Campingplads - da.LinkFang.org

Campingplads


For filmen med dette navn, se Campingplads (film)

En campingplads er et særligt indrettet areal benyttet til ophold i campingenheder (campingvogn, telt, autocamper m.v.).

Danske campingpladser hører under Sommerhusloven[1] og Campingreglementet[2] der administreres af kommunerne i henhold til vejledningen om campingreglementet[3]. Der forefindes ingen statslige råd for camping.

Campingpladser godkendes til campingbrug af den kommune, hvor pladsen er hjemmehørende.

Der findes mange forskellige typer af campingpladser rundt omkring i verden. I Danmark er der i alt 522 campingpladser som tilbyder et stykke græs på 101.394 standpladser. En campingplads har normalt toilet og badefaciliteter til rådighed. Derudover har mange investereret i hoppepuder, swimmingpool, legeland og nogle pladser har også forskelligt dyrehold.

I dag er camping som ferieform meget udbredt i Danmark og en stor del af turismen, hvilket bl.a. har betydet en fin skiltning til de fleste pladser.

Indholdsfortegnelse

Faciliteter


Den ældste daterede campingplads i Danmark er Hundige Strand Familiecamping, der blev åbnet i 1926. Tidligere var campingpladser blot en simpel lejrplads med teltning. Med udviklingen af både samfundets økonomi samt moderne bekvemmeligheder i campingvogne har der også fulgt større krav til campingpladserne. Tidligere var elektricitet ikke en selvfølge, hvilket det tværtimod er i dag. Mange campister kræver også tilgængelighed til varmt vand samt forskellige former for aktiviteter på pladsen.

Der er dog stadig nogle som foretrækker den mest simple måde at campere på, hvilket gør at man stadig kan finde simple pladser. Naturstyrelsen har en oversigt, over hvor man kan overnatte i naturen[4].

Et eksempel herpå er en af Danmarks ældste campingpladser, Pomlerende LejrpladsMøn, hvor der kun er et lokum og koldt vand.

Stjerner


Der findes ingen officiel stjerne certificering af campingpladser i Danmark. Alle campingpladser kan selv bestemme hvor mange stjerner de ønsker at have i forbindelse med markedsføring. Frie Campingpladser, bruger ikke kategorisering.

Et flertal af campingpladser, var tilknyttet den private (nu konkursramte) interesseorganisation Campingrådets certificeringsordning. Disse pladser blev af Campingrådet tildelt mellem 1 og 5 stjerner, hvor 1 er for den mest simple og 5 er for den mest luksuriøse. Tilsvarende kategorisering anvendes i det meste af Europa, men i Sverige gik man i 2008 over til at give de enkelte pladser karakterer ud fra fem kriterier (hygiejne, miljø, service, rekreation, aktiviteter). Denne kategorisering bruges også sideløbende med stjernerne ved nogle forbund i Danmark.

Størrelsen


Størrelsen af en campingplads en meget varierende. I henhold til Erhvervsministeriets undersøgelse i 2018 i forbindelse med opdatering af campingreglementet (tilføjet de oplysninger som F-camping har fundet på de enkelte pladser) er der følgende tal:

Typisk er de (50%), i Danmark, på mellem 100-245 standpladser. Fra den mindste på 7 enhedspladser til den største Nørre Lyngvig camping med 1.433 af kommunen godkendte standpladser (ERST 2018 og F-campings aktindsigt fra 2015).

De 128 største campingpladser (den med 1/4 flest campingenheder) er store og har derfor ca. 50% af kommunernes godkendte antal standpladser, hvorimod de 128 mindste (dem med 1/4 færrest campingenheder) har 7% af enhedspladserne.

I udlandet kan der dog findes eksempler på langt større pladser. Således har Union Lido i Italien mere end 2.500 standpladser, hvor der i højsæsonen er mere end 11.000 gæster.

Udlejning


På de fleste campingpladser er der mulighed for at leje hytter. Hytter må man højest leje i 4 uger om året på den samme plads.

Nogle har også udlejning af fast opstillede campingvogne med fortelt og nogle har udlejning af telte.

Fastliggere


Det er også blevet populært af være fastligger, dvs. at have placeret sin campingvogn eller telt på en bestemt plads over en længere periode, typisk mindst 3/6/9 måneder, men nogle steder er der mulighed at have den placeret hele året rundt.

Således betragtes især en campingvogn også som en slags mobilt sommerhus.

Regler


Organisationer


I foråret 2019 er der mindst 523 kommunalt godkendte campingpladser i Danmark. Størstedelen er privatejede, men der findes også forenings- og kommunalt drevne pladser.

256 campingpladser er tilknyttet DK-camp.

50 campingpladser er tilknyttet Frie Campingpladser i Danmark.

22 campingpladser er tilknyttet DCU, Dansk Camping Union.

2 campingpladser er tilknyttet en international forening Leading Campings



Noter


  1. ^ a b Sommerhusloven
  2. ^ a b Lovbekendtgørelsen om benyttelse af campingpladser
  3. ^ a b Vejledningen til Bekendtgørelsen om campingreglementet
  4. ^ Overnatning i naturen

Se også


Eksterne henvisninger


Søsterprojekter med yderligere information:









Kategorier: Campingpladser




Oplysninger pr: 05.12.2020 04:15:31 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.