 3.6 Juni
- 3.7 Juli
- 3.8 August
- 3.9 September
- 3.10 Oktober
- 3.11 November
- 3.12 December
4 Nobelprisen
5 Film
6 Bøger
7 Eksterne henvisninger

Begivenheder

Januar

1. januar – Tyskerne begynder tilbagetrækning fra Ardennerne.
2. januar – Én af besættelsens største enkeltsabotager fandt sted, da modstandsgruppen BOPA sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften
7. januar - ved en fejl går et amerikansk jagerfly til angreb på en holdende passagertog på Aarup station. 14 dør og 31 bliver såret
12. januar – Sovjetunionen begynder en massiv offensiv mod Tysklands østlige provinser.
17. januar – Den svenske diplomat Raoul Wallenberg forsvinder sporløst i Ungarns hovedstad Budapest.
17. januar – Sovjetiske styrker "befrier" Warszawa – og besætter byen.
17. januar – Josef Mengele, forlader hurtigt Auschwitz, bare 10 dage inden lejren bliver "befriet" (Mengele druknede senere i 1979 i Brasilien)
25. januar - Ardenneroffensiven, nazisternes sidste modoffensiv på vestfronten slår fejl
27. januar – De tyske koncentrationslejre Birkenau og Auschwitz bliver "befriet" af sovjetiske tropper.

Februar

5. februar – Verdens hurtigste registrerede hest, var Big Racket, som nåede op på hele 69,6 km/t i et hestevæddeløb i Mexico City
13.-14. februar - Dresden sønderbombes af de allierede styrker

Marts

19. marts – Sankt Nikolai Kirke i Kolding udsættes for schalburgtage.
21. marts – RAF bomber Shellhuset i København i Operation Karthago. Ved et uheld bombes også Den Franske Skole på Frederiksberg, kvarteret omkring den samt en ejendom på Sønder Boulevard.

April

7. april - Den Røde Hær når frem til Wien.
7. april - Det japanske slagskib Yamato sænkes af amerikanske fly under Operation Ten-Go.
12. april – USA's præsident siden 1933, Franklin Delano Roosevelt dør. Han efterfølges af sin vicepræsident Harry S. Truman.
16. april – Russiske styrker nærmer sig Berlin, og kampen om Berlins forssvarsværk, Seelowhøjderne, er netop skudt i gang.
19. april – Seelow bliver indtaget af russerne, efter 3 dages voldsomme kampe. Nu begynder russernes omringnings-taktik af Berlin, og Slaget om Berlin er påbegyndt.
25. april – Amerikanske og sovjetiske tropper mødes ved byen Strehla ved Elben
26. april - Philippe Pétain bliver arresteret for forræderi
27. april – Omringningen af Berlin er færdiggjort, og i mellemtiden er over 7. mio. granater blevet skudt ned i Tysklands hovedsted. Den Røde Hær trænger ind i byens gader, og voldsomme kampe følger heraf i dagene efter – tyskernes tropper er i stort undertal, og består hovedsageligt at Hitlerjugend-spejdere, ældre mænd fra Volkssturm, tilfældige Wehrmacht-soldater og en del SS-divisioner.
28, april - Benito Mussolini tages til fange af kommunistiske partisanere og bliver henrettet
29. april - Desmond Doss redder 75 sårede krigskammerater i slaget om Okinawa ved Hacksaw Ridge. Senere filmatiseret i den Oscar vindende film Hacksaw Ridge
30. april – Tysklands fører, Adolf Hitler, indser at kampen er tabt og han skyder sig selv, sammen med sin kone Eva Braun i Førerbunkeren. Inden selvmordet, har han overladt ledelsen af Tyskland til storadmiral, Karl Dönitz.

Maj

1. maj - fremprovokeret af den røde hærs besættelse af byen, begår ca. 1.000 indbyggere i Demmin selvmord
2. maj – Russerne har nået Rigskancelliet og Førerbunkeren, og lederen af Berlins forsvar, general Helmuth Weidling, beder de sidste tyske tropper om at standse kampene mod overmagten. Slaget om Berlin er overstået, og ca. 500.000 tyskere tages til fange.

5. maj – Danmark befries af de allierede, hvilket afslutter 2. verdenskrig for Danmarks vedkommende. Bornholm befries dog først senere. (Se: Besættelsen)
5. maj – Ligeledes meddeler den britiske overkammando, af tyske styrke i Holland og Nordvest-tyskland også har overgivet sig betingelsesløst.
7. maj – Russerne bomber Rønne og Nexø. (Gentages dagen efter).
8. maj – De sidste tyske tropper, indstiller kampene på alle fronter i hele Europa og overgiver sig betingelsesløst; 2. verdenskrig er definitivt afsluttet i Europa, men fortsætter samtidig i Stillehavet

Juni

10. juni - General Ebbe Gørtz indvier mindestenen Mollerupstenen for modstandsmanden P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup opstillet på Høje Sandbjerg som en af de første mindesten i Danmark efter besættelsen.

Juli

16. juli – den første atombombesprængning foretages ved Trinity Site i New Mexico, USA
17. juli - Potsdam-konferencen indledes med deltagelse af Harry S. Truman, Josef Stalin og Winston Churchill som afslutning på anden verdenskrig i Europa.
26. juli – Winston Churchill træder tilbage som premierminister i Storbritannien efter at de konservative har tabt parlamentsvalget til Labour. Clement Attlee bliver ny premierminister.

August

6. august – USA kaster en atombombe (Little Boy) over Hiroshima, Japan. Mindst 80.000 mennesker bliver dræbt.
9. august – USA kaster en atombombe (Fat Man) over Nagasaki, Japan. 60-80.000 mennesker bliver dræbt
15. august - Japan overgiver sig betingelsesløst og 2. verdenskrig slutter

September

2. september – 2. Verdenskrig er afsluttet.
7. september – Hareskov-Værløse Avis udgives for første gang ved redaktør Kaj Øgaard Sørensen og bliver kendt som KajsAvis gennem de næste 60 år

2. verdenskrig - Krigsåret 1945
Danmark \| Finland \| Frankrig \| Grækenland \| Italien \| Japan \| Jugoslavien \| Norge \| Sovjetunionen \| Sverige \| Tjekkoslovakiet \| Tyskland \| USA \|
Begivenheder: Raoul Wallenberg Shellhusbombardementet Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki

Født

Januar

1. januar – Jacky Ickx, belgisk racerkører.
1. januar – Peter Duncan, australsk politiker.
1. januar – Max Julien, amerikansk skuespiller.
3. januar – Victoria Principal, amerikansk skuespiller.
3. januar – Stephen Stills, amerikansk sanger og sangskriver.
6. januar – Margrete Auken, dansk præst og medlem af Europaparlamentet for SF.
10. januar – Rod Stewart, engelsk sanger og sangskriver.
12. januar – Ib Friis, dansk botaniker.
16. januar – Birte Tove, dansk sygeplejerske og skuespillerinde (død 2016).
17. januar – Ib Michael, dansk forfatter.
27. januar – Margit Brandt, dansk modeskaber (død 2011).
29. januar – Tom Selleck, amerikansk filmskuespiller.
30. januar – Rasmus Trads, dansk erhvervsleder.

Februar

6. februar – Bob Marley, jamaicansk sanger og sangskriver (død 1981).
9. februar – Lars P. Gammelgaard, dansk politiker (død 1994).
9. februar – Mia Farrow, amerikansk skuespillerinde.
12. februar – Maud Adams, svensk skuespillerinde.
14. februar – Lotte Tarp, dansk skuespillerinde og forfatter (død 2002).
16. februar – Jeremy Bulloch, engelsk skuespiller (død 2020).
17. februar – Ulla Pia, dansk sangerinde (død 2020).
21. februar – Lisbeth Balslev, dansk operasopran.
24. februar – Mikael Salomon, dansk filmfotograf og -instruktør.
28. februar – Bjarne Lisby, dansk musiker og entertainer.

Marts

1. marts – Svenne Hedlund, svensk sanger, medlem af grupperne Hep Stars og Svenne & Lotta.
6. marts – Trille, dansk sanger og sangskriver.
7. marts – Steffen Møller, dansk økonom.
7. marts – Birger Peitersen, dansk cand.mag. og tidligere fodboldtræner.
8. marts – Micky Dolenz, amerikansk trommeslager (The Monkees).
10. marts – Henrik Elmgreen, dansk redaktør og sportschef.
13. marts – Anatolij Fomenko, russisk matematiker og historisk revisionist.
17. marts – Ole Grünbaum, dansk journalist.
17. marts – Elis Regina, brasiliansk sanger (død 1982).
22. marts – Jan Larsen, dansk fodboldlandsholdspiller (død 1993).
24. marts – Lane Lind, dansk skuespillerinde og rektor.
27. marts – Niels Weyde, dansk skuespiller (død 2017).

April

2. april – Anne Waldman, amerikansk digter.
2. april – Linda Hunt, amerikansk skuespillerinde.
10. april – Nis Bank-Mikkelsen, dansk skuespiller.
18. april – Steffen Heiberg, dansk forfatter og museumsinspektør.
25. april – Björn Ulvaeus, svensk sanger.
26. april – Ole Hasselbalch, dansk jurist, professor, dr. jur. og forfatter.
30. april – Jan Weincke, dansk filmfotograf.

Maj

1. maj – Rita Coolidge, amerikansk sangerinde.
8. maj – Keith Jarrett, amerikansk jazzpianist.
9. maj – Jupp Heynckes, tysk fodboldspiller.
14. maj – Yochanan Vollach, israelsk fodboldspiller.
16. maj – Susanne Heinrich, dansk skuespillerinde.
16. maj - Alan Flusser, amerikansk forfatter og designer.
19. maj – Pete Townshend, rock-guitarist og sangskriver.
24. maj – Priscilla Presley, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.
31. maj – Rainer Werner Fassbinder, tysk filminstruktør (død 1982).

Juni

3. juni – Gerda Eichhorn, tysk politiker.
10. juni – Birger Jensen, dansk skuespiller (død 1998).
16. juni – Torben Hundahl, dansk skuespiller (død 1989).
17. juni – Eddy Merckx, belgisk cykelrytter.
19. juni – Aung San Suu Kyi, burmesisk politiker.
25. juni – Carly Simon, amerikansk sangerinde.
26. juni – Claus Ryskjær, dansk skuespiller (død 2016).

Juli

1. juli – Debbie Harry, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.
2. juli – Karsten Ree, dansk forretningsmand.
16. juli – Dean R. Koontz, amerikansk forfatter.
26. juli – Christian S. Nissen, tidligere generaldirektør i DR.
26. juli – Helen Mirren, engelsk skuespillerinde.
31. juli – Søren Ryge Petersen, dansk tv-havemand.

August

2. august – Morten Arnfred, dansk filminstruktør.
2. august – Anne Mari Lie, dansk forfatter og skuespiller (død 1989).
7. august – Hans Otto Bisgaard, dansk studievært.
14. august – Steve Martin, amerikansk filmskuespiller.
19. august – Ian Gillan, engelsk sanger.
23. august – Bob Peck, engelsk skuespiller (død 1999).

September

14. september – Vibeke Storm Rasmussen, dansk amtsborgmester og regionsrådsformand.
15. september – Jessye Norman, amerikansk operasanger.
17. september – Bruce Spence, newzealandsk-australsk skuespiller.
24. september – John Rutter, britisk komponist og dirigent.
26. september – Bryan Ferry, engelsk sanger.

Oktober

1. oktober – Ram Nath Kovind, Indiens 14. præsident
18. oktober – Flemming Arnholm, dansk filminstruktør og filmselskabsdirektør (død 2008).
19. oktober – John Lithgow, amerikansk skuespiller.
20. oktober – Romeo Benetti, italiensk skuespiller.
23. oktober – Kim Larsen, dansk sanger, guitarist og sangskriver (død 2018).
27. oktober – Luiz Inácio Lula da Silva, brasiliansk præsident.

November

6. november – Jodle Birge, dansk sanger og musiker (død 2004).
13. november – Bengt Burg, dansk tidligere tv-vært.
27. november – James Avery, amerikansk skuespiller (død 2013).

December

1. december – Bette Midler, amerikansk skuespiller og sanger.
9. december – Andrew Birkin, britisk forfatter, skuespiller, instruktør og producer.
18. december – Per Holm Knudsen, dansk forfatter, psykoterapeut og sexolog.
20. december – Peter Criss, amerikansk musiker.
22. december – Georg Metz, dansk redaktør.
24. december – Lemmy Kilmister, engelsk musiker (død 2015).
30. december – Davy Jones, engelsk sanger (død 2012).
31. december – Barbara Carrera, nicaraguansk-amerikansk skuespillerinde.

Dødsfald

Januar

2. januar – Bertram Ramsay, engelsk admiral (født 1883).

Februar

3. februar – Gyrithe Lemche, dansk forfatter og kvindesagsforkæmper (født 1866).
11. februar – Knud Neye, dansk lædervarefabrikant (født 1885).
21. februar – Anne Marie Carl Nielsen, dansk billedhugger (født 1863).

Marts

15. marts – Nicolai Neiiendam, dansk skuespiller og teaterinstruktør (født 1865).
21. marts – Carl Hammerich, dansk kontreadmiral og modstandsmand (født 1888). – dræbt
23. marts – Christian Nøkkentved, dansk bygningsinspektør og professor (født 1892).
26. marts – David Lloyd George, engelsk politiker og tidligere premierminister (født 1863).

April

6. april – Kim Malthe-Bruun, dansk frihedskæmper (født 1923). – henrettet
9. april – Anders Lassen, VC, engelsk soldat i 2. verdenskrig, falder i kamp ved den italienske sø Comacchio (født 1920).
9. april – Dietrich Bonhoeffer, tysk luthersk præst og teolog (født 1906). – henrettet
12. april – Franklin D. Roosevelt, amerikansk præsident (født 1882).
17. april – Helmut Pfeiffer, tysk jurist og SS-officer (født 1907).
20. april – Franz Šedivý, tjekkisk/dansk tegner og litograf (født 1864).
28. april – Benito Mussolini, italiensk diktator (født 1883).
30. april – Adolf Hitler, tysk diktator (født 1889). – selvmord
30. april – Eva Braun, Hitlers elskerinde (født 1912). – selvmord
30. april – G.N. Brandt, dansk have- og landskabsarkitekt (født 1878).

Maj

1. maj – Joseph Goebbels, tysk propagandaminister (født 1897). – selvmord
2. maj - Martin Bormann, tysk nazistisk politiker (født 1900).
20. maj – Otto von Munthe af Morgenstierne, dansk personalhistoriker (født 1871).
23. maj – Heinrich Himmler, tysk leder af SS (Schutzstaffel) (født 1900). – selvmord

Juni

8. juni – Robert Desnos, fransk forfatter (født 1900).
15. juni – Bent Holstein, dansk politiker og hofjægermester (født 1881).

Juli

6. juli – Aage Nielsen, dansk ingeniør, entreprenør og søofficer (født 1873).

August

2. august – Pietro Mascagni, italiensk komponist (født 1863).
10. august – Robert Goddard, amerikansk raketpioner (født 1882).
26. august – Franz Werfel, østrigsk forfatter (født 1890).

September

9. september – Aage Bertelsen, dansk maler (født 1873).
11. september – Mathilde Nielsen, dansk skuespiller (født 1858).
14. september – Marie Christensen, dansk politiker og fagforeningsformand (født 1871).
24. september – Hans Geiger, tysk fysiker (født 1882).
25. september – Asta Mollerup, dansk danselærer og skolebestyrer (født 1881).
26. september – Béla Bartók, ungarsk komponist (født 1881).

Oktober

19. oktober – Otto Rung, dansk forfatter og jurist (født 1874).
23. oktober – Louis Moe, dansk tegner (født 1857).
24. oktober – Vidkun Quisling, norsk forræder under 2. verdenskrig (født 1887) – henrettet.

November

4. november – George Ritchey, amerikansk optiker, teleskopbygger og astronom (født 1864).
17. november – Elna Munch, dansk politiker og kvindesagsforkæmper (født 1871).
17. november – Jens Olsen, dansk astro-mekaniker (født 1872).
28. november – Dwight F. Davis, amerikansk tennisspiller (født 1879).

December

17. december – Mikkel Hindhede, dansk læge og ernæringsforsker (født 1862).
21. december – George S. Patton, amerikansk pansergeneral (født 1885).

Nobelprisen

Fysik – Wolfgang Pauli
Kemi – Artturi Virtanen
Medicin – Alexander Fleming, Ernst Chain, Howard Florey
Litteratur – Gabriela Mistral
Fred – Cordell Hull

Film

Affæren Birte, dansk film.
De kloge og vi gale, dansk film.
De røde enge, dansk film.
Den usynlige hær, dansk film.
En ny dag gryer, dansk film.
I går og i morgen, dansk film.
Man elsker kun een gang, dansk film.
Mens sagføreren sover, dansk film.
Panik i familien, dansk film.

Bøger

Jeg har vandret ad en vej som jeg ikke har fortrudt – Kim Malthe-Bruun
Kim. Uddrag af dagbog og breve – udgivet af Vibeke Malthe-Bruun
Broen over Drina - Ivo Andric

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1945

Facebook Twitter WhatsApp Telegram e-mail

Kategorier: 1945 | Det 20. århundrede

Oplysninger pr: 26.07.2021 10:37:57 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik]) Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.