Gymnasium


Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx). Nogle steder udbydes også toårig højere forberedelseseksamen (hf) samt studentereksamen som kursus, der ligeledes tager to år. Desuden er der IB-diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til videregående uddannelser. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen (folkeskolens afgangseksamen) i 9. klasse – med undtagelse af den højere forberedelseseksamen, som også kræver 10. klasse.

Indholdsfortegnelse

Historisk


I det gamle Grækenland var gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og i anden række åndelig uddannelse. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= "at træne nøgen"). Platons akademi i Athen var et græsk gymnasium. I middelalderen kaldtes de første universiteter i Italien til tider gymnasium eller academia, men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I Tyskland blev i sammenhæng med reformationen oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til gymnasia academica, der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.

Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i Østrig, Rusland, Danmark, Norge, Sverige og Nederland. I Danmark oprettedes der latinskoler efter reformationen i de fleste købstæder. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i 1529 i Malmø (nedlagt 1537) og i Lund 1620 (nedlagt 1668). I Odense blev der oprettet et gymnasium i 1621, som blev lagt sammen med Odense Katedralskole i 1802. I Danmark blev latinskolerne (også kaldt: lærde skoler) i 1903 til gymnasier. De af skolerne, der var blevet statsejede, kaldte man statsskoler. Nogle skiftede navn, da ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986 (fx Frederiksborg Statsskole til Frederiksborg Gymnasium og HF), mens andre beholdt det gamle navn (fx Horsens Statsskole). Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik de amtsejede gymnasier til at være selvejende institutioner. I Danmark er var pr. 2014 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller IB-eksamen.[1]

Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser


Fra den 1. marts 2019 træder de nye adgangskrav til gymnasiet i kraft. For at blive optaget på stx, htx eller hhx direkte efter 9. og/eller 10. klasse, skal eleven opfylde følgende nye adgangskrav:[2]

Se også


Referencer


Eksterne henvisninger











Kategorier: Gymnasiale uddannelser | Gymnasier




Oplysninger pr: 02.10.2021 12:14:27 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.