Danmarks kvindefodboldlandshold - da.LinkFang.org

Danmarks kvindefodboldlandshold


Danmarks kvindefodboldlandshold
Forbund Dansk Boldspil-Union
Kontinentalt forbund UEFA (Europa)
Landstræner Lars Søndergaard
Anfører Pernille Harder
Flest landskampe Katrine Pedersen (210)
Topscorer Merete Pedersen (65)
Hjemmebane Energi Viborg Arena
FIFA-kode DEN
Hjemmebanefarver
Udebanefarver
FIFA-rangering
Nuværende 15 2 (12. juli 2019)
Højeste 6 (marts 2007)
Laveste 20 (juni 2016)
Første kamp
 Danmark 1–0 Sverige 
(Markusböle, Finland; 27. juli 1974)
Største sejr
 Danmark 15–0 Georgien 
(Vejle, Danmark; 24. oktober 2009)
Største nederlag
 USA 7–0 Danmark 
(Orlando, USA; 24. februar 1995)
Verdensmesterskabet
Deltagelser 4 (Første gang i 1991)
Bedste resultat Kvartfinale (1995)
EM
Deltagelser 9 (Første gang i 1984)
Bedste resultat Finale (2017)

Danmarks kvindefodboldlandshold er Dansk Boldspil-Unions bedste kvindelige landshold. Holdet har været blandt de bedste i verden i den tid, hvor der har været spillet kvindefodbold, dog uden at være nået helt til tops – når man ser bort fra tidlige uofficielle turneringer.

Indholdsfortegnelse

Historie


Dansk Kvinde Fodbold Union

I 1970 blev der for første gang afholdt et internationalt mesterskab for kvinder i form af uofficielt VM i Italien. Der havde været spillet organiseret kvindefodbold i Dansk Kvinde Fodbold Union uden for DBUs regi siden begyndelsen af 1960'erne, og den store klub i Danmark var BK Femina, der gennem nogle år også været på flere udenlandsture og derigennem fået rutine. Det blev derfor denne klub, der kom til at repræsentere Danmark, hvilket gav stor succes, da holdet blev de første uofficielle verdensmestre. VM-holdet fra 1970 bestod af

Året efter blev VM genvundet i Mexico, og denne gang var der spillere fra flere klubber med. I finalen blev det til en 3-0 sejr over værtsnationen, og alle tre mål blev scoret af den kun 15-årige Susanne Augustesen. VM-finaleholdet bestod af:

Efter disse to turneringer måtte man fra de nationale forbunds side erkende, at kvindefodbold var kommet for at blive, og DBU overtog derpå organiseringen af kvindefodbolden i Danmark, herunder afholdelse af DM-turnering.

Dansk Boldspil-Union

Der skulle dog gå endnu nogle år, inden der blev afholdt officielle internationale mesterskaber. Undervejs mod dette opnåede det danske landshold også at blive de første uofficielle europamestre, da en turnering blev afholdt i Italien i 1979. De første officielle mesterskaber blev afholdt i 1984, hvor Danmark blev slået i semifinalen af England.

Fra 1987 blev der afholdt EM hvert andet år, indtil der fra 1997 blev gennemført samme system som hos mændene med kontinentale mesterskaber med fire års mellemrum og verdensmesterskaber midt mellem hver af disse. Danmarks bedste resultater ved EM er sølvmedalje fra 2017, to bronzemedaljer (1991 og 1993) samt nederlag i semifinalen i 2001 og 2013, hvor der ikke blev spillet bronzekamp. Ved EM 2017 var der stor mediefokus på kvindelandsholdet og alle kampene, hvor det danske landshold spillede, blev vist i enten DR eller TV2. Finalen mod Holland, som Danmark tabte 2-4,[1] blev vist af begge tv-stationer på henholdsvis DR1 og TV2.[2] Der blev sat seerrekorder, hvor der først med gennemsnitlig 1,009 millioner seere til Danmarks semifinalesejr over Østrig efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence blev opnået årets hidtil højeste antal seere til en fodboldkamp. Dette tal blev overgået i finalen, hvor det gennemsnitlige antal seere på de to kanaler til sammen nåede op på 1,469 millioner, hvilket var det højeste antal seere til en fodboldkamp på dansk tv siden 2014.[3][4]

VM-turneringen blev officiel fra 1991, og fra starten var denne turnering blevet afholdt med fire års mellemrum. Danmark har været med ved fire af de syv hidtil afholdte slutrunder, men har ikke nået længere end til en kvartfinale (1991 og 1995).

Kvindefodbold var første gang på OL-programmet i Atlanta 1996. Danmark var med denne første gang, men har ikke siden formået at kvalificere sig til OL.

Konflikt om aflønning

I september 2017 stod det klart, at kvindelandsholdet og U21 landsholdet havde en alvorlig konflikt med DBU om hvordan disse landshold skulle aflønnes. Indtil da havde de f.eks. ikke fået nogen løn i penge for at spille venskabskampe, i stedet var de blevet aflønnet med 10 fribilletter i kategori 1 samt otte VIP-billetter, som dog ikke inkluderede spisning efter landskampen. Lønnen for at spille en kvalifikationskamp var 2.500 kroner, og hvis det lykkedes dem at kvalificere sig til en slutrunde, så fik de yderligere en bonus på 2.500 kroner.[5] Derudover kunne spillerne søge om stipendium fra Dansk Boldspil Union, som varierer i størrelse mellem 4000, 3000 og 1000 kroner om måneden.[6] Den 11. september skulle landsholdet være mødt til landsholdssamling i Horsens, hvor de skulle forberede sig på venskabskampen mod de regerende europamestre, Holland. Kvindelandsholdet og DBU har forhandlet om en ny aftale i ca. et år, fra efteråret 2016 til efteråret 2017, uden at komme frem til enighed. Et centralt stridspunkt i konflikten var, hvorvidt landsholdsspillerne kunne betragte sig selv som arbejdstagere i landsholdsregi. DBU mener, at spillerne alene skal betragte sig som ansatte i deres respektive klubber.[7] Den 12. september 2017 tog DBU beslutning om at aflyse kampen mod Holland, der ellers var udsolgt.[8] Kampen mod Ungarn var også i fare for at blive aflyst, men i sidste øjeblik, blev en delaftale underskrevet og kampen blev spillet. Danmark vandt kampen 6-1.

I ugen op til den planlagde VM-kvalifikationskamp mod Sverige, der skulle spilles den 20. oktober 2017, var der stadig ikke fundet en løsning og ingen ny aftale var blevet forhandlet på plads for kvindelandsholdet og U21 herrelandsholdet. DBU nægtede at fortsætte med forhandlingerne med Spillerforeningen i dagene op til en landskamp, og kvinderne nægtede at møde til træning i Helsingør, før de havde en aftale med DBU om deres lønforhold. Det endte med, at DBU valgte at aflyse kampen.[9] I følge landsholdsspilleren Sanne Troelsgaard var der tale om 471.000 kroner, der skilte parterne. Der var spekulationer om, hvorvidt kampen alligevel kunne blive spillet, selvom DBU havde meddelt det svenske fodboldforbund, at de ikke kunne stille med et landshold, for det er kun UEFA og FIFA, der officielt kan aflyse en landskamp. Men torsdag formiddag den 19. oktober 2017 bekræftede UEFA, at landskampen mellem Sverige og Danmark var blevet aflyst.[10] Den 20. oktober 2017 indgik DBU og Spillerforeningen en ny delaftale, der betød, at spillerne ville møde til landsholdssamlingen og at landsholdet skulle spille landskampen tirsdag den 24. oktober mod Kroatien.[11]

DBU og Spillerforeningen indgik den 25. november en aftale, der endeligt afsluttede konflikten mellem de to parter.[12]

Disciplinærsag

En disciplinærsag mod DBU forventes at starte lørdag den 21. oktober 2017, dagen efter, at VM-kvalifikationskampen mod Sverige skulle være spillet. Medierne har spekuleret i, hvor hård straffen kan blive. Ifølge en talsmand fra UEFA, så ville danskerne i hvert fald tabe 3-0, hvis de udeblev – og derefter ville et disciplinærorgan tage stilling til yderligere straffe, der kunne omfatte bøder, pointstraf og/eller udelukkelse fra hele VM-kvalifikationen.[13] Holdet risikerer at bliver smidt ud af VM-kvalifikationen til VM 2019, hvorved de også mister muligheden for at deltage ved OL i Tokyo 2020; muligvis vil de også blive udelukket fra kvalifikationen til EM i fodbold 2021. En mulig sanktion fra UEFA/FIFA kan ifølge BT blive, at DBU mister alle støttepenge fra UEFA og FIFA i en årrække, hvilket ifølge avisen kan være fra ca. 10,5 millioner kroner og helt op til 60 millioner kroner i tabte støttepenge.[14]

Afgørelse

Ifølge det svenske fodboldforbund (SvFF), har UEFA afgjort at Danmark taberdømmes med resultatet 0-3 og en fire års betinget frakendelse af retten til at deltage i internationale turneringer, herunder kval.kampe. Desuden idømmes DBU en bøde på 20.000 Euro (ca. 150.000 DKK). UEFA har sidenhen offentliggjort afgørelsen på deres hjemmeside.[15] Ydermere kunne Sverige vælge at anke afgørelsen,[16] og det gjorde de. UEFA valgte dog at stadfæste dommen.[17] Den sidste mulighed for at anke afgørelsen var at føre sagen ved Den Internationale Sportsdomstol CAS. 13. februar 2018 meddelte SvFF, at det ikke ønskede at gå til CAS, hvorpå afgørelsen fra november 2017 stod ved magt.[18]

Ny landstræner

Den daværende landstræner Nils Nielsen, valgte at stoppe som landstræner lige efter EM-succesen i 2017.[19] Efter hele aflønningskonflikten, kunne Dansk Boldspils-Union, d. 18. november 2017, offentliggøre Lars Søndergaard som ny landstræner.[20] Hans kontrakt gælder til og med EM 2021 i England.[20]

Kvalifikationen til EM 2022

Den 21. februar 2019, blev der trukket lod til Danmarks pulje for Kvalifikation til EM i fodbold for kvinder 2022 i Nyon, Schweiz (året til slutrunden var oprindelig planlagt til 2021, men blev i april 2020 ændret til 2022, efter at EM i fodbold samt andre sportsbegivenheder måtte udskydes et år pga. COVID-19 situationen).[21] Holdet endte i gruppe med Georgien, Malta, Israel, Bosnien-Hercegovina og Italien.[22] Kvalifikation blev i marts 2020 afbrudt, grundet Coronaviruspandemien i 2019-2020.[23][24] Kvalifikationen blev genoptaget i september 2020 uden tilskuere. Danmark lå pr. 20. oktober 2020, nummer et i gruppen efter syv sejre og en målscore på 41-0.[25] Det danske kvindelandshold kvalificerede sig til EM 2022 ved at vinde 3-1 over Italien på udebane i næstsidste runde i kvalifikationen. De er dermed klar til EM-slutrunden i England i sommeren 2022, efter en overbevisende kvalifikation, hvor de efter næstsidste runde og 9 kampe og sejre fører gruppen med 27 point og en målscore på 48-1.[26]

Dagen før Danmark skulle spille mod Italien på hjemmebane i den sidste EM-kvalifikationskamp, som skulle spilles den 1. december 2020, meddelte DBU, at Nadia Nadim, Simone Boye og assistenttræner Kristian Mørch blev testet positive for Covid-19. Nadim var allerede blevet isoleret om fredagen et par dage før, da en nærkontakt blev testet positiv. Alle trænere, spillere og medlemmer af staben blev testet negative ved ankomst til lejren onsdag. Alle var isoleret på værelser indtil svaret fra den første test, hvor alle resultater var negative. Det vurderes, at Stine Larsen og Katrine Abel har været i nærkontakt med en af de smittede og blev derfor isoleret. Nadim, Boye, Abel og Katrine Larsen mister derved EM-kvalifikationskampen mod Italien på hjemmebane.[27]

Seneste resultater


2019

2020

Kvalifikation til EM i fodbold for kvinder 2022

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  Danmark 10 9 1 0 48 1 +47 28 Slutrunden 0–0 2–0 8–0 4–0 14–0
2  Italien (X) 9 7 1 1 25 5 +20 22 Slutrunden
hvis blandt tre bedste toere
(ellers playoffs)
1–3 2–0 5–0 TBD Feb '21 6–0
3  Bosnien-Hercegovina (E) 10 6 0 4 19 17 +2 18 0–4 0–5 2–0 1–0 7–1
4  Malta (E) 10 3 1 6 11 30 −19 10 0–8 0–2 2–3 1–1 2–1
5  Israel (E) 9 2 1 6 10 18 −8 7 0–3 2–3 1–3 0–2 4–0
6  Georgien (E) 10 0 0 10 3 45 −42 0 0–2 0–1 0–3 0–4 1–2
Opdateret indtil kamp(e) spillet den 1. december 2020. Kilde: UEFA
(E) Elimineret; (X) Sikret mindst play-offs.

Spillere


Siden DBU har overtaget organiseringen af kvindelandsholdet har der været en række markante spillere på holdet. Den første spiller, der rundede 50 kampe, var Lone Smidt Nielsen i 1985 (hun nåede i alt 56 landskampe), men siden har adskillige spillere fået flere landskampe.

Katrine S. Pedersen blev den første, der rundede 100 kampe 9. marts 2005, og hun blev også den første til at runde 200 kampe, da hun den 11. marts 2013 spillede sin kamp nr. 200 for landsholdet i en kamp mod Japan ved Algarve Cup.[28]

Merete Pedersen spillede kamp nr. 100 11. juni 2005, og hun er samtidig den mest scorende spiller på landsholdet gennem tiderne med 65 mål i 136 kampe. Hun stoppede på landsholdet i 2009.[29]

Aktuel trup

Følgende spillere blev udtaget til EM-kvalifikationskampene mod  Italien den 1. december 2020.[30]

Kampe og mål opdateret pr. 1. december 2020, efter kampen mod Italien.[30]

Cheftræner: Lars Søndergaard

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub
Freja Thisgaard 24. juli 2002 (18 år) 0 0 Fortuna Hjørring
16 Lene Christensen 4. februar 2000 (21 år) 1 0 KoldingQ
22 Kathrine Larsen 5. maj 1993 (27 år) 2 0 Djurgårdens IF

3 FO Stine Ballisager 3. januar 1994 (27 år) 18 2 Vålerenga
4 FO Rikke Sevecke 15. juni 1996 (24 år) 26 2 Everton
18 FO Sara Thrige 15. maj 1996 (24 år) 12 0 Fortuna Hjørring
23 FO Sofie Svava 11. august 2000 (20 år) 15 1 FC Rosengård
FO Sara Holmgaard 28. januar 1999 (22 år) 5 0 Fortuna Hjørring

2 MI Olivia Møller Holdt 7. juni 2001 (19 år) 0 0 Fortuna Hjørring
6 MI Nanna Christiansen 17. juni 1989 (31 år) 109 12 Brøndby IF
7 MI Sanne Troelsgaard 15. august 1988 (32 år) 150 52 FC Rosengård
8 MI Emma Snerle 23. marts 2001 (19 år) 13 0 Fortuna Hjørring
13 MI Sofie Junge 24. april 1992 (28 år) 64 6 Juventus
19 MI Janni Thomsen 16. februar 2000 (21 år) 4 1 Vålerenga

10 AN Pernille Harder (anfører) 15. november 1992 (28 år) 123 64 Chelsea
14 AN Nicoline Sørensen 15. august 1997 (23 år) 38 8 Everton
15 AN Frederikke Thøgersen 24. juli 1995 (25 år) 56 1 Fiorentina
17 AN Rikke Marie Madsen 9. august 1997 (23 år) 9 1 Vålerenga
21 AN Caroline Møller 19. december 1998 (22 år) 4 0 Internazionale

Nylige indkald

Følgende liste over aktive spillere blev ikke indkaldt til den seneste landskamp, men er blevet indkaldt til A-landsholdet indenfor de seneste 12 måneder.

Position Spiller Fødselsdato (alder) Landskampe Mål Klub Seneste indkaldelse
Katrine Abel 28. juni 1990 (30 år) 17 0 Brøndby IF EM-kval 2022

FO Simone Boye 3. marts 1992 (28 år) 61 5 Bayern München EM-kval 2022
FO Theresa Eslund 20. juli 1986 (34 år) 133 5 Brøndby IF Algarve Cup 2020
FO Luna Gevitz 3. marts 1994 (26 år) 11 0 Guingamp Algarve Cup 2020
FO Janni Arnth 15. oktober 1986 (34 år) 93 2 Fiorentina Algarve Cup 2020 PRE

MI Katrine Veje 19. juni 1991 (29 år) 123 9 FC Rosengård EM-kval 2022
MI Josefine Hasbo 20. november 2001 (19 år) 2 0 Brøndby IF EM-kval 2022
MI Mille Gejl 20. november 2001 (19 år) 9 3 Brøndby IF EM-kval 2022

AN Amalie Thestrup 17. marts 1995 (25 år) 4 0 Liverpool Algarve Cup 2020
AN Nadia Nadim 2. januar 1988 (33 år) 97 38 Paris Saint-Germain EM-kval 2022
AN Stine Larsen 24. januar 1996 (25 år) 49 14 Aston Villa EM-kval 2022
AN Signe Bruun 6. april 1998 (22 år) 12 2 Paris Saint-Germain EM-kval 2022

Spillerstatistik


Flest kampe - top 10

Opdateret pr. 17. december 2020.

# Navn Karriere Kampe
1 Pedersen, KatrineKatrine Pedersen 1994–2013 210
2 Rasmussen, JohannaJohanna Rasmussen 2002–2018 153
3 Troelsgaard Nielsen, SanneSanne Troelsgaard Nielsen 2008–nu 150
4 Pedersen, MereteMerete Pedersen 1993–2009 136
5 Eslund, TheresaTheresa Eslund 2008–nu 133
6 Røddik Hansen, LineLine Røddik Hansen 2006–2020 132
7 Veje, KatrineKatrine Veje 2009–nu 123
Harder, PernillePernille Harder 2009–nu
9 Paaske Sørensen, CathrineCathrine Paaske Sørensen 2000–2010 121
10 Eggers Nielsen, Anne DotAnne Dot Eggers Nielsen 1993–2007 118

Topscorere - top 10

# Spiller Karriere Mål Kampe Mål pr. kamp
1 Pedersen, MereteMerete Pedersen 1993–2009 65 136 0,47
2 Harder, PernillePernille Harder 2009–nu 64 123 0,52
3 Troelsgaard Nielsen, SanneSanne Troelsgaard Nielsen 2008–nu 52 150 0,35
4 Krogh, GitteGitte Krogh 1994–2001 46 90 0,51
5 Rasmussen, JohannaJohanna Rasmussen 2002–2018 41 153 0,26
6 Jensen, HelleHelle Jensen 1987–1996 38 77 0.49
Nadim, NadiaNadia Nadim 2009–nu 38 97 0,39
8 Paaske Sørensen, CathrineCathrine Paaske Sørensen 2000–2010 36 121 0,29
9 Jensen, LeneLene Jensen 1996–2010 26 109 0,23
Eggers Nielsen, Anne DotAnne Dot Eggers Nielsen 1993–2007 118 0,22

Spillere med fed er stadig aktive på landsholdet. Ovenstående er senest opdateret: 1. december 2020. Kilde: DBU

Deltagelse i de største turneringer


VM i fodbold for kvinder

VM slutrunder
År Resultat K V U* T M+ M- MF
1991 Kvartfinaler 4 1 2 1 7 6 +1
1995 Kvartfinaler 4 1 0 3 7 8 −1
1999 Gruppespil 3 0 0 3 1 8 −7
2003 Ikke kvalificeret - - - - - - -
2007 Gruppespil 3 1 0 2 4 4 0
2011 Ikke kvalificeret - - - - - - -
2015 Ikke kvalificeret - - - - - - -
2019 Ikke kvalificeret - - - - - - -
Total 4/7 14 3 2 9 19 26 −7
*Uafgjort inkluderer knockout-kampe, som blev afgjort med straffesparkskonkurrence.

Europamesterskaberne

  • 1969 : Finalist (ikke-officiel konkurrence)
  • 1979 : Vinder (ikke-officiel konkurrence)
År Resultat K V U* T M+ M-
1984 Semifinale 2 0 0 2 1 3
1987 Ikke kvalificeret
1989 Ikke kvalificeret
1991 Tredjeplads 2 1 1 0 2 1
1993 Tredjeplads 2 1 0 1 3 2
1995 Ikke kvalificeret
1997 Gruppespil 3 0 1 2 2 9
2001 Semifinale 4 2 0 2 6 6
2005 Gruppespil 3 1 1 1 4 4
2009 Gruppespil 3 1 0 2 3 4
2013 Semifinale 5 0 4 1 5 6
2017 Toer 6 3 1 2 6 6
2022 Kvalificeret
Total 9/13 30 9 8 13 32 41

Trænere


Slutrundetrupper



Referencer


  1. ^ Nielsen, Allan (6. august 2017). "Holland vinder en fremragende EM-finale" . Politiken. Hentet 8. august 2017. 
  2. ^ Toft, Emma; Bjerregaard, Morten (3. august 2017). "Kvindelandsholdets EM-finale kan give kamp om fjernbetjeningen" . DR. Hentet 8. august 2017. 
  3. ^ "Danske fodboldkvinder slog seerrekord" . Mediawatch. 4. august 2017. Hentet 8. august 2017. 
  4. ^ Madsen, Thomas Nygaard (7. august 2017). "Top 20: Kvindelandsholdet rydder bordet" . Mediawatch. Hentet 8. august 2017. 
  5. ^ Nørgaard, Malte (7. september 2017). "Avis: Landsholdet aflønnet med fribilletter til venskabskampe" . Danmarks Radio. Hentet 11. september 2017. 
  6. ^ Remar, Daniel (7. september 2017). "BT afslører: Her er lønnen EM-kvinderne og DBU strides om" . BT.dk. Hentet 11. september 2017. 
  7. ^ Vøge, Lasse (11. september 2017). "Fodboldkrisen forværres: EM-heltene sender skarpt budskab til DBU" . bt.dk. Hentet 11. september 2017. 
  8. ^ Christiansen, Casper Helweg (12. september 2017). "Konflikt får konsekvenser: DBU aflyser udsolgt EM-revanche" . DR.dk. Hentet 12. september 2017. 
  9. ^ Thrane, Kasper Aleksander (18. oktober 2017). "DBU: Kvindelandskampen mod Sverige er aflyst" . DR. Hentet 18. oktober 2017. 
  10. ^ Haarløv, Johan (19. oktober 2017). "Uefa aflyser endegyldigt Danmarks kamp mod Sverige" . DR. Hentet 19. oktober 2017. 
  11. ^ Nielsen, Lars Brøndum (20. oktober 2017). "Konflikten hvor ingen vinder og fodbolden tabte - dag for dag" . DR. Hentet 22. oktober 2017. 
  12. ^ Konflikten om kvindelandsholdet er løst: DBU og Spillerforeningen er enige om ny aftale , dr.dk, 25. nov. 2017. Hentet 25.nov. 2017.
  13. ^ Brock, Jeppe Laursen (19. oktober 2017). "Uefa bekræfter før deadline klokken 12: De danske fodboldkvinders landskamp mod Sverige er aflyst" . Politiken. 
  14. ^ Sejersbøl, Morten Crone (19. oktober 2017). "Efterlysning: Hvor er de ansvarlige i landsholdsfarcen?" . BT. 
  15. ^ "Disciplinary updates" . uefa.com. Hentet 16. november 2017. 
  16. ^ "UEFA-beslut i Danmarksfrågan" (svensk). svenskfotboll.se. Hentet 16. november 2017. 
  17. ^ "UEFA stadfæster afgørelsen om kvindelandsholdets udeblivelse" . DBU. 2. februar 2018. Hentet 4. februar 2018. 
  18. ^ "Svenskere dropper sag mod Danmark: Fodboldkvinder slipper med bøde og nederlag" . DR. Ritzau. 13. februar 2018. 
  19. ^ "Chok: Nils Nielsen er færdig som landstræner" . B.T. 24. august 2017. 
  20. ^ a b "Lars Søndergaard er ny kvindelandstræner" . DR. 18. december 2017. 
  21. ^ Petersen, Anne Hedegaard (23. april 2020). "Nu bekræftes det: EM i fodbold for kvinder rykkes til 2022" . DR. Hentet 29. oktober 2020. 
  22. ^ "Women's EURO 2021 qualifying draw" . UEFA.com. 
  23. ^ "COVID-19: latest updates on UEFA competitions" . UEFA.com. 17. marts 2020. 
  24. ^ "UEFA postpones all June national team matches" . UEFA.com. 1. april 2020. 
  25. ^ "STÆRK TRUP KAN SPILLE DANMARK TIL EM" . DBU. 7. oktober 2020. Hentet 20. oktober 2020. 
  26. ^ "KVINDELANDSHOLDET ER EM-KLAR" . dbu.dk. DBU. 27. oktober 2020. Hentet 29. oktober 2020. 
  27. ^ "TRE POSITIVE COVID-19-TESTS PÅ KVINDELANDSHOLDET" . Dansk Boldspil Union. 30. november 2020. Hentet 30. november 2020. 
  28. ^ Tabte til verdensmestrene Dansk Boldspil-Union, 11. marts 2013
  29. ^ Topscorer Dansk Boldspil-Union, hentet 29. juni 2014
  30. ^ a b A-landsholdet - trup
  31. ^ Ritzau (18. december 2017). "Lars Søndergaard bliver ny kvindelandstræner i fodbold" . jv.dk. Jyllandsposten. Hentet 13. februar 2018. 

Eksterne henvisninger











Kategorier: Danmarks kvindefodboldlandshold




Oplysninger pr: 25.02.2021 07:56:02 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.