Den Danske Begrebsordbog


Den Danske Begrebsordbog (DDB) er en dansk begrebsordbog, der udkom den 6. februar 2015.

Arbejdet med Den Danske Begrebsordbog 2010–2015 havde Sanni Nimb som hovedredaktør med hjælp af bl.a. Henrik Lorentzen, Liisa Theilgaard, Lars Trap-Jensen og Thomas Troelsgård. Carlsbergfondet støttede arbejdet.[1]

Ordbogen har næsten 200.000 ord og udtryk. Den er delt i to: En sektion med ord samlet under nummererede begreber. Og en sektion, der fungerer som stikordsregister til begreberne. Begreberne er samlet i 22 kapitler, der samler begreber under overskrifter som "natur og miljø", "liv", "tid", "følelser", "sport og fritid" og "ret, etik".[2]

Ideen til den emnemæssige opdeling kendes også fra Peter Mark Rogets Thesaurus fra 1852.[3] Klassificering og kapitelinddeling er forskellig fra Roget's International Thesaurus.[4]

1. udgave blev udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Syddansk Universitetsforlag, trykt af Narayana Press med Swift og Kievit, indbundet i Tyskland hos Buchbinderei S.R. Büge og var på næsten 1.400 sider.[5]

Den Danske Begrebsordbog er en del af onlineudgaven af Den Danske Ordbog under sektionen "Ord i nærheden".[6]

Litteratur


Anmeldelser

Henvisninger


  1. ^ "Den Danske Begrebsordbog" . 
  2. ^ DDB, side 27.
  3. ^ DDB, side 11
  4. ^ Robert L. Chapman, (red.) (1992), Roget's International Thesaurus, HarperCollins, ISBN 0-06-270014-6, OL 22386721M . Wikidata Q81709335
  5. ^ Sanni Nimb, (red.) (6. februar 2015), Den Danske Begrebsordbog , Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 978-87-7533-031-7. Wikidata Q59159613
  6. ^ Ken Joensen Farø; Lene Vinther Jensen (2018), "Den Danske Ordbog på nettet – en undersøgelse af version 3.0" , LexicoNordica, 1 (25): 215-232. Wikidata Q81817774









Kategorier: Ordbøger | Det Danske Sprog- og Litteraturselskab




Oplysninger pr: 02.10.2021 11:26:10 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.