Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO), med de officielle navne: International Hydrographic Organization (IHO) (eng.) og Organisation hydrographique internationale (OHI) (fra.), er en interstatslig organisation der arbejder med hydrografi, søkort og marine emner, herunder marine miljøsager. IHO nyder observatørstatus i FN. Det er IHOs standarder og specifikationer der refereres til, som autoriteten indenfor hydrografisk udforskning og søkortfremstilling.
IHO blev grundlagt i 1921 under navnene: International Hydrographic Bureau (IHB) og Bureau hydrographique international (BHI). Det nuværende navn blev antaget i 1970 af de daværende medlemslande, som en del en af ny international konvention om IHO.
Mange søfartsnationer oprettede op gennem 1800-tallet egne hydrografiske institutioner, der ved at udgive søkort, nautiske publikationer og andre nautiske tjenester, skulle forbedre flådens- og handelsskibenes navigations forhold. Da der var store forskelle mellem de forskellige udgivelser landene imellem, diskuteredes det ad flere omgange, i slutningen af 1800-tallet, at oprette en permanent international kommision. I 1919 tog britiske og franske hydrografer de nødvendige skridt til at indkalde til en international konference for hydrografer i London. 24 lande deltog, og formålet var:[1]
Som et resultat af konferencen, forberedtes vedtægterne til en permanent organisation. Det daværende IHB, nu IHO, begyndte sine aktiviteter i 1921 med 18 medlemslande og med hovedsæde i Monaco, Frankrig.
IHOs vigtigeste funktioner er:[2]
Den næsten universelle anvendelse af disse standarder betyder, at produkter og tjenester fra verdens hydrografiske og oceanografiske institutioner til stadighed er konsekvent og genkendelig for alle søfarende og andre brugere.
De fleste IHO-udgivelser, inklusive; standarder, retningslinjer og associerede dokumenter som f.eks. the International Hydrographic Review, Internationale hydrografiske bulletiner, Hydrografisk ordbog og Årbogen, er frit tilgængelige for offentligheden fra IHOs hjemmeside.
På en ekstraordinær konference i 1929 vedtog IHO definitionen på en sømil til at være 1852 meter eksakt.[3]
Nedenstående 81 lande er (pr. 22. januar 2013) medlem af IHO. (evt. repræsenterende myndighed anført i parentes):
ECDIS – Electronic Chart Display and Information System (Elektronisk søkort- og informationssystem)
Kategorier: FN | Hydrografi | Søfart | Etableret i 1921