Frederikshavn


Denne artikel handler om selve byen Frederikshavn. Ordet Frederikshavn bruges ofte også som en kort betegnelse for Frederikshavn Kommune.
Frederikshavn
Byvåben Kirke

Nordre Skanse
Overblik
Land  Danmark
Borgmester Birgit S. Hansen (fra 2014)
Region Region Nordjylland
Kommune Frederikshavn Kommune
Postnr. 9900 Frederikshavn
Demografi
Fr.havn by 22.862[1] (2021)
Kommune 59.039[1] (2021)
 - Areal 648,6 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.frederikshavn.dk
Oversigtskort

Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand (på latin "Ora Plana"), er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste med 22.862 indbyggere (2021)[1]. Byen er beliggende i Region Nordjylland ud til Kattegat på østkysten af den Nørrejyske Ø. Frederikshavn er opkaldt efter Kong Frederik 6. og fik købstadsrettigheder i 1818. Efter kommunalreformen 2007 blev Sæby Kommune og Skagen Kommune lagt under den nye Frederikshavn Kommune.

Næringslivet i Frederikshavn har traditionelt vært centreret omkring fiskeri og havnevirksomhed. I dag er den en en vigtig færge-by med forbindelser til Oslo og Göteborg. Byen har også et større sygehus, marinebase og tekniske skoler tilknyttet maritime fag.

Indholdsfortegnelse

Landskabet


Frederikshavn ligger i et morænelandskab, der blev skabt af ismasserne i den seneste istid for 14.000 år siden. Syd for byen rejser Pikkerbakken og Øksnebjerg sig med dybe smeltevandskløfter. Vest for Frederikshavn finder man et kuperet landskab med skove, enge, dale og agerland, og mod nord er landskabet fladt med strandenge, moser og agerland. Mod øst ligger øgruppen Hirsholmene og Deget i Kattegat.

Historie


Uddybende artikel: Frederikshavns historie

Der har boet mennesker i området ved Frederikshavn i mange tusinde år. Man har arkæologiske fund fra stenalder til vikingetid. I landskabet rundt om byen findes der levn fra disse mennesker i form af talrige gravhøje, langdysser og jernaldergrave.

Renæssancen

Stedet hed tidligere Fladstrand eller Fladestrand efter sin beliggenhed og Flade Sogn, hvortil det hørte. Det var oprindeligt en lille landsby og et fiskerleje, som efterhånden voksede op ved sit rige fiskeri og sin handel. Første gang, Fladstrand nævnes, er formentlig 1572 [2], da det omtales som et sted, hvor der indføres meget tysk øl og andre drikkevarer. Den var tillige et meget benyttet overfartssted til Norge.

Allerede Frederik III lod anlægge Nordre Skanse nord for byen til beskyttelse for havnen. Havnen "havde 4 Batterier" (senere blev den opkaldt efter generalmajor, regimentschef Adam Ludvig Moltke, død 1810, som havde forestået de første anlæg af havnen).

Under enevælden

Citadellet Fladstrand blev anlagt 1687 lige sydvest for havnen under ledelse af oberst Anton Coucheron (død 1689). Det bestod af det endnu stående Krudttårnet, der var omgivet af en mur, hvori der var en fæstningsport. Omtrent samtidig anlagdes Søndre Skanse lidt syd for byen. Før 1687 havde en kommando fra skansen ved Hals gjort tjeneste i Nordre Skanse, men citadellet fik da sin egen kommandant og besætning, og kommandantboligen var først ved "det runde tårn", senere i Hornværket.

Omtrent på samme tid, i 1686 fik byen tilladelse til at opføre sin egen kirke, især ved medvirkning af viceadmiral Iver Hoppe og tolder og overkirurg på flåden Peder Visberg [3], og den blev anneks til Flade Kirke fra 1696 indtil 1812, da den fik sin egen præst. Siden forordningen af 31. december 1700 måtte byen svare konsumtion og havde desuden andre byrder til fælles med købstæderne. Længe var den dog kun en lille by: i 1684 havde den 12 huse med 2¾ tønde hartkorn. Byen og dens grund hørte tidligere til Bangsbo, Lengsholm og Knivholt; i 1748 solgte Mette Bille, kancellir Hans Lorents Arenfeldts enke, byen til "Indvaaner i Fladstrand" Peder Hansen Høyer for omkring 4.000 rigsdaler, og han solgte den igen i 1775 for 5.000 rigsdaler til Johs. Andersen Glerup, tidligere ejer af Eget i Skærum Sogn, som nogle år efter udstedte skøder til 42 beboere af Fladstrand, tidligere fæstere. År 1730 brændte 10 huse. I 1769 havde byen 525 indbyggere.

Fæstningsværkerne blev løbende udviklet: i 1712 blev de udvidet lidt nord for citadellet Hornværket med bastioner og grave, samt et batteri på holmen Deget omtrent 4.000 alen nordøst for havnen.

I 1764 solgtes kommandørboligen tillige med proviantforvalterens hus, materialgården og bageriet (det sidste havde tidligere ligget i byen, men brændte 1730) til den ovennævnte Peder Høyer, som lod dem til dels nedrive. Samme år solgtes bygningen i Nordre Skanse til kaptajn Müllertz.

Frederikshavn blev først købstad og fik sit nuværende navn den 25. september 1818.[4]

1812—43 var Hirsholmene anneks til kirken.

Fæstningen blev dog ved at bestå indtil 1864; citadellet og en stor del af Hornværket blev afgivet til havnen. Fæstningsporten blev nedbrudt i 1892.

Den tidlige industrialisering

Først ved midten af det 19. århundrede begyndte byen at vokse på grund af havneanlægget, og senere bidrog jernbanernes anlæg til byens udvikling. Byen fik sit våben approberet den 1. april 1898.

Frederikshavn havde omkring 1900 årlig 3 markeder: 1 i april med kreaturer, 1 i september med kvæg, heste og får og 1 i oktober med kvæg og får. Det var torvedag hver onsdag og lørdag.[5]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 1 bogtrykkeri, 2 teglbrænderier, 2 kalkværker og 1 cigarfabrik.[6] Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 1 bogtrykkeri, 1 teglbrænderi, 3 kalkværker, 2 tobaksfabrikker, 1 garveri og 1 skibsværft, der beskæftigede 40-50 arbejdere, dog fortrinsvis ved reparantioner.[7] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 jernstøberi og maskinfabrik (omkring 80 arbejdere, oprettet til aktieselskab 1898, aktiekapital 225.000 kr.), 3 skibsværfter (1898 byggedes i byen 14 sejlskibe på 276 ton), 1 kalkværk, 1 tobaksfabrik, 1 garveri, 2 hvidtølsbryggerier, 2 mineralvandsfabrikker, 1 eksportslagteri, 1 savskæreri og 2 bogtrykkerier..[5]

I Frederikshavn blev udgivet to aviser: "Frederikshavns Avis" og "Frederikshavns Folkeblad" (også "Sæby Avis" (eller "Dronninglund Herreds Avis") og "Sæby Folkeblad" blev udgivet i Frederikshavn).[5]

Frederikshavns befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.374 i 1850, 1.467 i 1855, 1.843 i 1860, 2.133 i 1870, 2.891 i 1880, 4.848 i 1890, 6.538 i 1901, 7.176 i 1906 og 7.916 i 1911.[8]

År 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911
Frederikshavn 1.374 1.467 1.843 2.133 2.891 4.848 6.538 7.176 7.917

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 658 levede af immateriel virksomhed, 1.470 af industri, 980 af handel, 454 af skibsfart, 396 af fiskeri, 105 af jordbrug, 11 af gartneri, 651 af forskellig daglejervirksomhed, 62 af deres midler, 54 nød almisse, og 7 var i fængsel.[9] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.176, heraf ernærede 391 sig ved immateriel virksomhed, 140 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 767 ved fiskeri, 2.743 ved håndværk og industri, 1.382 ved handel med mere, 1.301 ved samfærdsel, 251 var aftægtsfolk, 128 levede af offentlig understøttelse og 73 af anden eller uangiven virksomhed.[10]

Gennem mellemkrigstiden var Frederikshavns indbyggertal voksende: i 1921 9.411[11], i 1925 9.650[12], i 1930 9.882[13], i 1935 10.500[14], i 1940 15.275 indbyggere. Den fremadskridende forstadsudvikling i Flade-Gærum Kommune blev indlemmet i købstaden fra. 1. april 1939.[15]

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Frederikshavn købstad 8.532 9.411 9.650 9.882 10.500 15.275
Bangsbostrand, Båderne og Nyholmstrand i Flade Sogn 1.726 1.838 2.101 2.047 2.291 -
Øster Flade by i Flade Sogn 694 801 1.202 1.054 1.330 -
Frederikshavn med forstæder 10.952 12.050 12.953 12.983 14.931 14.121

Ved folketællingen i 1930 havde Frederikshavn 9.882 indbyggere, heraf ernærede 612 sig ved immateriel virksomhed, 3.771 ved håndværk og industri, 1.506 ved handel mm, 1.305 ved samfærdsel, 931 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 793 ved husgerning, 845 var ude af erhverv og 119 havde ikke oplyst indkomstkilde.[16]

Næringsveje[17] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet I alt
Fredeikshavn købstad 931 3.771 1.506 1.305 612 793 845 119 9.882
Bangsbrostrand, Båderne og Nyholmsstrand i Flade-Gærum Sogn 493 875 115 113 31 196 220 4 2.047
Øster Flade by i Flade-Gærum Sogn 88 478 94 175 20 90 96 13 1.054
Frederikshavn med forstæder 1.512 5.124 1.715 1.593 663 1.079 1.161 136 12.983

Under anden verdenskrig var byen en del af tyskernes Atlantvold, og havde status af forsvarsområde, Verteidigungsbereich. Der var kun fire områder med en sådan status i Danmark under besættelsen. De tre andre var Hanstholm, Esbjerg og Aalborg.

Efter 2. verdenskrig fortsatte Frederikshavn sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 16.827 indbyggere i købstaden, i 1950 18.394 indbyggere, i 1955 20.018 indbyggere, i 1960 22.522 indbyggere[18] og i 1965 24.379 indbyggere.[19]

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Frederikshavn-egnen omfattende både købstaden og omgivende landsogne.[20]

Frederikshavns gunstige besejlingsforhold med en naturhavn og en ankerplads beliggende i læ af øgruppen Hirsholmene og Deget, de mange smårev og nærheden til Sverige og Norge har haft betydning for byens økonomiske, politiske og militære historie.

Havnen har traditionelt været byens økonomiske omdrejningspunkt med fiskeri og værftsindustri. Men efter krisen i både fiskeriet og for værfterne op gennem 1980'erne, har byen formået at gå fra værftsby til værtsby. Man har satset på investeringer i byggerier og andre erhvervsrettede aktiviteter, der kan sikre byens fremtid. Man har valgt at sikre tre kerneområder, som anses for vigtige for byens udvikling – det er erhverv, turisme og bosætning.

Borgmestre i Frederikshavn siden 1870


Frederikshavn har haft 19 borgmestre siden 1870. Enkelte har som bykonger siddet i mange år, mens andre kun har fået en enkelt mandatperiode. Listen over borgmestre i Frederikshavn og deres tiltrædelsesår ser sådan ud:

Havne i Frederikshavn


I Frederikshavn finder man følgende havne ordnet efter placering fra nord til syd:

Det har i flere generationer været en tradition for mange at have sin egen jolle eller båd i Frederikshavn, og der er en helt speciel stemning i de små jollehavne, hvor der er aktivitet hele året med pasning af båd og fiskegarn samt besøgende sejlere fra hele Skandinavien.

Skole og uddannelse


Frederikshavn kommune er inddelt i 11 skoledistrikter med tilhørende skoler.

Folkeskoler

Andre skoler

Ungdomsuddannelser og andre uddannelser

Erhverv og handel


Frederikshavn har gennem årene ændret sin erhvervsprofil og er gået fra at være et traditionelt fiskersamfund til et højteknologisk kommunikationssamfund med fremstillingsvirksomheder, der stiller krav til en veluddannet og specialiseret arbejdskraft.

Byens største arbejdspladser er:

Turismen er blevet en betydelig indtægtskilde for byen. Byen har derfor gode og varierede indkøbsmuligheder med flere supermarkeder og varehuse.

Fra 1853 til 1971 eksisterede Laages Boghandel, der blev etableret af Michael Vogelius i forbindelse med grundlæggelsen af Frederikshavns Avis.

Transport og kommunikation


Frederikshavn har færgeforbindelser til Norge og Sverige flere gange dagligt. Der er godt 30 minutters bilkørsel til Aalborg Lufthavn (ved Nørresundby).

Fra Frederikshavn Station er der mod nord daglige togafgange til Skagen og mod syd kører man på den østjyske længdebane, først mod vest til Hjørring, og derefter sydpå mod Aalborg, Århus og København.

Lokalområdet er dækket ind af et rutebilnet, som forbinder Frederikshavn med de omkringliggende bysamfund. I Frederikshavn er bydelene samlet af bybusnettet.

Europavej E45 udgår fra Frederikshavn, og med den er der direkte motorvejsforbindelse fra Vangen til hele kontinentaleuropa. Den del af motorvejen, som går fra Vangen til Vodskov nord for Nørresundby benævnes Frederikshavnmotorvejen[21].

Kultur og fritid


Som i andre havnebyer finder man et bredt udvalg af restauranter og beværtninger i Frederikshavn, ligesom der findes spillesteder med levende musik. Hele året kan man opleve gademusikanter på byens strøg i centrum. Frederikshavn Teaterforening henter hvert år en bred vifte af turnerende teaterforestillinger til byen.

Musik, bio og teater

Arena Nord er et kultur-, konference- og sportscenter med over 15.000 m² fordelt på fem haller. Arenaen kan huse op til 4.000 tilskuere til koncerter, 2.500 tilskuere til sportsbegivenheder og mere end 1.800 siddende konference deltagere.

Det Musiske Hus på Rådhuspladsen er et selvejende kulturhus i fusion med Arena Nord. Huset har mange kulturarrangementer som turnerende teater, koncerter, stand-up og foredrag. Stedet har to sale med plads til henholdsvis 450 og 150 personer.

Foreningen beskæftiger sig med teater, middelalder og rollespils verden.

Arrangementer og begivenheder

Aviser, nyheder etc.

Kanal Frederikshavn – nyhedsportal på internettet

Kirker og trossamfund

Som i andre gamle fiskerbyer har religion altid været en naturlig del af hverdagen i Frederikshavn. Blandt Frederikshavn kommunes ældste eksisterende bygninger finder man derfor kirkerne. Der findes 5 middelalderkirker opført i tidsrummet 1150-1250: Skærum Kirke anses for at være den ældste, mens Flade Kirke, Gærum Kirke, Åsted kirke og Elling Kirke er bygget i tiden efter 1200.

Hirsholmenes kirke opførtes omkring 1640 på foranledning af Bangsbos daværende ejer Otto Skeel. Indtil da havde Hirsholmene hørt under Elling Sogn, men utilfredshed med præsten gjorde, at der blev bygget en kirke på Hirsholmene, der samtidigt fik sit eget sogn.

Fladstrand Kirke blev opført 1688-1690 af mursten og bindingsværk, som senere er blevet erstattet af fuld mur. Der findes epitafier i kirken og indmurede ligsten og mindetavler. Kirkegården omfatter en større krigskirkegård med flygtningegrave samt britiske og tyske krigsgrave fra 2. verdenskrig.

Frederikshavn Kirke er bygget i 1890-1892 i romansk stil med Domkirken i Aachen som forbillede, og står med sin skarpe profil som et af byens vartegn. Kirken er bygget i sandsten, og har en altertavle af skagensmaleren Michael Ancher. Der er en døbefont udhugget i ét stykke hvidt marmor og en prædikestol af udskåret eg. Kirken rummer næsten 1100 siddende besøgende. Klokkespillet består af 24 klokker.

Men der er flere kirker i byen og omegnen.

Museer og udstillinger =


Frederikshavn har mange kulturelle og historiske institutioner, der på forskellig vis fortæller byens historie, og beskriver den kultur, der er speciel for byen:

Herregårde ved Frederikshavn

Efter danske forhold findes der usædvanlig mange herregårde på egnen. Som en af de få kommuner i Danmark findes der hele syv herregårde i og omkring Frederikshavn:

'

Desuden har følgende gårde været herregårde i perioder:

Seværdigheder

Frederikshavn ligger i et meget varieret landskab med kyst og strand, bakker og smeltevandskløfter samt skov og eng. En række af området attraktioner og rekreative områder inkluderer:

Sport og idræt

Frederikshavn har et aktivt sports og idrætsliv med ishockey, damehåndbold og floorball som hovedattraktionerne. Tidligere har byen også gjort sig gældende indenfor brydning, bueskydning og fodbold. Frederikshavn råder over gode sportsfaciliteter med stadion, ishockeyhal, golfbane og Arena Nord – den store multiarena fra 2003.

Da Danmark var vært for EM i fodbold for kvinder 1991, blev den ene af semifinalerne spillet i Frederikshavn. I 2007 blev VM i floorball for kvinder afviklet i Frederikshavn. Det danske landshold opnåede ved den lejlighed en 6. plads.

Frederikshavn er en traditionsrig by inden for brevduesporten, og har således hele tre foreninger, der deltager i flyvninger fra ind- og udland. Blandt de mest kendte i sporten bør nævnes den legendariske Emil Pilgård, der i sin levetid tilhørte den ypperste elite i Danmark.[kilde mangler]

Foreninger og organisationer

Havnen og havet har altid været livsnerven i Frederikshavn, og der findes i byen foreninger, der arbejder på at samle og videreformidle dens historie:

Offentlige skulpturer

Frederikshavn er rigt udsmykket af både lokale og nationale kunstnere og skulptører, og som en del af arkitekturen finder man mange spændende udsmykninger i husenes facader i gaderne omkring centrum. Flere af byens bygninger er illumineret, så de om aftenen og natten fremstår som monumentale kunstværker. Byens centrum, Fisketorvet, er et eksempel på, hvordan tradition og fornyelse har skabt et torv, der skifter karakter med døgnets rytme.

Skulpturer i by og omegn

Forskellige steder i byen og omegnen findes flere skulpturer og stenhuggerarbejder, bl.a.:

Gallerier etc.

Der findes i byen et antal gallerier og kunsthåndværkere f.eks.:

Sundhed og sygehuse


Frederikshavn Sygehus (tidl. Frederikshavn-Skagen Sygehus og endnu tidl. Frederikshavn Kommunehospital) er en større sygehusmatrikel under Sygehus Vendsyssel. Sygehuset har medicinske funktioner og foretager en række ortopædkirurgiske, kirurgiske og gynækologiske operationer.

Psykiatrien i Region Nordjylland har desuden en psykiatrisk afdeling i Frederikshavn.

Frederikshavn Sygehus havde indtil 2007 skadestue på sygehuset, men pga. effektivisering blev denne afdeling nedlagt, og nu benyttes i stedet for Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Hjørring Centralsygehus. Der er dog stadig tilknyttet lægevagt på sygehuset i aften- og nattetimerne.

Der er tilknyttet en Paramediciner (spec.udd. ambulancebehandler) fra Falcks Redningskorps i Frederikshavn, som har sin daglige gang på sygehuset i dagtimerne, hvor denne hjælper sygeplejepersonalet, og herfra sygehuset, rykker paramedicinerbilen ud i dagtimerene.

Venskabsbyer, anno 2008


Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Kendte frederikshavnere


Noter


  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Kancelliets Brevbøger 13. marts 1572
  3. ^ (Danske Atlas V, s. 247-48)
  4. ^ "Frederikshavns 200 år som købstad skal fejres" . Nordjyske. 5. november 2017. Arkiveret fra originalen 21. juni 2018. Hentet 21. juni 2018. 
  5. ^ a b c "J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 28" . Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  6. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind:I; Kjøbenhavn 1859; s. 23" . Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  7. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 21" . Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  9. ^ "Trap (1901), s. 27" . Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 31
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 164
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 32
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 153
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 151 (Flade-Gærum forstæder) og 153 (Frederikshavn)
  18. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 77
  19. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 125
  20. ^ Kaufmann, s.49
  21. ^ "Vejdirektoratets omtale af Frederikshavnmotorvejen" . Arkiveret fra originalen 9. maj 2013. Hentet 15. august 2013. 

Litteratur


Eksterne henvisninger


Se også











Kategorier: Frederikshavn | Havnebyer i Danmark | Købstæder | Byer i Frederikshavn Kommune




Oplysninger pr: 02.10.2021 11:48:27 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.