BNP Paribas Open
(Omdirigeret fra Indian_Wells_Masters)
| BNP Paribas Open | |
|---|---|
|
Sejrsceremoni efter Rafael Nadals sejr i 2013 | |
| Arrangement | |
| Grundlagt | 1974 |
| Spillested | Indian Wells Tennis Garden |
| Værtsby | Indian Wells, California, USA |
| Underlag | Hardcourt (PlexiPave) |
| Præmiesum | $ 15.945.070 (2018) |
| Website |
www.bnpparibasopen.com  |
| ATP Tour | |
| Kategori | ATP World Tour Masters 1000 |
| Deltagerfelt | 96S / 48Q / 32D |
| Præmiesum | $ 7.972.535 (2018) |
| WTA Tour | |
| Kategori | Premier Mandatory |
| Deltagerfelt | 96S / 48Q / 32D |
| Præmiesum | $ 7.972.535 (2018) |
| Flest titler | |
| Herresingle |
Novak Djokovic (5) Roger Federer (5) |
| Damesingle |
Martina Navrátilová (2) Mary Joe Fernández (2) Steffi Graf (2) Lindsay Davenport (2) Serena Williams (2) Kim Clijsters (2) Daniela Hantuchová (2) Marija Sjarapova (2) Viktoryja Azaranka (2) |
| Herredouble | Guy Forget (5) |
| Damedouble | Lisa Raymond (7) |
BNP Paribas Open (eller Indian Wells Masters) er en professionel tennisturnering, som hvert år i marts afvikles i den lille by Indian Wells i Californien, USA. Indian Wells ligger i Coachella Valley nær Palm Springs, ca. 185 km øst for det centrale Los Angeles. Turneringen bliver spillet i Indian Wells Tennis Garden, der blev opført i 2000, og hvor Stadium 1 er den største arena med 16.100 tilskuerpladser – den næststørste arena i professionel tennis.
Turneringen er (pr. 2018) kategoriseret som en ATP World Tour Masters 1000-turnering på mændenes ATP World Tour og som en Premier Mandatory-turnering på kvindernes WTA Tour, og den rangerer dermed umiddelbart under de fire grand slam-turneringer. Sammen med Miami Open i Key Biscayne, Florida skiller den sig ud fra de øvrige turneringer på de to tours ved at hovedturneringen strækker sig over mere end én uge. Hovedturneringen i damesingle starter normalt om onsdagen og herresingleturneringen om torsdagen, og begge finaler spilles om søndagen i den efterfølgende uge. Begge hovedturneringer i single har deltagelse af 96 spillere, der ved lodtrækning fordeles i et skema med plads til 128 spillere, hvor de 32 seedede spillere er oversiddere i første runde.
Der afvikles tillige en herredouble- og en damedoubleturnering, der begge har deltagelse af 32 par.
Indholdsfortegnelse
Historie
Spillesteder
Turneringen blev første gang afholdt i 1974 under navnet American Airlines Tennis Games som en mindre Grand Prix-turnering, der blev spillet i Tucson, Arizona. I 1976 flyttede den til Coachella Valley-området i Californien, hvor den siden da er afviklet uden afbrydelser, dog på flere forskellige anlæg. I 1976-78 blev den spillet i Mission Hills Country Club i Palm Springs. Herefter fulgte to år i Rancho Mirage (1979-80) og seks år i La Quinta (1981-86), inden den i 1987 flyttede til Indian Wells, hvor den siden da er afviklet.
Mændenes turnering har gennem tiden båret følgende navne:[1]
- American Airlines Tennis Games (1974-1978)
- Congoleum Classic (1979-1980, 1982-1984)
- Grand Marnier/ATP Tennis Games (1981)
- Pilot Pen Classic (1985-1987)
- Newsweek Champions Cup (1988-1999)
Kvindernes turnering er blevet spillet siden 1989 og har haft følgende navne:[1]
- Virginia Slims of Indian Wells (1989-1990)
- Virginia Slims of Palm Springs (1991)
- Matrix Essentials Evert Cup (1992-1993)
- Evert Cup (1994, 1999)
- State Farm Evert Cup (1995-1998) – opkaldt efter den tidligere topspiller Chris Evert
Oprindeligt blev kvindernes turnering afviklet ugen før mændenes, men i 1996 blev turneringen med det mundrette navn Newsweek Champions Cup/State Farm Evert Cup presented by Harman International en af de første turneringer på de to professionelle tours, hvor mænd og kvinder spillede samtidig, og siden 2000 har turneringen haft følgende navne:[1]
- Tennis Masters Series Indian Wells (2000-2001), med tilføjelsen "presented by Newsweek" for herrernes turnering.
- Pacific Life Open (2002-2008), med tilføjelsen "presented by the City of Indian Wells" i 2002-2003 og 2005-2006.
- BNP Paribas Open (siden 2009).
Tilskuere
Turneringen får besøg af over 400.000 tilskuere i løbet af de to uger, den varer.[2]
| År | Antal tilskuere |
|---|---|
| 2006 | 270.453 |
| 2007 | 303.398 |
| 2008 | 331.269 |
| 2009 | 332.498 |
| 2010 | 339.657 |
| 2011 | 350.086 |
| 2012 | 370.406 |
| 2013 | 382.227 |
| 2014 | 431.527 |
| 2015 | 456.672 |
| 2016 | 438.058 |
| 2017 | |
| 2018 | |
| 2019 | |
| 2020 | Aflyst |
Vindere og finalister
Herresingle
| År | Mester | Finalist | Finaleresultat |
|---|---|---|---|
| 1974 | John Newcombe (1) | Arthur Ashe | 6–3, 7–6 |
| 1975 | John Alexander (1) | Ilie Nastase | 7–5, 6–2 |
| 1976 | Jimmy Connors (1) | Roscoe Tanner | 6–4, 6–4 |
| 1977 | Brian Gottfried (1) | Guillermo Vilas | 2–6, 6–1, 6–3 |
| 1978 | Roscoe Tanner (1) | Raúl Ramírez | 6–1, 7–6 |
| 1979 | Roscoe Tanner (2) | Brian Gottfried | 6–4, 6–2 |
| 1980 | Ingen finale – aflyst på grund af regn | ||
| 1981 | Jimmy Connors (2) | Ivan Lendl | 6–3, 7–6 |
| 1982 | Yannick Noah (1) | Ivan Lendl | 6–4, 2–6, 7–5 |
| 1983 | José Higueras (1) | Eliot Teltscher | 6–4, 6–2 |
| 1984 | Jimmy Connors (3) | Yannick Noah | 6–2, 6–7(7–9), 6–3 |
| 1985 | Larry Stefanki (1) | David Pate | 6–1, 6–4, 3–6, 6–3 |
| 1986 | Joakim Nyström (1) | Yannick Noah | 6–1, 6–3, 6–2 |
| 1987 | Boris Becker (1) | Stefan Edberg | 6–4, 6–4, 7–5 |
| 1988 | Boris Becker (2) | Emilio Sánchez | 7–5, 6–4, 2–6, 6–4 |
| 1989 | Miloslav Mečíř (1) | Yannick Noah | 3–6, 2–6, 6–1, 6–2, 6–3 |
| 1990 | Stefan Edberg (1) | Andre Agassi | 6–4, 5–7, 7–6(7–1), 7–6(8–6) |
| 1991 | Jim Courier (1) | Guy Forget | 4–6, 6–3, 4–6, 6–3, 7–6(7–4) |
| 1992 | Michael Chang (1) | Andrej Tjesnokov | 6–3, 6–4, 7–5 |
| 1993 | Jim Courier (2) | Wayne Ferreira | 6–3, 6–3, 6–1 |
| 1994 | Pete Sampras (1) | Petr Korda | 4–6, 6–3, 3–6, 6–3, 6–2 |
| 1995 | Pete Sampras (2) | Andre Agassi | 7–5, 6–3, 7–5 |
| 1996 | Michael Chang (2) | Paul Haarhuis | 7–5, 6–1, 6–1 |
| 1997 | Michael Chang (3) | Bohdan Ulihrach | 4–6, 6–3, 6–4, 6–3 |
| 1998 | Marcelo Ríos (1) | Greg Rusedski | 6–3, 6–7(15–17), 7–6(7–4), 6–4 |
| 1999 | Mark Philippoussis (1) | Carlos Moyá | 5–7, 6–4, 6–4, 4–6, 6–2 |
| 2000 | Àlex Corretja (1) | Thomas Enqvist | 6–4, 6–4, 6–3 |
| 2001 | Andre Agassi (1) | Pete Sampras | 7–6(7–5), 7–5, 6–1 |
| 2002 | Lleyton Hewitt (1) | Tim Henman | 6–1, 6–2 |
| 2003 | Lleyton Hewitt (2) | Gustavo Kuerten | 6–1, 6–1 |
| 2004 | Roger Federer (1) | Tim Henman | 6–3, 6–3 |
| 2005 | Roger Federer (2) | Lleyton Hewitt | 6–2, 6–4, 6–4 |
| 2006 | Roger Federer (3) | James Blake | 7–5, 6–3, 6–0 |
| 2007 | Rafael Nadal (1) | Novak Djokovic | 6–2, 7–5 |
| 2008 | Novak Djokovic (1) | Mardy Fish | 6–2, 5–7, 6–3 |
| 2009 | Rafael Nadal (2) | Andy Murray | 6-1, 6-2 |
| 2010 | Ivan Ljubičić (1) | Andy Roddick | 7–6(7–3), 7–6(7–5) |
| 2011 | Novak Djokovic (2) | Rafael Nadal | 4–6, 6–3, 6–2 |
| 2012 | Roger Federer (4) | John Isner | 7–6(9–7), 6–3 |
| 2013 | Rafael Nadal (3) | Juan Martín del Potro | 4–6, 6–3, 6–4 |
| 2014 | Novak Djokovic (3) | Roger Federer | 3–6, 6–3, 7–6(7–3) |
| 2015 | Novak Djokovic (4) | Roger Federer | 6–3, 6–7(5–7), 6–2 |
| 2016 | Novak Djokovic (5) | Milos Raonic | 6–2, 6–0 |
| 2017 | Roger Federer (5) | Stan Wawrinka | 6–4, 7–5 |
| 2018 | Juan Martín del Potro (1) | Roger Federer | 6–4, 6–7(8–10), 6–7(7–2) |
| 2019 | Dominic Thiem (1) | Roger Federer | 3–6, 6–3, 7–5 |
| 2020 | Turnering aflyst på grund af COVID-19-pandemien | ||
Damesingle
Herredouble
| År | Mestre | Finalister | Finaleresultat |
|---|---|---|---|
| 1974 | Charlie Pasarell (1) Sherwood Stewart (1) |
Tom Edlefsen Manuel Orantes |
6–4, 6–4 |
| 1975 | William Brown (1) Raúl Ramírez (1) |
Raymond Moore Dennis Ralston |
2–6, 7–6, 6–4 |
| 1976 | Colin Dibley (1) Sandy Mayer (1) |
Raymond Moore Erik Van Dillen |
6–3, 7–5 |
| 1977 | Bob Hewitt (1) Frew McMillan (1) |
Marty Riessen Roscoe Tanner |
7–6, 7–6 |
| 1978 | Raymond Moore (1) Roscoe Tanner (1) |
Bob Hewitt Frew McMillan |
6–4, 6–4 |
| 1979 | Gene Mayer (1) Sandy Mayer (2) |
Cliff Drysdale Bruce Manson |
6–4, 7–6 |
| 1980 | Ingen finale – aflyst på grund af regn | ||
| 1981 | Bruce Manson (1) Brian Teacher (1) |
Terry Moor Eliot Teltscher |
7–6, 6–2 |
| 1982 | Brian Gottfried (1) Raúl Ramírez (2) |
John Lloyd Dick Stockton |
6–4, 3–6, 6–2 |
| 1983 | Brian Gottfried (2) Raúl Ramírez (3) |
Tian Viljoen Danie Visser |
6–3, 6–3 |
| 1984 | Bernard Mitton (1) Butch Walts (1) |
Scott Davis Ferdi Taygan |
4–6, 6–4, 7–6 |
| 1985 | Heinz Günthardt (1) Balázs Taróczy (1) |
Ken Flach Robert Seguso |
7–6, 7–5 |
| 1986 | Peter Fleming (1) Guy Forget (1) |
Yannick Noah Sherwood Stewart |
7–6, 6–2 |
| 1987 | Guy Forget (2) Yannick Noah (1) |
Boris Becker Eric Jelen |
5–7, 7–6, 7–5 |
| 1988 | Boris Becker (1) Guy Forget (3) |
Jorge Lozano Todd Witsken |
6–3, 6–3 |
| 1989 | Boris Becker (2) Jakob Hlasek (1) |
Kevin Curren David Pate |
3–6, 6–3, 6–4 |
| 1990 | Boris Becker (3) Guy Forget (4) |
Jim Grabb Patrick McEnroe |
6–4, 6–3 |
| 1991 | Jim Courier (1) Javier Sánchez (1) |
Guy Forget Henri Leconte |
7–6, 6–1 |
| 1992 | Steve DeVries (1) David Macpherson (1) |
Kent Kinnear Sven Salumaa |
6–3, 2–6, 6–4 |
| 1993 | Guy Forget (5) Henri Leconte (1) |
Luke Jensen Scott Melville |
4–6, 6–2, 7–6 |
| 1994 | Grant Connell (1) Patrick Galbraith (1) |
Byron Black Jonathan Stark |
3–6, 6–1, 7–6 |
| 1995 | Tommy Ho (1) Brett Steven (1) |
Gary Muller Piet Norval |
7–6, 6–7, 6–4 |
| 1996 | Todd Woodbridge (1) Mark Woodforde (1) |
Brian MacPhie Michael Tebbutt |
6–3, 6–4 |
| 1997 | Mark Knowles (1) Daniel Nestor (1) |
Mark Philippoussis Patrick Rafter |
7–5, 6–4 |
| 1998 | Jonas Björkman (1) Patrick Rafter (1) |
Todd Martin Richey Reneberg |
6–0, 6–3 |
| 1999 | Wayne Black (1) Sandon Stolle (1) |
Ellis Ferreira Rick Leach |
6–3, 6–4 |
| 2000 | Alex O'Brien (1) Jared Palmer (1) |
Paul Haarhuis Sandon Stolle |
6–4, 7–6(7–5) |
| 2001 | Wayne Ferreira (1) Jevgenij Kafelnikov (1) |
Jonas Björkman Todd Woodbridge |
6–2, 7–5 |
| 2002 | Mark Knowles (2) Daniel Nestor (2) |
Roger Federer Maks Mirnyj |
6–4, 6–4 |
| 2003 | Wayne Ferreira (2) Jevgenij Kafelnikov (2) |
Bob Bryan Mike Bryan |
6–1, 6–4 |
| 2004 | Arnaud Clément (1) Sébastien Grosjean (1) |
Wayne Black Kevin Ullyett |
6–3, 4–6, 7–5 |
| 2005 | Mark Knowles (3) Daniel Nestor (3) |
Wayne Arthurs Paul Hanley |
7–6(8–6), 7–6(7–2) |
| 2006 | Mark Knowles (4) Daniel Nestor (4) |
Bob Bryan Mike Bryan |
6–4, 6–4 |
| 2007 | Martin Damm (1) Leander Paes (1) |
Jonathan Erlich Andy Ram |
6–4, 6–4 |
| 2008 | Jonathan Erlich (1) Andy Ram (1) |
Daniel Nestor Nenad Zimonjić |
6–4, 6–4 |
| 2009 | Mardy Fish (1) Andy Roddick (1) |
Maks Mirnyj Andy Ram |
3–6, 6–1, [14–12] |
| 2010 | Marc López (1) Rafael Nadal (1) |
Daniel Nestor Nenad Zimonjić |
3–6, 6–1, [14–12] |
| 2011 | Aleksandr Dolgopolov (1) Xavier Malisse (1) |
Roger Federer Stanislas Wawrinka |
7–6(10–8), 6–3 |
| 2012 | Marc López (2) Rafael Nadal (2) |
John Isner Sam Querrey |
6–2, 7–6(7–3) |
| 2013 | Bob Bryan (1) Mike Bryan (1) |
Treat Huey Jerzy Janowicz |
6–3, 3–6, [10–6] |
| 2014 | Bob Bryan (2) Mike Bryan (2) |
Alexander Peya Bruno Soares |
6–4, 6–3 |
| 2015 | Vasek Pospisil (1) Jack Sock (1) |
Simone Bolelli Fabio Fognini |
6–4, 6–7(3–7), [10–7] |
| 2016 | Pierre-Hugues Herbert (1) Nicolas Mahut (1) |
Vasek Pospisil Jack Sock |
6–3, 7–6(7–5) |
| 2017 | Raven Klaasen (1) Rajeev Ram (1) |
Łukasz Kubot Marcelo Melo |
6–7(4–7), 6–4, [10–8] |
| 2018 | John Isner (1) Jack Sock (1) |
Bob Bryan Mike Bryan |
7–6(7–4), 7–6(7–2) |
| 2019 | Nikola Mektić (1) Horacio Zeballos (1) |
Łukasz Kubot Marcelo Melo |
4–6, 6–4, [10–3] |
| 2020 | Turnering aflyst på grund af COVID-19-pandemien | ||
Damedouble
Kilder / eksterne henvisninger
- BNP Paribas Open (engelsk) (spansk)
- Indian Wells Tennis Garden (engelsk)
Referencer
- ^ a b c BNP Paribas Open - Past champions (engelsk)
- ^ BNP Paribas Open - Attendance (engelsk)
