Folketinget - da.LinkFang.org

Folketinget




Folketinget
Type
Type Etkammersystem
Ledelse
Formand Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet
siden 21. juni 2019
1. næstformand Karen Ellemann, Venstre
2. næstformand Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti
3. næstformand Jens Rohde, Det Radikale Venstre
4. næstformand Trine Torp, Socialistisk Folkeparti
Struktur
Pladser 179
Politiske grupper

14
Regering (50)2

Støttepartier (45)

Oppositionen (76)

Andre (8)

Valg
Sidste valg 5. juni 2019
Mødested
Folketingssalen, Christiansborg Slot, København
Hjemmeside
http://www.ft.dk
Footnotes
1. Færøske og grønlandske politiske partier repræsenteret i Folketinget.
2. Partier der støtter regeringen.
Kongeriget Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Kongeriget Danmark



Andre lande • Politik

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer. Det har sæde på Christiansborg i København. Siden 1953 har det været det eneste kammer. Fra 1849 til 1953 var Folketinget et af to kamre i Rigsdagen; det andet kammer var Landstinget.

Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med den regerende monark. Monarkens rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.

Indholdsfortegnelse

Sammensætning og valg


Folketinget består af 179 medlemmer valgt i Kongeriget for maksimalt fire år. Heraf 175 valgt i Danmark, to valgt på Færøerne og to valgt i Grønland. Efter den valgkredsreform der fulgte med kommunalreformen i 2007 vælges de danske medlemmer i 10 storkredse. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber. Han eller hun behøver dog ikke at vente til de fire år er ved at være gået men kan godt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Folketingsvalgene er hemmelige og frie. Valgmåden er forholdstalsvalg efter D'Hondts metode.[1] Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de partipræferencer, vælgerne har udtrykt ved deres stemmeafgivning. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.

Valgret til Folketinget har man som hovedregel hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år (der er dog visse undtagelser og tilføjelser). For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er værdige som medlem.

Folketingets historie


Folketinget blev sammen med Landstinget etableret ved Junigrundloven af 1849 som Danmarks nye parlament. Udkastet til grundloven var skrevet af D.G. Monrad, som derefter overlod det til Orla Lehmann til renskrivning og omskrivning til et lettere forståeligt dansk. Lehmann fandt i denne forbindelse blandt andet på ordet "Folketing" som betegnelse for det ene af de to kamre som loven foreskrev. Ordet blev accepteret og er i dag indgået i det daglige sprog.[2]

Forskellen på de to kamre, Folketinget og Landstinget, var repræsentationen af vælgere. Begge kamre havde lige stor magt. Mens Folketinget oprindelig repræsenterede uafhængige landmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget oprindelig det gamle aristokrati. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede havde dog ikke stemmeret til nogen af tingene. Under 1866-Grundloven forstærkedes Landstingets betydning imidlertid på bekostning af Folketinget, samtidig med at kong Christian 9. længe udnævnte konservative mindretalsregeringer. Først fra 1901 gennemførtes den praksis, at en regering ikke må have et flertal imod sig i Folketinget (såkaldt negativ parlamentarisme).

I året for systemskiftet, 1901, var fordelingen på stilling eller næringsvej følgende: 61 landbrugere, 1 handlende, 8 håndværkere og industridrivende, 13 journalister, 6 skolelærere 5 sagførere, 1 militær embedsmand 2 civile embedsmænd, 1 læge samt 16 forretningsførere, direktører og eksklusive politikere. Omtrent 54 procent af Tingets medlemmer var altså landmænd.

Med Grundloven af 1915 indførtes almindelig valgret, og kvinder fik stemmeret til rigsdagsvalgene og kunne stille op til Folke- og Landsting. Ved det første valg efter grundlovsændringen blev der indvalgt 4 kvinder i Folketinget, svarende til 3% af forsamlingen: Helga Larsen (S), Elna Munch (RV), Karen Ankersted (DKF) og Mathilde Malling Hauschultz (DKF). Samtidig indførtes forholdstalsvalg, hvor man tidligere havde stemt i enkeltkredse, mens forskellen på de to ting nu blev, at Folketinget valgtes direkte af alle, der var fyldt 25 år, mens Landstinget valgtes indirekte af valgmænd valgt af vælgere, der var fyldt 35 år.

I 1953 ændredes en del af systemet igen ved en folkeafstemning om en ny Grundlov (den nuværende). Blandt ændringerne var en sammenlægning af de to kamre til ét parlament, Folketinget. Samtidig nedsattes valgretsalderen til 23 år, men den er efterfølgende sænket flere gange ved folkeafstemninger og er nu 18 år.

Folketinget og Landstinget havde fra starten til huse på det andet Christiansborg. Efter slottets brand i 1884 og indtil det tredje og nuværende Christiansborg kunne tages i brug i 1918 havde de to ting til huse i den bygning i Bredgade, som oprindelig var operahus og siden Landkadetakademi (og som nu huser Østre Landsret).

Antal medlemmer af Folketinget

Grundloven af 1849 sagde at der skulle være et folketingsmedlem for hver 14.000 indbyggere. Tallet blev ændret til et folketingsmedlem for hver 16.000 indbyggere i grundloven af 1866. Senere grundlove fastsætte i stedet et maksimalt medlemstal: 140, 152 og 179 i grundlovene fra 1915, 1920 og 1953.[3]

De præcise antal folketingsmedlemmer er blevet fastsat i de skiftende valglove: 101 i 1849, 102 i 1866, 114 i 1894, 140 i 1915, 149 i 1920, 151 i 1948 og endelig 179 i 1953. Færøerne havde 1 folketingsmedlem fra 1850 til 1953, og derefter 2 medlemmer. Grønland fik 2 medlemmer fra 1953.[3]

Folketinget kan godt midlertidigt have færre medlemmer, f.eks. hvis et medlem dør eller af anden grund udtræder. Så vil der normalt være en stedfortræder, men det hvis ikke er tilfældet kan Folketinget bestemme at der skal afholdes suppleringsvalg. [3]

I 1901 var Folketingets sammensætning sådan at 49 medlemmer valgt i Jylland, 14 på Fyn, 1 på Ærø, 1 på Langeland, 40 på Sjælland, 5 på Lolland-Falster, 1 på Møn, 2 på Bornholm og 1 på Færøerne.

Folketingets arbejde


Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget udover formandens parti. En ny formand vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, men kampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. I øjeblikket er Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S). Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.

Tiltaleformen blev for år tilbage ændret. Tidligere blev folketingsmedlemmet tituleret "det højt ærede medlem" efterfulgt af hr., fru eller frøken, men i dag er det blot hr. eller fru – også om kvindelige folketingsmedlemmer, der er ugifte. Glemmer et folketingsmedlem at bruge hr. og fru, skrider formanden ind og kan i sidste instans fratage medlemmet ordet. Ministre tituleres med deres titel, fx "statsministeren" eller blot "ministeren".

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, for tiden Bertel Haarder (V),[4] der forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.

Efter et valg danner et eller flere partier regering, og tingets stående udvalg og kommissioner konstituerer sig. Fordelingen af poster i udvalg og kommissioner sker efter forholdstal, i det de forskellige partigrupper som regel indgår valgforbund for at stå stærkest muligt. Normalt er det aftalt på forhånd, hvem der skal have hvilke poster, herunder også hvem der skal være formænd og næstformænd.

Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som behandles dels i udvalgene dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted). Desuden kan der stilles beslutningsforslag, der tilsvarende behandles dels i udvalgene og dels to gange i Folketingssalen. Da antallet af forslag imidlertid skal tælles i hundreder, vil det være uoverkommeligt for medlemmerne at skulle forholde sig til dem alle sammen hver især. Derfor vælger de enkelte partier et antal faste ordførere blandt deres medlemmer til at tale og forhandle på vegne af sig. Ordførerskaberne er fordelt efter fagområde, idet et enkelt medlem dog godt kan have flere ordførerskaber, hvilket ikke mindst er nødvendigt i mindre partier.

Folketingets møder er dels fysisk tilgængelige for offentligheden, dels tilgængelige via tv, som Folketingets egen internetbaserede tv-tjeneste, Folketinget Direkte. Tinget kan vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.

Folketingets sammensætning


Nedenfor er gengivet Folketingets sammensætning sorteret efter partibogstav, dvs. de bogstaver der benyttes til at angive partierne på stemmesedlerne, ikke at forveksle med de forkortelser der bruges i daglig tale.[5] Mandattallene er pr. maj 2020.[6][7] I forhold til det seneste Folketingsvalg, 5. juni 2019, er der sket nogle forskydninger. I oktober 2019 forlod et medlem af Liberal Alliance sit parti og blev efterfølgende medlem af Fremad.[8][9] I november 2019 skiftede et medlem af Venstre til Det Konservative Folkeparti.[10] I marts 2020 blev fire medlemmer af Alternativet løsgængere, men et af dem blev efterfølgende medlem af SF - Socialistisk Folkeparti.[7][11]

Tabellen nedenfor omfatter også partiernes formænd samt gruppeformænd, politiske ordførere, gruppenæstformænd og gruppesekretærer. Radikale Venstre og Liberal Alliance har dog ikke én partiformand men derimod både en partileder og en landsformand. Enhedslisten har heller ikke en partiformand men derimod kollektiv ledelse.[12] Radikale Venstres landsformand Svend Thorhauge og formændene for de færøske og grønlandske partier er ikke medlemmer af Folketinget. Alternativet og de færøske og grønlandske partier har kun et medlem hver i Folketinget. Formelt gælder de dog stadig som folketingsgrupper, og de enlige medlemmer er derfor angivet som gruppeformænd i tabellen. Derudover er et folketingsmedlem medlem af Fremad, men det er ikke anmeldt som gruppe i Folketinget, og vedkommende indgår derfor officielt blandt løsgængerne.[6]

Regeringen er sammensat af Socialdemokratiet, der har 48 mandater, og derfor må søge støtte hos andre partier for at opnå mindst 90 mandater, der kræves for at have flertal. Regeringen er dermed en mindretalsregering, hvilket er normalt i dansk politik.

Liste Parti Mandater Partiformand Gruppeformand Politisk ordfører Gruppenæstformand Gruppesekretærer
A Socialdemokraterne[13] 48 Mette Frederiksen Flemming Møller Mortensen Jesper Petersen Lennart Damsbo-Andersen Annette Lind
B Radikale Venstre[14] 16 Morten Østergaard /
Svend Thorhauge
Morten Østergaard Sofie Carsten Nielsen Sofie Carsten Nielsen Andreas Steenberg
C Det Konservative Folkeparti[15] 13 Søren Pape Poulsen Mai Mercado Mette Abildgaard Rasmus Jarlov Mette Abildgaard
D Nye Borgerlige[16] 4 Pernille Vermund Pernille Vermund Pernille Vermund Mette Thiesen Mette Thiesen
F SF - Socialistisk Folkeparti[17] 15 Pia Olsen Dyhr Jacob Mark Karsten Hønge Kirsten Normann Andersen Kirsten Normann Andersen
I Liberal Alliance[18] 3 Alex Vanopslagh Ole Birk Olesen Alex Vanopslagh Ole Birk Olesen
O Dansk Folkeparti[19] 16 Kristian Thulesen Dahl Peter Skaarup Kristian Thulesen Dahl Søren Espersen René Christensen
V Venstre - Danmarks liberale parti[20] 42 Jakob Ellemann-Jensen Jakob Ellemann-Jensen Sophie Løhde Karsten Lauritzen Erling Bonnesen
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne[21] 13 Kollektiv ledelse[22] Jakob Sølvhøj Pernille Skipper Peder Hvelplund Rune Lund
Å Alternativet[11] 1 Josephine Fock Torsten Gejl
B Sambandsflokkurin (Færøerne)[23] 1 Bárður á Steig Nielsen Edmund Joensen
C Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet, Færøerne)[24] 1 Aksel V. Johannesen Sjúrður Skaale
S Siumut (Grønland)[25] 1 Kim Kielsen Aki-Matilda Høegh-Dam
IA Inuit Ataqatigiit (Grønland)[26] 1 Múte Bourup Egede Aaja Chemnitz Larsen
- Fremad[9] 1 Simon Emil Ammitzbøll-Bille Simon Emil Ammitzbøll-Bille
- Udenfor for partierne (løsgængere)[11] 3
I alt 179

Folketingsvalgene siden 1971


Uddybende artikel: Folketingsvalg

Folketingets formænd


Uddybende artikel: Folketingets formand
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Folketingets direktører


Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Se også


Henvisninger


  1. ^ Fra 1953 - 2007 anvendtes Sainte-Laguës metode i modificeret variant.
  2. ^ Morten Kjærum et al (red.), Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997, s. 79. ISBN 9788757400236.
  3. ^ a b c Henrik Zahle, (red.) (2006). Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (2. udgave). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. s. 248f. 
  4. ^ Hvem af de nuværende folketingsmedlemmer har siddet længst i Folketinget? , Folketinget. Besøgt 20. juli 2018.
  5. ^ Partigruppernes bogstaver , Folketinget. Besøgt 20. juli 2018.
  6. ^ a b Mandatfordelingen , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  7. ^ a b Rasmus Nordqvist melder sig ind i SF: 'Jeg har mere at byde på' , dr.dk, 12. maj 2020.
  8. ^ Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af Liberal Alliance af Line Jenvall. dr.dk, 22. oktober 2019.
  9. ^ a b Tidligere LA'ere starter nyt parti af Søren Frandsen og Emilie Foxil. tv2.dk, 7. november 2019.
  10. ^ Venstreprofilen Marcus Knuth skifter til Konservative af Oliver Batchelor. dr.dk, 29. november 2019.
  11. ^ a b c Alternativet i opløsning: Uffe Elbæk går fra sit eget parti af Oliver Batchelor. dr.dk, 9. marts 2020.
  12. ^ Hvem er formand for det enkelte parti? , Folketinget. Besøgt 20. juli 2018.
  13. ^ Socialdemokratiets organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  14. ^ Radikale Venstres organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  15. ^ Det Konservative Folkepartis organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  16. ^ Nye Borgerliges organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  17. ^ Socialistisk Folkepartis organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  18. ^ Liberal Alliances organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  19. ^ Dansk Folkepartis organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  20. ^ Venstres organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  21. ^ Enhedslistens organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  22. ^ Enhedslisten har ingen formand, men en kollektiv ledelse Hentet d. 29. september 2011
  23. ^ Tjóðveldis organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  24. ^ Javnaðarflokkurins organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  25. ^ Nunatta Qitornais organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.
  26. ^ Inuit Ataqatigiits organisation , Folketinget. Besøgt 9. marts 2020.

Litteratur


Om Folketinget som institution

Litteratur om Folketinget som institution har DK5-nummer 32.8. DK5-opstilling og numre bruges af folkebibliotekerne i hele landet.

Folketinget har siden valget i 1956 udgivet en håndbog efter hvert folketingsvalg. Håndbogen indeholder biografier over de valgte folketingsmedlemmer. Fra 1956 havde håndbogen titlen Folketinget: Håndbog. Fra 1984 var titlen Folketingets håndbog. Siden 1990 udkommer håndbogen under titlen Folketinget efter valget.

Om Rigsdagen, Landstinget og Folketinget før 1953

Biografiske oversigter over Rigsdagens, Folketingets og Landstingets medlemmer

Biografiske oversigter over Rigsdagens, Folketingets og Landstingets medlemmer har DK5-nummer 99.3328.

Om Folketingets portrætsamling

Eksterne henvisninger


Wikimedia Commons har medier relateret til:









Kategorier: Folketinget | Parlamenter | Nationalforsamlinger | Christiansborg Slot








Oplysninger pr: 23.05.2020 06:43:24 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.