Det Centrale Virksomhedsregister - da.LinkFang.org

Det Centrale Virksomhedsregister




Det Centrale Virksomhedsregister[1] (i kort form CVR) er et register, der indeholder information og data om danske virksomheder: aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, interessentskaber, enkeltmandsvirksomheder, kommanditselskaber, selvejende offentlige institutioner m.v.

CVR ejes og drives af Erhvervsstyrelsen og indeholder grunddata om virksomheder og deres produktionsenheder, dvs. oplysninger om navn, adresse, start og evt. ophørstidspunkt, virksomhedsform, branche, kontaktoplysninger, antal ansatte, personkreds, tegningsregel, registeret kapital mv.[2]

Indholdsfortegnelse

CVR-nummer


Virksomhederne i CVR har alle et CVR-nummer, der er et nummer svarende til CPR-nummeret for personer. Ligesom et CPR-nummer skulle tidligere, men ikke længere, skal et CVR-nummer valideres af modulus 11[3]. Det er ikke alle virksomheder i Danmark, der er registreret i CVR med et CVR-nummer, eksempelvis er personligt ejede virksomheder med en årsomsætning på under 50.000 (2011) ikke forpligtet til at lade sig registrere. Per 1. januar 2014 blev det gjort muligt at registrere en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) som giver virksomheder med omsætning under 50.000 mulighed for at få et CVR-nummer registreret på sig.

Grønlandske selskaber vil fra januar 2018 få CVR-nummer.[4]

P-enhed


Alle virksomheder har en eller flere såkaldte produktionsenheder.

En P-enhed repræsenterer den adresse, hvor der drives virksomhed fra.[5] Som eksempel kan nævnes et teleselskab, som har forretning flere steder i landet. Det betyder også, at offentligheden kan fremsøge informationer om hvor en virksomhed har placeret sine forretningssteder.

Alle P-enheder får deres eget entydige nummer (P-nummer), som er unikt igennem hele virksomhedsregistret - det er altså ikke fortløbende under CVR-nummeret.

For danske statslige og kommunale arbejdssteder findes en tilsvarende identifikator, det såkaldte ALPOS-nummer.[6]

Webadgang


Via CVR på Virk Data [7] kan offentligheden fremsøge virksomhedsoplysninger. Virk.dk ejes og drives af Erhvervsstyrelsen, og siden bruges som informationskanal til nye virksomheder, indberetning af moms og hjælpeartikler. Når man fremsøger en virksomhed via deres hjemmeside, kan man finde basale virksomhedsinformationer, ejeroplysninger samt de såkaldte P-enheder. Er selskabet omfattet af revision eller på anden måde er forpligtet til at levere regnskab eller årsrapporter, så kan disse nu findes gratis på deres nye Virk.dk-hjemmeside.

API

Med et API kan man med maskin-til-maskin kommunikation forespørge CVR-numre, og derved verificere en virksomheds CVR-nummer. De typiske data som API'et vil returnere ved et succesfuldt svar, vil indeholde virksomhedens stamdata. Her kan det blandt andet nævnes; firmanavn, adresse, kontaktoplysninger, reklamebeskyttelse.

Erhvervsstyrelsen stiller under Åben, offentlig datalicens den såkaldte System-til-system adgang til CVR-data[8] til rådighed.

Der kan desuden findes private adgange til registeret f.eks. bruger Det private CVR API samme licens[9].

Referencer


Eksterne henvisninger










Kategorier: Erhvervsliv i Danmark | Danmarks grunddata | Danmarks registre








Kilde: Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Det Centrale Virksomhedsregister (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.


Oplysninger pr: 24.05.2020 12:37:14 CEST - Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.