AGF Fodbold

---

AGF
Klubdetaljer
Fulde navn	Aarhus Gymnastikforening af 1880
Kaldenavn(e)	De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold
Grundlagt	26. september 1880 (140 år)
Forbund	DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane	Ceres Park Aarhus, Danmark
Kapacitet	19.433 tilskuere
Formand	Lars Fournais
Cheftræner	David Nielsen
Assistenttræner	Morten Karlsen Johnny Mølby
Liga 2020-21	3F Superligaen
Liga 2019-20	3F Superligaen, 3.
Andet
CVR-nummer	83839910
Websted	agffodbold.dk
Hjemmebane Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016 Nuværende sæson

AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler (Dansk rekord).

Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga).^[1] I årene 1997 - 2019 svigtede resultaterne tidligere tiders storhed, hvilket medførte en del interne stridigheder, som igen har medført, at AGF har fået tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen Galehuset har endda taget navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF tilbage til superligaen efter et år i næstbedste række. I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur, som var indført i 2016, til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.^[2] Klubben kvalificerede sig også til Europa League, for første gang i længere tid.

Indholdsfortegnelse

• 1 Historie
  • 1.1 De første år
  • 1.2 Storhedstiden i 1950'erne og 1960'erne
  • 1.3 Professionalismens indførelse
  • 1.4 2000'erne: Mange trænerfyringer
• 2 Faciliteter
• 3 Nuværende spillertrup
• 4 Spillertransfers
• 5 Organisation af AGF Fodbold
• 6 Trænerstab i AGF Fodbold
• 7 Kendte tidligere spillere
  • 7.1 Danske A-landsholdspillere fra AGF
  • 7.2 Udenlandske landholdspillere
• 8 AGFs cheftrænere gennem tiden
• 9 Resultater i fodbold
  • 9.1 Titler
  • 9.2 Placeringer i fodbold siden 1929
• 10 Europæisk deltagelse
  • 10.1 UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa Cup
  • 10.2 UEFA Europa League / UEFA Cup
  • 10.3 Pokalvindernes Europa Cup
  • 10.4 Intertoto Cup
• 11 Klubrekorder
• 12 Fans
  • 12.1 På stadion
  • 12.2 Karakteristik
• 13 Fanklubber
• 14 Se også
• 15 Noter
• 16 Eksterne kilder/henvisninger

Historie

---

De første år

Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGFs spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen.^[3] I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.^[4]

Storhedstiden i 1950'erne og 1960'erne

Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940'erne, at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.^[6]

AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.^[7]

Professionalismens indførelse

I slutningen af 1960'erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGFs sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.

Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B.93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992 samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.

I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med blandt andre Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 1-1 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0, hvorpå AGF måtte nøjes med sølvmedaljer. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.

2000'erne: Mange trænerfyringer

I 1997 blev det til en tredjeplads i Superligaen,^[2] men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.

Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nummer ét efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen.^[8] Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en femteplads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af det georgiske hold, FC Dila Gori. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en syvendeplads.

Sæsonen 2013/2014 begyndte positivt, men efter en periode med blot to point i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt.^[9] Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.

I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som gav oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i ni kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i tredjesidste runde af turneringen.

5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.

I foråret 2016 spillede AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AaB. Finalen blev tabt til FC København. Målsætningen for sæsonen 2016/17 var en plads i slutspillet, men holdet endte i playoff, hvor holdet dog sikrede sig en ny sæson i superligaen.

Efter en række udskiftninger i spillertruppen i sommeren 2017 proklamerede ledelsen, at holdet var væsentligt forstærket. Alligevel udeblev resultaterne, og 30. september 2017 meddelte AGF i en pressemeddelelse, at Glen Riddersholm var blevet fyret på grund af denne grund, og at ledelsen havde valgt at ansætte David Nielsen. Anfører Morten Duncan Rasmussen udtalte, at fyringen af Riddersholm kom som et chok for spillerne, fordi denne havde truppens fulde opbakning.^[10] AGF's ledelse reagerede herpå med at udtale, at den forventede spillernes fulde loyalitet.^[10] Under David Nielsens ledelse var anføreren ikke længere sikret en stamplads, og ved vintertransfervinduets afslutning i januar 2018 skiftede Duncan igen til udlandet, hvor han blev solgt til polske Pogon Szczecin.^[11] Den nye struktur i Superligaen gav i 2017/18 sæsonen klubben en kamp om kvalifikation til Europa League . I Parken tabte holdet 1-4 til FCK, som dermed fik pladsen.

I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.^[2] Efter en playoff-kamp mod OB, som blev vundet 2-1, kvalificerede klubben sig til Europa League for første gang siden 2012.

Faciliteter

---

AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park i det centrale Aarhus. Her er der plads til godt 21.000 tilskuere. Træningen foregår på klubbens træningsanlæg i Fredensvang, på grænsen mellem Viby og Højbjerg syd for Aarhus. Træningsanlægget er i anden halvdel af 2010'erne moderniseret med blandt andet et nyt klubhus og kunstgræsbaner.^[12][13] Derudover gik klubben i 2018 i gang med at opføre et akademi til udvikling af unge spillere.^[14]

Nuværende spillertrup

---

Nr. Position Spiller 1 MM William Eskelinen 2 FO Alex Gersbach 3 FO Niklas Backman 4 FO Bubacarr Sanneh 5 FO Frederik Tingager 6 MI Nicolai Poulsen 7 MI Milan Jevtović 9 AN Patrick Mortensen 10 MI Patrick Olsen 11 MI Gift Links 13 FO Alexander Munksgaard 14 MI Søren Tengstedt 16 FO Casper Højer Nielsen 17 MI Jón Dagur Thorsteinsson

Nr. Position Spiller 18 FO Jesper Juelsgård 19 MI Daniel Arzani 20 MI Zach Duncan 22 MI Benjamin Hvidt 23 AN Mathias Jørgensen 27 MI Albert Grønbæk 29 MI Bror Blume 31 MM Kasper Thiesson Kristensen 34 FO Kevin Diks 36 MM Daniel Gadegaard Andersen 37 FO Sebastian Hausner 38 AN Alexander Ammitzbøll 39 FO Magnus Anbo Clausen 73 MM Kamil Grabara

Oversigt sidst opdateret: 2. februar 2021.^[15]

Spillertransfers

---

De seneste udskiftninger i spillertruppen:

Tilgang	Afgang

Organisation af AGF Fodbold

---

• Adm. direktør Jacob Nielsen
• Sportschef (vakant)
• Talentchef Allan Frederiksen
• Sportslig adm. Ole Hall
• Pressechef Søren Højlund Carlsen

Trænerstab i AGF Fodbold

---

• Cheftræner David Nielsen
• Assistenttræner Morten Karlsen
• Assistenttræner Johnny Mølby
• Assistent- og målmandstræner Lee Baxter
• Fysisk træner Peter Sand
• Holdleder Jesper Hausner
• Holdleder Jens Lorentzen
• Læge Jacob Astrup
• Fysioterapeut Uffe Hansen
• Fysioterapeut Klaus Bredsgaard
• Fysioterapeut Henrik Sørensen

Kendte tidligere spillere

---

Leon Andreasen opnåede ingen A-landsholdskampe da han spillede for AGF Tom Bonde Henning Enoksen vandt sølv ved OL i 1960 Håvard Flo Per Frimann nu fodboldkommentator på tv3 Henry From vandt sølv ved OL i 1960 Peter Graulund Aage Rou Jensen Henning Jensen tidligere Real Madrid Mads Jørgensen Martin Jørgensen opnåede landskamp nr. 100 som AGF-spiller 17. november 2010 [16] Bjørn Kristensen Søren Larsen Hans Christian Nielsen vandt sølv ved OL i 1960

Kent Nielsen Europamester 1992 Brian Steen Nielsen Torben Piechnik Europamester 1992 før han skiftede til AGF Jakob Poulsen scorede sejrsmål til 1-0 mod Sverige, der endegyldigt sendte Danmark til VM i 2010 Flemming Povlsen Europamester 1992, men ingen A-landsholdskampe da han spillede for AGF Troels Rasmussen Marc Rieper Casper Sloth opnåede 3 landskampe som spiller i AGF Stig Tøfting John Sivebæk Europamester 1992 før han skiftede til AGF Claus Thomsen Thomas Thorninger

Danske A-landsholdspillere fra AGF

AGF har haft 53 landsholdsspillere pr. april 2018:

John Amdisen Søren Andersen Jan Bartram Lars Bastrup Henning Bjerregaard Tommy Christensen Morten Donnerup Henning Enoksen Per Frimann Henry From Bjarke Gundlev

Sigurd Iversen Erik Jensen Erik Kuld Jensen John Jensen Søren Vadstrup Jensen Aage Rou Jensen Martin Jørgensen Peder Kjær Per Knudsen Bjørn Kristensen Haldur Lasthein

Orla Laugesen Jan Lauridsen Søren Larsen Michael Lumb Lars Lundkvist Carl Lundsteen Aksel Madsen Aksel Daniel Nielsen Hans Christian Nielsen Hugo Nielsen Kai Nielsen

Kent Nielsen Jørgen Olesen Danny Olsen Frank Olsen Agner Pedersen Claes Petersen Torben Piechnik Jakob Poulsen Morten "Duncan" Rasmussen Troels Rasmussen Marc Rieper

Kim Sander Casper Sloth John Stampe Edmund Sørensen Ove Sørensen Tage Sørensen Stig Tøfting Bent Wolmar Kim Ziegler

Udenlandske landholdspillere

Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF.

Kári Árnason Wade Barrett Shane Cansdell-Sherriff Davit Devdariani Josta Dladla Michael Doyle

Benny Feilhaber Håvard Flo Tobias Grahn Jan Halvor Halvorsen Oli Johannesen Jerry Lucena

Tomasz Mazurkiewicz Liam Miller Helgi Sigurðsson Erik Solér Dioh Williams Jeremiah White Ahmed Yasin Elmar Bjarnason

AGFs cheftrænere gennem tiden

---

1919-22 Axel Gottfried Pettersson 1922-24 Mr. Brown 1925-27 Harald Hansen 1927-31 Alfred Rasmussen 1932-35 Fritz Molnar 1936-37 William von Würden 1938-39 Søren Vadstrup Jensen 1939-40 Knud Aage Andersen 1941-51 Gerhard Müller 1952-54 Peter Vesterbak 1954-56 Géza Toldi 1956-58 Peter Vesterbak 1959-60 Walther Pfeiffer 1960-64 Géza Toldi

1965-66 Henry From 1967-68 Erik Kuld Jensen 1969-73 Kaj Christensen 1974 Jimmy Strain 1974-75 Henry From 1976 Jørn Bjerregaard 1977-79 Erik Christensen 1980-83 Poul Erik Bech 1984-86 Jürgen Wähling 1986 Jens Harmsen 1987-88 Allan Hebo Larsen 1989 Jens Harmsen 1990 Ole Brandenborg 1990-93 Lars Lundkvist

1993-2000 Peter Rudbæk 2000 Lars Lundkvist og Kent Nielsen 2000-01 Ove Christensen 2001-02 John Stampe 2002 Hans Petersen 2002-03 Poul Hansen 2003-05 Sören Åkeby 2005 Brian Steen Nielsen og Jesper Tollefsen 2006-08 Ove Pedersen 2009-10 Erik Rasmussen 2010-14 Peter Sørensen 2014 Jesper Fredberg 2014-15 Morten Wieghorst 2015-17 Glen Riddersholm 2017- David Nielsen

Resultater i fodbold

---

Titler

• Danmarksmesterskabet
  • Vinder (5): 1954-1955, 1955-1956, 1956-1957, 1960 og 1986.
  • Sølv (8): 1920–21, 1922–23, 1924–25, 1944–45, 1964, 1982, 1984, 1995–96
  • Bronze (12): 1933, 1949, 1950, 1951, 1962, 1978, 1983, 1985, 1987, 1991, 1997, 2020
• Pokalturneringen:
  • Vinder (9, rekord): 1954–55, 1956–57, 1959–60, 1960–61, 1964–65, 1986–87, 1987–88, 1991–92, 1995–96
  • Finalist (3): 1958–59, 1989–90, 2015–16
• Super Cup:
  • Finalist (1): 1996
• Intertoto Cup:
  • Gruppevinder (3): 1981, 1982, 1984
• Provinsmesterskabet:
  • Vinder (3): 1920-1921, 1922-1923, 1924-1925
• Det jyske mesterskab:
  • Vinder (13): 1907-08, 1908-09, 1918-19, 1920-21, 1921-22, 1922-23, 1924-25, 1933-34, 1934-35, 1943-44, 1945-46, 1948-49, 1949-50

Placeringer i fodbold siden 1929

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1928/29 Danmarksturneringen 5 1929/30 Oprykningsserien 1 1930/31 Mesterskabsserien 5 1931/32 Mesterskabsserien 7 1932/33 Mesterskabsserien 3 1933/34 Mesterskabsserien 6 1934/35 Mesterskabsserien 6 1935/36 Mesterskabsserien 4 1936/37 Mesterskabsserien 7 1937/38 Mesterskabsserien 8 1938/39 Mesterskabsserien 7 1939/40 Mesterskabsserien 9 1940/41 Kreds 1 5 1941/42 Kreds 1 3 1942/43 Kreds 1 Semif. 1943/44 Kreds 1 Kvartf. 1944/45 Kreds 1 2 1945/46 1. division 8 1946/47 1. division 5 1947/48 1. division 4 1948/49 1. division 3 1949/50 1. division 3 1950/51 1. division 3

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1951/52 1. division 10 1952/53 2. division 1 1953/54 1. division 7 1954/55 1. division 1 Vinder 1955/56 1. division 1 Semifinale 1956/57 1. division 1 Vinder 1958 1. division 6 4. runde 1959 1. division 5 Finalist 1960 1. division 1 Vinder 1961 1. division 5 Vinder 1962 1. division 3 3. runde 1963 1. division 5 4. runde 1964 1. division 2 Kvartfinale 1965 1. division 8 Vinder 1966 1. division 4 4. runde 1967 1. division 10 3. runde 1968 1. division 12 4. runde 1969 2. division 5 4. runde 1970 2. division 3 2. runde 1971 2. division 1 4. runde 1972 1. division 8 3. runde 1973 1. division 12 Semifinale 1974 2. division 7 3. runde

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1975 2. division 3 3. runde 1976 2. division 2 4. runde 1977 1. division 9 2. runde 1978 1. division 3 2. runde 1979 1. division 9 Kvartfinale 1980 1. division 4 Kvartfinale 1981 1. division 4 Kvartfinale 1982 1. division 2 4. runde 1983 1. division 3 3. runde 1984 1. division 2 4. runde 1985 1. division 3 4. runde 1986 1. division 1 Kvartfinale 1987 1. division 3 Vinder 1988 1. division 8 Vinder 1989 1. division 5 Kvartfinale 1990 1. division 7 Finalist 1991 Superligaen 3 3. runde 1991/92 Superligaen 4 Vinder 1992/93 Superligaen 6 5. runde 1993/94 Superligaen 8 Semifinale 1994/95 Superligaen 4 4. runde 1995/96 Superligaen 2 Vinder 1996/97 Superligaen 3 5. runde

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1997/98 Superligaen 8 Kvartfinale 1998/99 Superligaen 10 5. runde 1999/00 Superligaen 10 4. runde 2000/01 Superligaen 8 4. runde 2001/02 Superligaen 10 5. runde 2002/03 Superligaen 10 4. runde 2003/04 Superligaen 8 4. runde 2004/05 Superligaen 9 Kvartfinale 2005/06 Superligaen 12 4. runde 2006/07 1. division 2 4. runde 2007/08 Superligaen 10 4. runde 2008/09 Superligaen 6 4. runde 2009/10 Superligaen 11 2. runde 2010/11 1. division 1 Kvartfinale 2011/12 Superligaen 5 4. runde 2012/13 Superligaen 7 4. runde 2013/14 Superligaen 11 Kvartfinale 2014/15 1. division 2 3. runde 2015/16 Superligaen 10 Finalist 2016/17 Superligaen 11 Kvartfinale 2017/18 Superligaen 7 3. runde 2018/19 Superligaen 8 4. runde 2019/20 Superligaen 3 Semifinale

Europæisk deltagelse

---

UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Sammenlagt
1955-56	1. runde	Stade de Reims	0-2	2-2	2-4
1956-57	Kvalifik.	OGC Nice	1-1	1-5	2-6
1957-58	Kvalifik.	Glenavon FC	0-0	3-0	3-0
	1. runde	Sevilla FC	2-0	0-4	2-4
1960-61	1. runde	Legia Warszawa	3-0	0-1	3-1
	2. runde	Fredrikstad FK	3-0	1-0	4-0
	Kvartfinale	SL Benfica	1-4	1-3	2-7
1987-88	1. runde	Jeunesse Esch	4-1	0-1	4-2
	2. runde	SL Benfica	0-0	0-1	0-1

UEFA Europa League / UEFA Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Kommentar
1979-80	1. runde	Stal Mielec	1-1	1-0	2-1
	2. runde	Bayern München	1-2	1-3	2-5
1983-84	1. runde	Celtic FC	1-4	0-1	1-5
1984-85	1. runde	Widzew Łódź	1-0	0-2	1-2
1985-86	1. runde	KSV Waregem	0-1	2-5	2-6
1997-98	2. kvalif.	Ujpesti Dosza	3-2	0-0	3-2
	1. runde	FC Nantes	2-2	1-0	3-2
	2. runde	FC Twente	1-1	0-0	1-1 (U)
2012-13	2. kvalif.	FC Dila Gori	1-2	1-3	2-5

Pokalvindernes Europa Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Sammenlagt
1961-62	1. runde	Werder Bremen	2-3	0-2	2-5
1965-66	1. runde	Vitória Setubal	2-1	2-1	4-2
	2. runde	Celtic FC	0-1	0-2	0-3
1988-89	1. runde	Glenavon FC	3-1	4-1	7-2
	2. runde	Cardiff City	4-0	2-1	6-1
	Kvartfinale	FC Barcelona	0-1	0-0	0-1
1992-93	1. runde	AIK Stockholm	1-1	3-3	(U)4-4
	2. runde	Steaua Bukarest	3-2	1-2	4-4(U)
1996-97	1. runde	Olimpija Ljubljana	1-1	0-0	1-1(U)

Intertoto Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Kommentar
1995-96	Gruppespil	Górnik Zabrze	4-1	x	-
	Gruppespil	Karlsruher SC	x	0-3	-
	Gruppespil	FC Basel	2-1	x	-
	Gruppespil	Sheffield Wednesday	x	1-3	AGF blev nr.4 i gruppen
2001-02	1. runde	Publikum Celje	1-0	1-7

Klubrekorder

---

Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe^[17]. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe)^[18]. AGF er også den klub, der har vundet DBUs pokalturnering flest gange (9).

Resultater

• Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
• Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
• Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
• Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
• Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
• Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
• Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
• Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)

Tilskuere

• Tilskuerrekord hjemmebane: 23.990. AGF – Esbjerg fB 0-4, 23. oktober 1962
• Tilskuerrekord udebane: 39.700. KB – AGF 4-0, Idrætsparken, København. 13. november 1949
• Tilskuerrekord Europa Cup hjemmebane: 22.400. AGF – SL Benfica 1-4, 30. marts 1961
• Tilskuerrekord Europa Cup udebane: 57.100. SL Benfica – AGF 3-1, Estadio da Luz, Lissabon. 8. marts 1961
• Tilskuerrekord venskabskamp udebane: 102.300. Ferencvarosi TC – AGF 10-0, Nep Stadion, Budapest. 28. juli 1956

Spillere

• Flest kampe: John Stampe 444 kampe (1977-1991)
• Flest sæsoner: Aage Rou Jensen 19 sæsoner (1943-1961)
• Flest titler: John Amdisen, 4 x DM-guld, 5 x vinder af Pokalturneringen (1955-1965)
• Yngste spiller: Magnus Kaastrup, 16 år 198 dage, 14. juli 2017
• Ældste spiller: Erik Boye, 39 år 59 dage, 6. april 2003

Fans

---

På stadion

De mest stemningsskabende fans har gennem årene stået forskellige steder på Ceres Park, hvor man i andre klubber identificerer sig stærkt med et bestemt tribuneafsnit. I 90'erne stod de således på Sydtribunen (det nuværende C1-C3) og senere i Barcelona-hjørnet (nuværende D5-D6). På det ombyggede stadion har fansene holdt til i C1-C3, men flyttede i slutningen af 2017 til B1-B2^[19].

Karakteristik

Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

AGF's fans er kendt for deres humoristiske og selvironiske tilgang,^[hvem?] hvilket blandt andet kommer til udtryk i navngivningen af fangrupperinger som Galehuset og Vesterbro Hardcore AGF. Disse to grupperinger trak fx overskrifter, da Vesterbro Hardcore AGF i 2009 sendte AaB-spilleren Jeppe Curth en buket blomster efter en kamp mod AGF, hvor angriberen brændte en stor chance, og skrev på kortet "Kære Jeppe! Tak skal du have. Vi overvejede et kort øjeblik at sende en såkaldt scorebuket, men det havde næsten været upassende. Med venlig hilsen Vesterbro Hardcore AGF".^[20] Da AGF's trup i 2005 var plaget af skader hyrede Galehuset en åndemaner til at uddrive onde ånder i træningsanlægget, da man mente, at der hvilede en forbandelse over anlægget.^[21] Til den første hjemmekamp i 2018/19-sæsonen blev der afviklet en AGF-gudstjeneste i Sankt Lukas Kirken i Aarhus, hvor der både blev drukket øl og sunget AGF-sange.^[22]

AGF-fans råber typisk "Kom så de hviie", hvor det bløde 'd' i 'hvide' er udeladt, hvilket er karakteristisk for Aarhus-dialekten, således at udtalen i sig selv bliver en markering af det århusianske tilhørsforhold. Det var også titlen på den særgudstjeneste, som blev afholdt i Sankt Lukas Kirke i Aarhus som optakt til sæsonen 2018 - 2019's første hjemmekamp.^[23] Et andet kendt AGF-udtryk er "Næst' år",^[24] når resultaterne i indeværende sæson svigter, og man i stedet sætter forventningerne op til næste sæson - et udtryk der også blev brugt på sangen Næst' år af Baconflex og Jøden fra albummet AGF Tributen (2004).^[25] AGF-fans er desuden kendt for en selvironisk optimisme før hver ny sæson med "forventninger" om pokaler trods det seneste mesterskab blev vundet i 1986.^[26]

I 2015/16 efter en god sæsonstart, oprettedes således eventen "AGF i Champions League finalen 2017" på Facebook, da "forventningen" var, at AGF ville vinde mesterskabet og i den efterfølgende sæson kvalificere sig til Champions League-finalen på Millennium Stadium i Cardiff.^[27] Mange tusinde AGF-fans tilmeldte sig eventen.^[28]

På sociale medier bruger AGF-fans hashtaggene #KSDH (Kom Så De Hviie) samt #UltraTwitterAGF særligt på Twitter.^[29]

Af sange har AGF-fans særligt taget til sig "I troede vi var døde og borte" samt Thomas Helmigs Malaga, som spilles på Ceres Park før hver hjemmekamp.^{[kilde mangler]}

Fanklubber

---

• AGFs officielle fanklub er AGF Fanclub Aarhus, stiftet 9. november 1992
• Af uofficielle fanklubber kan nævnes fraktionen Nýsir.
• Den første AGF fanklub blev stiftet 10. august 1992 i Odder.

Se også

---

• Aarhus Gymnastikforening af 1880
• AGF Håndbold

Noter

---

Eksterne kilder/henvisninger

---

• Aarhus Gymnastikforening af 1880 Arkiveret 1. november 2020 hos Wayback Machine
• AGF Fodbold – prof-afdeling Arkiveret 2. september 2011 hos Wayback Machine
• AGF Fodbold – amatørafdeling Arkiveret 6. februar 2006 hos Wayback Machine
• Nýsir Aarhus, Stemningsfraktion Arkiveret 1. november 2020 hos Wayback Machine
• GF-forum - debat om AGF Arkiveret 18. maj 2012 hos Wayback Machine

---

---