Eurovision Song Contest - da.LinkFang.org

Eurovision Song Contest


For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2021
Eurovision Song Contest
Information
Genre Melodigrandprix
Sprog Engelsk og fransk
Produktion
Produktionsselskab European Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt 1956
Sidst sendt 2019
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Officiel hjemmeside

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand.

Indholdsfortegnelse

Navnet


Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[1] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[2], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[3] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[4]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[5] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[6] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Format


Arena

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[7] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[8] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [9] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[10] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Al vokal er dog fortsat live.

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerne

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[11]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[12] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Denne model var stadig i brug i 2012.[13]

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[14]

Deltagerlande efter debutår


År Debutant
1956 Belgien Frankrig Tyskland Luxembourg Nederlandene Italien Schweiz
1957 Østrig Danmark Storbritannien
1958 Sverige
1959 Monaco
1960 Norge
1961 Finland Spanien Jugoslavien
1964 Portugal
1965 Irland
1971 Malta
1973 Israel
1974 Grækenland
1975 Tyrkiet
1980 Marokko
1981 Cypern
1986 Island
1993 Bosnien og Hercegovina Kroatien Slovenien
1994 Estland Ungarn Litauen Polen Rumænien Rusland Slovakiet
1998 Makedonien
2000 Letland
2003 Ukraine
2004 Albanien Andorra Hviderusland Serbien og Montenegro
2005 Bulgarien Moldova
2006 Armenien
2007 Tjekkiet Georgien Montenegro Serbien
2008 Aserbajdsjan San Marino
2015 Australien

Vindere af Eurovision Song Contest


År Land Titel Kunstner(e)
1956 Schweiz Refrain Lys Assia
1957 Holland Net Als Toen Corry Brokken
1958 Frankrig Dors mon amour André Claveau
1959 Holland Een beetje Teddy Scholten
1960 Frankrig Tom Pilibi Jacqueline Boyer
1961 Luxembourg Nous les amoureux Jean-Claude Pascal
1962 Frankrig Un premier amour Isabelle Aubret
1963 Danmark Dansevise Grethe & Jørgen Ingmann
1964 Italien Non ho l'età (per amarti) Gigliola Cinquetti
1965 Luxembourg Poupée de cire, poupée de son France Gall
1966 Østrig Merci Chérie Udo Jürgens
1967 Storbritannien Puppet On a String Sandie Shaw
1968 Spanien La, la, la ... Massiel
1969 Spanien Vivo cantando Salomé
Frankrig Un jour, un enfant Frida Boccara
Holland De troubadour Lennie Kuhr
Storbritannien Boom Bang a Bang Lulu
1970 Irland All Kinds of Everything Dana
1971 Monaco Un banc, un arbre, une rue Séverine
1972 Luxembourg Après toi Vicky Leandros
1973 Luxembourg Tu te reconnaîtras Anne-Marie David
1974 Sverige Waterloo ABBA
1975 Holland Ding-a-dong Teach-In
1976 Storbritannien Save Your Kisses for Me Brotherhood of Man
1977 Frankrig L'oiseau et l'enfant Marie Myriam
1978 Israel ''A-ba'ni-bi Izhar Cohen & Alphabeta
1979 Israel Hallelujah Gali Atari & Milk and Honey
1980 Irland What's Another Year Johnny Logan
1981 Storbritannien Making Your Mind Up Bucks Fizz
1982 Vesttyskland Ein bisschen Frieden Nicole
1983 Luxembourg Si la vie est cadeau Corinne Hermès
1984 Sverige Diggi-loo-diggi-ley Herreys
1985 Norge La det swinge Bobbysocks
1986 Belgien J'aime la vie Sandra Kim
1987 Irland Hold Me Now Johnny Logan
1988 Schweiz Ne partez pas sans moi Céline Dion
1989 Jugoslavien Rock Me Riva
1990 Italien Insieme 1992 Toto Cutugno
1991 Sverige Fångad av en stormvind Carola
1992 Irland Why Me Linda Martin
1993 Irland In Your Eyes Niamh Kavanagh
1994 Irland Rock 'n' Roll Kids Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995 Norge Nocturne Secret Garden
1996 Irland The Voice Eimear Quinn
1997 Storbritannien Love Shine a Light Katrina and the Waves
1998 Israel Diva Dana International
1999 Sverige Take Me to Your Heaven Charlotte Nilsson
2000 Danmark Fly on the Wings of Love Brødrene Olsen
2001 Estland Everybody Tanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002 Letland I Wanna Marie N
2003 Tyrkiet Everyway That I Can Sertab Erener
2004 Ukraine Wild Dances Ruslana
2005 Grækenland My Number One Elena Paparizou
2006 Finland Hard Rock Hallelujah Lordi
2007 Serbien Molitva Marija Šerifović
2008 Rusland Believe Dima Bilan
2009 Norge Fairytale Alexander Rybak
2010 Tyskland Satellite Lena Meyer-Landrut
2011 Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar
2012 Sverige Euphoria Loreen
2013 Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest
2014 Østrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst
2015 Sverige Heroes Måns Zelmerlöw
2016 Ukraine 1944 Jamala
2017 Portugal Amar pelos dois Salvador Sobral
2018 Israel Toy Netta Barzilai
2019 Holland Arcade Duncan Laurence

Arrangementer


Dato Værtsland Værtsby Sted Vært(er) Artikel
24. maj 1956  Schweiz Lugano Teatro Kursaal Lohengrin Fihpello ESC 1956
3. marts 1957  Vesttyskland Frankfurt am Main Grosse Sendesaal des HR Anaid Plikjan ESC 1957
12. marts 1958  Holland Hilversum AVRO-studios Hannie Lips ESC 1958
11. marts 1959  Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1959
29. marts 1960  Storbritannien London Royal Festival Hall Catherine Boyle ESC 1960
18. marts 1961  Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1961
18. marts 1962  Luxembourg Luxembourg Grande Auditorium de Luxembourg Mireille Delanoy ESC 1962
23. marts 1963  Storbritannien London BBC Television Centre Catherine Boyle ESC 1963
21. marts 1964  Danmark København Tivolis Koncertsal Lotte Wæver ESC 1964
20. marts 1965  Italien Napoli Sala di concerto della RAI Renata Maura ESC 1965
5. marts 1966  Luxembourg Luxembourg Villa Louvigny Josiane Shen ESC 1966
8. april 1967  Østrig Wien Wiener Hofburg Erica Vaal ESC 1967
6. april 1968  Storbritannien London Royal Albert Hall Katie Boyle ESC 1968
29. marts 1969  Spanien Madrid Teatro Real Laurita Valenzuela ESC 1969
21. marts 1970  Holland Amsterdam RAI Congrescentrum Willy Dobbe ESC 1970
3. april 1971  Irland Dublin Gaiety Theatre Bernadette Ni Ghallchoir ESC 1971
25. marts 1972  Storbritannien Edinburgh Usher Hall Moira Shearer ESC 1972
7. april 1973  Luxembourg Luxembourg Nouveau Theatre Helga Guitton ESC 1973
6. april 1974  Storbritannien Brighton The Dome Katie Boyle ESC 1974
22. marts 1975  Sverige Stockholm St Eriksmässan Karin Falck ESC 1975
3. april 1976  Holland Den Haag Congresgebouw Corry Brokken ESC 1976
7. maj 1977  Storbritannien London Wembley Conference Centre Angela Rippon ESC 1977
22. april 1978  Frankrig Paris Palais des Congres Denise Fabre og Leon Zitrone ESC 1978
31. marts 1979  Israel Jerusalem Binyaney Ha'ouma Centre Daniel Pe'er og Yardena Arazi ESC 1979
19. april 1980  Holland Den Haag Congresgebouw Marlous Fluitsma ESC 1980
4. april 1981  Irland Dublin Royal Dublin Society Doireann Ní Bhríain ESC 1981
24. april 1982  Storbritannien Harrogate Harrogate Conference Centre Jan Leeming ESC 1982
23. april 1983  Vesttyskland München Rudi Sedlmayer Halle Marlene Charell ESC 1983
5. maj 1984  Luxembourg Luxembourg Theatre Municipal Desiree Nosbusch ESC 1984
4. maj 1985  Sverige Gøteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 1985
3. maj 1986  Norge Bergen Grieghallen Åse Kleveland ESC 1986
9. maj 1987  Belgien Bruxelles Palais du Centenaire Viktor Lazlo ESC 1987
30. april 1988  Irland Dublin Royal Dublin Society Pat Kenny og Michelle Rocca ESC 1988
6. maj 1989  Schweiz Lausanne Palais de Beaulieu Lolita Morena og Jacques Descenaux ESC 1989
5. maj 1990  Jugoslavien Zagreb Vatroslav Lisinki Hall Helga Vladhovic og Oliver Mlakar ESC 1990
4. maj 1991  Italien Rom Studio 15 di Cinecitta Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 1991
9. maj 1992  Sverige Malmø Malmö Isstadion Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio ESC 1992
15. maj 1993  Irland Millstreet Green Glens Arena Fionnuala Sweeney ESC 1993
30. april 1994  Irland Dublin The Point Theatre Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan ESC 1994
13. maj 1995  Irland Dublin The Point Theatre Mary Kennedy ESC 1995
18. maj 1996  Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og Ingvild Bryn ESC 1996
3. maj 1997  Irland Dublin The Point Theatre Ronan Keating og Carrie Crowley ESC 1997
9. maj 1998  Storbritannien Birmingham National Indoor Arena Terry Wogan og Ulrika Jonsson ESC 1998
29. maj 1999  Israel Jerusalem International Congress Center Sigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna Dekel ESC 1999
13. maj 2000  Sverige Stockholm Globen Kattis Ahlström og Anders Lundin ESC 2000
12. maj 2001  Danmark København Parken Natasja Crone og Søren Pilmark ESC 2001
25. maj 2002  Estland Tallinn Saku Suurhall Anneli Peebo og Marko Matvere ESC 2002
24. maj 2003  Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 2003
12., 15. maj 2004  Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium Meltem Cumbul og Korhan Abay ESC 2004
19., 21. maj 2005  Ukraine Kijev Sports Palace Marija Efrosnina og Pavlo Shylko ESC 2005
18., 20. maj 2006  Grækenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og Maria Menounos ESC 2006
10., 12. maj 2007  Finland Helsinki Hartwall Areena Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008  Serbien Beograd Beogradska Arena Jovana Janković og Željko Joksimović ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009  Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena Natalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan Urgant ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010  Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011  Tyskland Düsseldorf Esprit Arena Anke Engelke, Judith Rakers og Stefan Raab ESC 2011
22., 24., 26., maj 2012  Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-Petersen ESC 2012
14., 16., 18., maj 2013  Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 2013
6., 8., 10., maj 2014  Danmark København B&W Hallerne Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk ESC 2014
19., 21., 23., maj 2015  Østrig Wien Wiener Stadthalle Mirjam Weichselbraun, Alice Tumler, Arabella Kiesbauer og Conchita Wurst ESC 2015
10., 12., 14., maj 2016  Sverige Stockholm Ericsson Globe Måns Zelmerlöw og Petra Mede ESC 2016
9., 11., 13., maj 2017  Ukraine Kijev International Exhibition Centre Oleksandr Skichko, Volodymyr Ostapchuk og Timur Miroshnychenko ESC 2017
8., 10., 12., maj 2018  Portugal Lissabon MEO Arena Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado ESC 2018
14., 16., 18., maj 2019  Israel Tel Aviv Expo Tel Aviv Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub ESC 2019
Alle værtsbyer gennem tiderne

Nul point


Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 18 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - senest i 2015 for Østrig og Tyskland.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[15]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År[16] Land[16] Titel[16] Kunstner(e)[16]
1962 Belgien "Ton nom" Fud Leclerc
Spanien "Llámame" Victor Balaguer
Østrig "Nur in der Wiener Luft" Eleonore Schwarz
Holland "Katinka" De Spelbrekers
1963 Holland "Een speeldoos" Annie Palmen
Norge "Solhverv" Anita Thallaug
Finland "Muistojeni laulu" Laila Halme
Sverige "En gång i Stockholm" Monica Zetterlund
1964 Vesttyskland "Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne" Nora Nova
Portugal "Oração" António Calvário
Jugoslavien "Zivot je sklopio krug" Sabahudin Kurt
Schweiz "I miei pensieri" Anita Traversi
1965 Spanien "Qué bueno, qué bueno" Conchita Bautista
Vesttyskland "Paradies, wo bist du?" Ulla Wiesner
Belgien "Als het weer lente is" Lize Marke
Finland "Aurinko laskee länteen" Viktor Klimenko
1966 Monaco "Bien plus fort" Tereza
Italien "Dio come ti amo" Domenico Modugno
1967 Schweiz "Quel coeur vas-tu briser?" Géraldine
1970 Luxembourg "Je suis tombé du ciel" David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År[16] Land[16] Titel[16] Kunstner(e)[16]
1978 Norge "Mil etter mil" Jahn Teigen
1981 Norge "Aldri i livet" Finn Kalvik
1982 Finland "Nuku pommiin" Kojo
1983 Spanien "¿Quién maneja mi barca?" Remedios Amaya
Tyrkiet "Opera" Çetin Alp og Short Wave
1987 Tyrkiet "Şarkım sevgi üstüne" Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988 Østrig "Lisa, Mona Lisa" Wilfried
1989 Island "Það sem enginn sér" Daníel Ágúst
1991 Østrig "Venedig im Regen" Thomas Forstner
1994 Litauen "Lopšinė mylimai" Ovidijus Vyšniauskas
1997 Norge "San Francisco" Tor Endresen
Portugal "Antes do adeus" Celia Lawson
1998 Schweiz "Lass ihn" Gunvor
2003 Storbritannien "Cry Baby" Jemini
2004 Schweiz (i semifinalen) "Celebrate" Piero and the MusicStars
2009 Tjekkiet (i semifinale 1) "Aven romale" Gipsy.cz
2015 Østrig "I Am Yours" The Makemakes
Tyskland "Black Smoke" Ann Sophie

Seertal


År Antal seere (mio.) Kilde
 Sverige 2016 193 [17]
 Østrig 2015 187 [17]
 Danmark 2014 195 [17]
 Sverige 2013 170 [17]
 Aserbajdsjan 2012 102,9 [17]
 Tyskland 2011 114,5 [17]
 Norge 2010 108,2 [17]
 Rusland 2009 124 [17]
 Serbien 2008 106 [17]

Se også


Referencer


  1. ^ Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25. maj 2019 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012.
  2. ^ "Kijk de uitzendingen terug!" Arkiveret 5. juni 2012 hos Wayback Machine. Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  3. ^ Info om ESC 1991 på eurovision-tv Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine. Hentet 26-05-2012
  4. ^ Eurovision-tv – The Story Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  5. ^ Dr.dk/melodigrandprix Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  6. ^ Info om ESC 1980 på eurovision.tv Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  7. ^ Info om ESC 1974 på Eurovision.tv Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  8. ^ Telenorarena.no – Info Arkiveret 19. april 2011 hos WebCite (på norsk). Hentet 30-06-2012
  9. ^ Eurovision.tv – Shows Arkiveret 13. juli 2013 hos WebCite (på engelsk). Læst 30-06-2012
  10. ^ Info om ESC 1999 på Eurovision.de Arkiveret 10. august 2014 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  11. ^ Info om ESC 2004 på Eurovision.de Arkiveret 17. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. ^ Info om ESC 2008 på Eurovision.de Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  13. ^ Info om stemmesystemet i ESC 2010 på Eurovision.tv Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 30-04-2012.
  14. ^ Eurovision.tv – Voting Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  15. ^ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed" Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine. Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  16. ^ a b c d e f g h Eurovision.tv - History Arkiveret 15. december 2009 hos Wayback Machine. Hentet 24. maj 2015.
  17. ^ a b c d e f g h i Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Arkiveret 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014

Eksterne henvisninger


Wikimedia Commons har medier relateret til:










Kategorier: Eurovision Song Contest | Etableret i 1956




Oplysninger pr: 26.02.2021 01:10:03 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.