Badminton - da.LinkFang.org

Badminton




Badminton er en ketsjersport for to eller fire spillere (hhv. single eller double). Formålet med spillet er at slå fjerbolden med ketsjeren, så den flyver over nettet til den anden banehalvdel, sådan at modstanderen ikke kan nå bolden, før den rammer jorden indenfor banens grænser.

I 2006 kom et nyt pointsystem (meget lig det, der tidligere blev brugt i bordtennis): Der spilles først til 21 points, og både den servende og modtagende part kan score point ved hver vundet bold. Opstår der pointlighed ved 20, spilles der indtil at den ene part fører med to points, dog højst til 30.

Sportens popularitet varierer meget fra land til land, og Danmark er et af de lande, hvor den har sin største udbredelse, og der er tradition for topresultater. Dens udbredelse er allerstørst i Asien: Kina, Indonesien, Malaysia, Korea og Japan. I mange asiatiske lande er den nationalsport og hører derfor til de mest populære sportsgrene i verden.

Indholdsfortegnelse

Historie


Sporten har angiveligt rødder tilbage til det gamle Grækenland og en række lande i Østen. Den moderne udgave kan spores til Indien, hvor britiske soldater i 1860'erne tog en børneleg til sig, der gik ud på at holde en fjerbold i luften med en ketsjer. Soldaterne tilføjede et net, og dermed var badminton født.

Den fik navn efter hertugen af Beauforts residens Badminton House. Nogle af de indiske soldater spillede her med hertugens børn, og de begyndte at omtale spillet som Badminton. De internationale mål for badmintonbanen er præcis de samme som hallens.

Den første badmintonklub, Bath Badminton Club, blev stiftet i 1877 i Bath i nærheden af Badminton House, og i 1893 nedskrev det engelske badmintonforbund et regelsæt, der stort set svarer til nutidens.

The International Badminton Federation (IBF) blev stiftet i 1934 af Canada, Danmark, England, Frankrig, Nederlandene, Irland, New Zealand, Skotland og Wales.

Badminton blev introduceret i det olympiske program i 1992. Inden havde sportsgrenen været demonstrationssport ved legene i 1972 og 1988.

Verdens hårdeste badmintonslag blev målt til en fart på 493 km/t af Tan Boon Heong.[1]

Super series Turneringer


Andre turneringer


Eksterne henvisninger


Noter


  1. ^ "Guinness World Record (Fastest Badminton Smash 2013)" . youtube.com (engelsk). 22. august 2013. Hentet 24. august 2016. 


Søsterprojekter med yderligere information:
Stub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den .








Kategorier: Badminton | Indendørs sport








Kilde: Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Badminton (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.


Oplysninger pr: 23.05.2020 11:01:26 CEST - Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.