Djursland


Djursland
Gl. bymidte i Ebeltoft, Syddjursland
Geografi
Sted Østjylland
Koordinater 56N 10E
Areal 1419 km²
Højeste punkt Agri Bavnehøj  (137 m)
Administration
Land Danmark
Region Midtjylland Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune
Største by Grenaa (14.765 indb.)
Demografi
Folketal 80.033 (2016)

Djursland er en østvendt halvø i Kattegat med et areal på ca. 1419 km² og cirka 80.000 indbyggere[1], beliggende i den østligste del af Jylland. Administrativt er Djursland inddelt i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner.

Djurslands bakkelandskaber er formet af komplekse iskappe- og smeltevandsbevægelser under de sidste 3 istider, resulterende i meget varierede landskabs- og kysttyper [2].

Blandt de markante landskabstræk er det kuperede bugtland, Mols Bjerge i syd, den udtørrede frodige sø, Kolindsund, centralt på Djursland, og den flade hedeslette mellem Molslandet og Kolindsund.[3].

Indholdsfortegnelse

Kysterne


Djursland har hav til 3 sider med tre markant forskellige kystliner. Fællesnævneren er moderate tidevandsforskelle strøm- og bølgeforhold sammenlignet med den mere Atlanterhavsprægede, vindudsatte jyske vestkyst [4].

Nordkysten – Den 35 kilometer lange nordlige kystlinje er en lavvandet sandkyst, der starter ved udløbet af Randers Fjord med Gudenåen til havet. Stranden er de første kilometer en delta-agtig vadehavskyst med en sumpet strandeng.[4]. Denne kyst går over i en række børnevenlige badestrande, hvor det lave vand bliver varmet hurtigt op om sommeren, men hvor voksne skal gå i størrelsesordenen 100 meter eller mere ud, for at nå svømmedybde [4]. Fra hele nordkysten af Djursland er fiskeri efter fladfisk godt, men det kræver en båd at komme tilpas langt ud [4]

Østkysten - Djurslands 50 km lange østkyst ud mod Kattegat er domineret af stenstrand [5]. Der bliver dybt hurtigere end på nordkysten og tilpas svømmedybde kommer 5–20 meter ude.

Østkysten er kendt blandt snorkel-dykkere, jagtdykkere og lystfiskere. Der er to undtagelser fra stenkysttypen. Det ene sted er ved Karlby- og Sangstrup klinter, hvor der er et stræk på 5 kilometer, som består af op til 12 meter høje kalkstensklinter, af samme geologiske formation som Møns Klint.[5]. Den anden undtagelse ligger umiddelbart syd for Grenaa, i form af 5 kilometer lange Grenaa Strand, der er den tilsandede udmunding af Kolindsund til havet, og som er en populær badestrand [3]

Sydkysten – De sydlige kyster på Djursland i Mols-landet er præget af bugter, vige og næs med varierede sand- og stenstrande samt skiftende dybdeforhold ud for stranden.[4] Det er altid muligt at finde en bugt i læ for vindretningen inden for en kort køreafstand.

Det centrale Djursland

Kolindsund – er en 15 km lang udtørret sø, der kiler sig ind i Djursland fra Grenaa på østkysten mod vest til Kolind midt på halvøen, og videre tværs gennem Djursland som et fladt lavlandsområde op mod Randers Fjord.[3]. I stenalderen afskar Kolindsund den nordlige del af Djursland som en ø [3]. Kolindsund var indtil 1870 en sø, og i den tidlige middelalder et sund med adgang til Kattegat. I 1200-tallet var det var muligt at sejle fra havet til Kolind [3] Senere i middelalderen lukkede sandflugt sundet [6] .

Søbunden er frugtbart landbrugsland med højt udbytte domineret af hvede- og græsfrøafgrøder.[3] Især den nordlige side af sundet bliver flankeret af randbakker, som bidrager til landskabets egenart. Kolindsund bliver drænet af to pumpestationer, der løfter vandet op i Nordkanalen, der før Grenaa by løber sammen med sundets sydlige afgrænsningskanal, Sydkanalen, og bliver til Gren Å, der løber gennem byen, og munder ud i havet ved byens marina.

Kolindsund ligger ned til 2 meter under havets overflade.[6]. Pumpehøjden ved de to pumpestationer er lidt over 5 meter [3] Kanalsystemet indbefatter Midterkanalen, der er fødekanal for pumpestationerne. Vandløbssystemet er populært blandt lystfiskere. Primært havørreder, men også gedder, aborrer og brasen, er almindelige fangster.

Det Sydlige Djursland

Syd for Kolindsund går landskabet over en sandet flodslette, Tirstrup Hedeslette, hvor Aarhus Lufthavn ligger 41 km nord-øst for Aarhus.[2]. Syd for hedsletten kommer Djurslands mest kuperede landskab i form af Mols Bjerge, med bakker op til knap 140 meters højde ned til Syddjurslands kyster med bugter, vige og næs [2]

På det sydlige Djursland ligger Nationalpark Mols Bjerge, der omfatter en del af det sydlige Djurslands kyster, nogle havområder, byen Ebeltoft, og et fredet bakkelandskab centralt på Mols uden landbrug.[7]. Denne del bliver plejet i retning af et åbent steppeagtigt efter-istidslandskab [7]. Det foregår ved afgræsning, og ved at fjerne trævækst i et vist omfang, med henblik på at undgå at landskabet springer i skov, hvilket ville være den naturlige tilstand i dag, men som ville blokere for udsigt og tilgængelighed i området [7]. Nationalpark Mols Bjerge blev etableret i 2009, mest på privatejet jord. Oprettelse af parken indebar ikke køb eller ekspropriation af jord, men blot en hensigtserklæring om at styrke information om, adgang til og pleje af områdets naturværdier [7]

De største bugter, vige og næs på det sydlige Djursland er: Gåsehage, Ahl Hage, Ebeltoft Vig, Helgenæs, Begtrup Vig, Mols Hoved, Skødshoved, Aarhusbugten, Kalø Vig, Knebel Vig, Egens Vig og Følle Vig.

Det nordlige Djursland

Området nord for Kolindsund og 15 kilometer op består overvejende af lave bakker med sandjord, som er rimeligt godt landbrugsland. Norddjursland er den mest skovrige og mindst befolkede del af Djursland.

Randers Fjord – Den nordvestlige ende af Norddjursland grænser til Randers Fjord, som er et langt nordvendt udløb til havet for Gudenåen til Kattegat. Området langs fjorden er præget af fladt land, hvor der nogle steder er sivskove, som i et vist omfang bliver høstet til tækkerør.

To små færger krydser Randers Fjord en sydligere forbindelse mellem Voer og Mellerup, og en nordligere forbindelse ved Udbyhøj, hvor Randers Fjords munder ud i Kattegat. Den mindste af de to færger er den mellem Voer og Mellerup, som kun har plads til 3-4 biler, og som ikke sejler fra umiddelbart inden juleaften og til ca. 1. marts. Udbyhøjfærgen er Danmarks eneste kabelfærge, og har plads til 12 biler.[8] Overfarten til nordsiden af fjorden er begge steder i størrelsesordenen en halv kilometer.

Skove


Djursland har tre større skovområder:

Disse 3 skove er hver i størrelsesordenen 50 kvadratkilometer. Jagtbart vildt på Djursland omfatter 4 hjortearter, med rådyr som de mindste og mest talrige, og kronhjorte som de største, der findes i de to nordligste skovområder. Der er også dådyr og sikahjort. Hare, ræv grævling og fasan er også almindelige.

Der er udveksling af hjortevildt mellem Djurslands to nordlige skovområder, Emmedsbo og Løvenholm, hvorimod der mangler nogle skovpassager for at forbinde det sydlige skovområde, Skramsø Plantage, med de nordlige skove.

I de senere år er ravne blevet betydeligt mere almindelige på Djursland, tilknyttet skovene, men også forekommende i en målestok der giver ulemper tilknyttet en dyrepark som Skandinavisk Dyrepark, uden for skovområderne. Større rovfugle, såsom rød glente, kongeørn og fiskeørn er også begyndt at vise sig som ynglefugle på Djursland, efter at have været fraværende i mange årtier.

Byer


Grenaa

Grenaa er en købstad og havneby midt på østkysten ud mod Kattegat, og byen er er Djurslands største med 14.454 [9] indbyggere. Grenaa har færgeforbindelser til til Varberg i Sverige og til Kattegatøen, Anholt. Byen har en i de senere år udbygget sin industrihavn i nordlig retning. Den fem km lange Grenaa Strand i sydlig retning er vigtig for byen og områdets turisme med et bagland af (udlejnings)sommerhuse. Grenaa har ligesom resten af den vestlige verden en stagnerende produktionsindustri. Turisme og nye uddannelsesinstitutioner søges udviklet i stedet for. Grenaa er et regionalt indkøbscenter.

Ebeltoft

Ebeltoft Ved Ebeltoft Vig i det sydøstlige Djursland, ligger Djurslands næststørste by med 7.528 indbyggere.[9] Turisme er den mest betydende indtægtskilde. Der er over 8.000 sommerhuse i Ebeltoft-området [10] med mange udlejningshuse.

Turismen er baseret på Ebeltoft bys historiske bymidte med bindingsværkshuse, og et bakket kystlandsskab i Molslandet med bugter, vige og næs samt mange strande. Fra Ebeltoft sejler Molslinjen til Sjællands Odde.

Hornslet

Hornslet er en stationsby på Djursland med 5.532 indbyggere (2016) i Hornslet Sogn ca. 25 km nordøst for Aarhus. Byen ligger i Syddjurs Kommune nær kommunegrænsen, og er Djurslands tredjestørste by, men er i realiteten en satellitby til Aarhus. Nær byen ligger Rosenholm Slot, som tilhører familien Rosenkrantz.

Auning

Auning er en by på Djursland med 2.941 indbyggere (2021)[11], beliggende på rute 16, 23 km øst for Randers og 32 km vest for Grenaa. Byen hører til Norddjurs Kommune og er den fjerde største by på Djursland. Auning ligger i Auning Sogn, og Auning Kirke ligger ligeledes også i byen.

Vest for byen ligger herregården Gammel Estrup med Dansk Landbrugsmuseum og Herregårdsmuseet. Den tidligere kartoffelmelsfabrik i Auning er købt af staten og indrettet som magasiner for landbrugsmuseet.[12] Øst for byen ligger et stort sammenhængende skovområde bestående af Auning Skov, Tårup Skov, Løvenholm Skov og Fjeld Skov.

Rønde

Rønde er en by på det sydlige Djursland med 2.893 indbyggere (2016), hvilket gør den til den femte største by på Djursland. Byen er beliggende i Bregnet Sogn, 30 kilometer nordøst for Aarhus og knap 32 kilometer sydvest for Grenaa. En kilometer syd for byen er Bregnet Kirke beliggende og ca. to kilometer syd er Kalø Slotsruin. Mellem slotsruinen og Rønde ligger Hestehave Skov. Umiddelbart syd for bygrænsen begynder Nationalpark Mols Bjerge.

Mindre byer

Mindre byer på Djursland med indkøbscentre omfatter Mørke, Ryomgård, Kolind, Allingåbro, Fjellerup Strand og Glesborg. Den sydvestlige del af Syddjursland i Syddjurs Kommune med byer som Ugelbølle, Hornslet og Rønde er bosætningsområder for folk der arbejder i Aarhus.[13]

Infrastruktur


Veje

Primærruter på Djursland

Sækundærruter på Djursland

Jernbaneforbindelser

Der er flere jernbaneforbindelser på Djursland, hvor kun Grenaabanen og Grenaa Havnebane er aktive i dag. Grenaabanen går fra Grenaa til Aarhus og har stationer i følgende djurslandske byer: Trustrup, Kolind, Ryomgård, Mørke og Hornslet. Andre jernbaner er Grenaa Havnebane, som forbinder Grenaa Station med Grenaa havn, også er der resterne af Randers-Ryomgård jernbanen. Sporene har fra Allingåbro forbindelse mod vest til Randers og den østjyske længdebane, men mod Ryomgård er sporene taget op.

Andre nedlagte jernbaner er Ebeltoftbanen og Gjerrildbanen.

Havne

Djurslands største havn er Grenaa Havn. Andre større havne er Bønnerup Strand og Ebeltoft Færgehavn.

Færgeruter

Nedlagte færgeruter

Busforbindelser

Grenaa Bybusser

Linje Rute
1 Mogensgade - Banegården - Færgehavn - Hedebocentret - Mogensgade
2 Mogensgade - Banegården - Dr. Ferieby - Færgehavn - Banegården - Mogensgade
3 Mogensgade - Banegården - Sygehuset - Solskrænten - Sygehuset - Digterparken - Mogensgade

Regionalbusser

Linje Rute
83Lyn Grenaa - Kolind - Ryomgård - Aarhus
84Lyn Ryomgård - Hornslet - Lystrup - Aarhus
100 Hornslet - Aarhus - Odder
120 Grenaa - Kolind - Rønde - Aarhus
121 Ryomgård - Thorsager - Rønde - Aarhus
122 Grenaa - Rønde - Aarhus
123 Ebeltoft - Rønde - Aarhus
211 Udbyhøj - Randers
212 Ebeltoft - Aarhus Lufthavn - Ryomgård - Auning - Randers
213 Grenaa - Glesborg - Fjellerup - Vivild - Allingåbro - Randers
214 Grenaa - Ryomgård - Auning - Randers
217 Hornslet - Randers
319 Hornslet - Ørsted
351 Grenaa - Grenaa Havn - Ebeltoft
352 Grenaa - Bønnerup - Glesborg - Ryomgård
400 Djurs Sommerland - Aarhus
888 Grenaa - København
925x Aarhus Lufthavn - Aarhus

Lokalbusser

Linje Rute
1 Ebeltoft - Knebel - Skødshoved - Ebeltoft
2 Knebel - Ebeltoft
3 Ebeltoft - Øer - Ebeltoft
4 Hornslet - Ebeltoft
11 Knebel - Helgenæs
12 Knebel - Ebeltoft - Knebel
361 Rønde - Helgenæs - Rønde

Aarhus Lufthavn

Aarhus Lufthavn, tidligere Tirstrup Lufthavn, (IATA: AARICAO: EKAH) er en lufthavn beliggende ved Stabrand, Tirstrup, ca. 35 km nordøst for Aarhus. Aarhus Lufthavn havde 459.913 rejsende i 2013,[14]hvilket gør den til den fjerdestørste herhjemme, overgået af København, Billund og Aalborg.

Turisme


Tilgængelighed - Hvad angår grundlaget for Djurslands turisme i forbindelse med udenlandske gæster, er den høje tilgængelighed af lange kyststrækninger en faktor [15]. Det hænger bl.a. sammen med at alle danske kyster offentligt tilgængelige ved lov, hvilket ikke altid er tilfældet andre steder. Med kyst til tre sider er Djursland præget af en mild topografi uden klipper, eller andet der hindrer adgang til vandet. Der er heller ikke den store tradition for at hegne inde og lukke af.

Djursland har 22 sandstrande.[4], alle med tilknyttede sommerhusområder[4]. Strandene er i nogen grad fri for risikofaktorer såsom stærk strøm i forbindelse med store tidevandsforskelle, sammenlignet med andre kyster under større påvirkning af Atlanterhavet. En anden faktor der fremmer turisme er et mildt sommerklima uden den hede, som kan være en udfordring i Middelhavsområdet. De udenlandske turister kommer primært fra Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Især Ebeltoft har betydelig indenlandsk turisme, ligesom Ebeltoftområdet også er kendt som bosætningsområde for velhavende pensionister [15]. De tyske turister er kendt for også at komme til Djursland uden for højsæsonen, og for at søge natur- og landskabelige værdier [15] Der er 5 større lystbådehavne på Djursland, som bidrager til den kystturismen.

Lystfiskeri og dykning, ikke mindst fra den østvendte stenkyst ud mod Kattegat hører til områdets betydende natur- og turismeværdier.[4]

Nogle Attraktioner



Litteratur


Referencer


  1. ^ Djursland har en befolkningstæthed på 51 indbyggere pr. kvadratkilometer mod 126 for Danmark som helhed.
  2. ^ a b c Djurslands Geologi, Stig Asbjørn Schack Pedersen og Kaj Strand Pedersen
  3. ^ a b c d e f g Kolindsund, Finn Hansen
  4. ^ a b c d e f g h Kystkort Djursland
  5. ^ a b Djurslands Kalk, Børge Kjær
  6. ^ a b Kolindsund, Finn Hansen
  7. ^ a b c d "danmarksnationalparker.dk - Mols" . Arkiveret fra originalen 2. september 2013. Hentet 19. marts 2014. 
  8. ^ Forside
  9. ^ a b Danmarks Statistik
  10. ^ Homepage Ebeltoft Municpality
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  12. ^ Landbrugsmuseet
  13. ^ Hjemmeside Syddjurs Kommune
  14. ^ "Værste år for Aarhus i mindst 24 år" . Arkiveret fra originalen 4. januar 2014. Hentet 13. februar 2017. 
  15. ^ a b c Visitdjursland.com









Kategorier: Halvøer i Danmark | Norddjurs Kommunes geografi | Syddjurs Kommunes geografi




Oplysninger pr: 05.06.2021 03:55:43 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.