Dvd - da.LinkFang.org

Dvd


Dvd er et digitalt, optisk lagermedie til film, programmer eller data.

Oprindeligt var det forkortet som DVD, men efter optagelse som navneord i retskrivningsordbogen, bliver det også stavet dvd. Det engelske ord DVD var oprindeligt en forkortelse for digital video disc. Nogle medlemmer af DVD Forum mente senere at det skulle stå for digital versatile disc, pga. lagermediets potentiale for andet end videolagring. Toshiba, som vedligeholder DVD Forum, benytter sig af fortolkningen digital versatile disc, men der er dog aldrig kommet nogen konsensus i denne sag. Det almindeligt brugte engelske navn er DVD, hvor bogstaverne ikke står for noget.[1]

En dvd er en type compact disc, som kan indeholde langt flere informationer end de almindelige cd-rom'er, som anvendes til lagring af f.eks. musikfiler. En dvd kan som minimum indeholde 4,7 gigabyte – nok til en hel film. MPEG-2 anvendes til at komprimere data til lagring på en dvd. Dvd-drev er bagud-kompatible og kan afspille cd-rom'er.

Indholdsfortegnelse

Typer og varianter


Dvd findes i 3 typer, der hver er rettet mod en bestemt type indhold:

For alle typer gælder det dog, at de gemmes på alle varianter (se nedenfor).

Der findes imidlertid forskellige tekniske varianter:

(R=kan skrives på én gang (Recordable once), RW = kan skrives på flere gange (ReWritable))

Desværre har fabrikanterne ikke kunnet enes om én standard for dvd, så man skal tage sig i agt, hvis man vil formidle data via dette medie. Det kan lidt sammenlignes med "krigen" mellem VHS og Betamax, dog med den forskel at ingen af formaterne er klart teknisk overlegent i dette tilfælde, men til gengæld er delvist kompatible.

Der findes 2 varianter, der symboliseres med et -tegn og et +tegn. DVD Forum (Hitachi, Matsushita, Mitsubishi, Pioneer, Philips, Sony, Thomson, Time Warner, Toshiba og Victor) lavede de officielle DVD-R(W)-standarder. Da licensomkostningerne for denne teknologi var/er meget høj, lavede industrien en ny gruppe: DVD+RW Alliancen ( Dell, Hewlett-Packard, Verbatim, Philips, Ricoh, Sony, Thomson og Yamaha), der skabte DVD+R(W)-standarden med lavere licenspriser. Priserne for blanke dvd-skiver er nogenlunde ens for de to typer.

Nogle dvd-optagere kan kun optage på enten + eller – mens andre kan på begge. Dette forhold er vigtigt at være opmærksom på ved køb af blanke dvd-skiver. Fælles er imidlertid at hjemmelavede DVD-RW, DVD+RW og finaliserede DVD-R og DVD+R i princippet kan afspilles på en hvilken som helst DVD-optager, DVD-afspiller og computer med dvd-drev. I praksis er der dog enkelte maskiner hvor dette ikke er tilfældet ligesom man kan komme ud for at en DVD der virker fint i en afspiller ikke virker i en anden. [5]

Kapaciteter


En dvds kapacitet er større end en cds – helt op til 15 gange større. Men igen er dvd-produktionen ikke færdigudviklet endnu, så der findes flere udgaver:

Fremtidsmuligheder


Udviklingen af optiske diske kapacitet fortsætter stadigt. Kravet til lagerplads bl.a. til sikkerhedskopier vokser sideløbende med udvikling og salg af magnetiske diske, hvis kapacitet er over en terabyte for en enkelt pladestation.

Standarder for kompression af billeder er også under løbende udvikling, hvor man forsøger at komprimere de levende billeder endnu mere ved hjælp af MPEG-4 teknologi. Så dvd-afspilleren og dvd-optageren, som i dag er moderne i husholdningerne, vil nok blive erstattet af nye apparater om få år.

I 2006 lanceredes både HD DVD og Blu-ray som potentiel afløser for dvd'en. De har begge flere gange højere kapacitet end dvd, men også dyrere.

Februar 2008 trak Toshiba sig med deres HD DVD, hvor Microsoft stadig holdt fast nogle måneder endnu. Microsoft satser nu officielt på digital distribution i stedet for optiske medier.

Så fremtidens format er Blu-ray fra Sony. Mange spår dog, at DVD'en vil overleve mange år endnu, da det er meget billigere, især for små produktioner, at sende film ud på dvd.

Kopiering af dvd'er


Den proces, hvorved man fremstiller kopier af en dvd-master, kaldes replikering.

Den danske ophavsretslovgivning tillader kopiering fra digitalt format til digitalt format, hvis det er til eget brug (f.eks. sikkerhedskopi, brug i bilen eller sommerhus).

Siden 22 december 2002, hvor det såkaldte infosoc-direktiv blev vedtaget, har det dog ikke været tilladt at bryde eller omgå 'tekniske foranstaltninger' (kopispærring) for at lave en kopi af mediet (f.eks. en dvd). Det er dog tilladt at bryde eller omgå disse foranstaltninger hvis det er nødvendigt for at se eller høre indholdet.

Mere specifikt må man (såfremt produktet ikke er kopibeskyttet) [6]:

På produkter med kopibeskyttelse må man:

Nogle programmer der kan bruges til formålet er:

Se også


Kilder/referencer/noter


  1. ^ "Dvd Faq" . Arkiveret fra originalen 3. februar 2012. Hentet 13. august 2005. 
  2. ^ "DVDplusRW.org – The ultimate unofficial DVD+RW & DVD+R resource site" . Arkiveret fra originalen 5. februar 2007. Hentet 3. februar 2007. 
  3. ^ "DVD+RW Alliance" . Arkiveret fra originalen 1. januar 2007. Hentet 25. januar 2005. 
  4. ^ en:DVD+RW DL
  5. ^ "videohelp.com: DVD Media, HD DVD and Blu-ray Disc Media list" . Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. Hentet 3. februar 2007. 
  6. ^ "Kulturministeriet" . Arkiveret fra originalen 15. september 2005. Hentet 23. juli 2005. 
  7. ^ One World, One Region Arkiveret 10. juni 2009 hos Wayback Machine Citat: "...Before flashing your drive to RPC1, please, please, understand what you are doing!..."
  8. ^ MacBook-fr – DVD : Region Free (EN) Arkiveret 2. februar 2007 hos Wayback MachineCitat: "...One of them, certainly the most simple, is to use softwares like VLC or MPlayer which will allow you to read DVDs from each zone (warning, those softwares may sometime change the region of your drive, without you to be warned, this can lock your drive on the last selected zone after 5 changes..."

Litteratur

Eksterne henvisninger


Wikimedia Commons har medier relateret til:











Kategorier: Dvd'er




Oplysninger pr: 26.02.2021 12:19:14 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.