Jernbanestation - da.LinkFang.org

Jernbanestation




Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En jernbanestation (nu også kaldet togstation eller blot station) er et sted, hvor tog standser. Passagerer kan stige på eller af tog. Stationer har som regel en eller flere stationsbygninger og et antal perroner. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som Skelbæk Station[kilde mangler] (på S-banen ved Dybbølsbro Station) ved København.

Indholdsfortegnelse

Specifikationer


Nogle stationer har kun et enkelt spor som Øster Toreby, mens andre kan have langt over 20 spor.

De fleste stationer i Danmark har billetautomater, der kan benyttes døgnet rundt. I åbningstiden kan passagerne flere steder serviceres i et billetkontor med kiosk.

Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner med adgang via overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller under sporene.

Sikkerhedsmæssigt er der typisk en gul markering af, hvor langt passagererne må gå, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er sikrere alternativ, og de benyttes bl.a. i Københavns Metros stationer. En jernbanestation er altid dækket af indkørselssignaler.

Jernbaneteknisk definition

Jernbaneteknisk bruges betegnelsen station om et togekspeditionssted, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen som togfølgestation. Mange ekspeditionssteder – som Nørreport og Øster Toreby – er ikke egentlige stationer, men holdesteder. De skal betegnes trinbræt/Standsningssted. Såkaldte krydsningstationer er også defineret som stationer, og kræver at der etableret et sidespor og sporskifter således at et tog kan afvente et tog i den anden der så benytter det andet spor således de sikkert kan krydse hinanden på den samme banestrækning.

Trafik


Mange stationer bruges ikke kun til en enkelt transportform, men også til decideret omstigning. Nørreport Station servicerer fx både regionaltog, S-tog, metro og busser. Af den grund er Nørreport station den mest trafikerede station i hele Danmark.[1]

For at afvikle en flydende trafik er det vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som Øster Toreby eller i Københavns Metro, kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan problemet som i metroen løses ved hjælp af sammenfletningskamre og sporskifter.

Se også


Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer











Kategorier: Jernbanestationer








Oplysninger pr: 23.05.2020 06:44:12 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.