Kaliningrad


Kaliningrad
Калининград
Kaliningrads byvåben Kaliningrads byflag
Overblik
Land  Rusland
Borgmester Aleksandr Jarosjuk, Silanov, Alexei Nikolaevitj[1]
Føderalt distrikt Nordvestlige
Økonomisk region Kaliningrad
Oblast Kaliningrad
Grundlagt 1255 [2]
Kaliningrad fra: 1946[2]
Postnr. 236000
Telefonkode 4812
Demografi
Indbyggere 475.056 (2018)[3]
 - Areal 225 km²
 - Befolkningstæthed 2.114 pr. km²
Storbyområde 715.000
Skøn fra 2012
Andet
Tidszone UTC+2 (MSK-1)
Højde m.o.h. 5 m
Hjemmeside www.klgd.ru
Oversigtskort
Kaliningrad oblasts beliggenhed i Rusland

Kaliningrad (russisk: Калининград, tr. Kaliningrad; litauisk: Karaliaučius; polsk: Królewiec) er en by i Rusland, der indtil 1255 hed Tvangste på gammelpreussisk sprog. Fra 1255 til 1946 hed byen Königsbergtysk, russisk: Кёнигсберг, tr. Kjonigsberg. Byen var til 1255 et gammelpreussisk fort, derefter hovedstad i Østpreussen i det tidligere hertugdømme Preussen og var en gammel tysk hansestad. I slutningen af 2. verdenskrig blev byen erobret af Sovjetunionen og i 1946 omdøbt til Kaliningrad efter Sovjetunionens statsoverhoved Mikhail Kalinin. Byen ligger i Kaliningrad oblast, der er en russisk eksklave mellem Polen og Litauen. Kaliningrad har 475.056 (2018)[3] indbyggere.

Khrabrovo Lufthavn 24 km nord for byen er den største i eksklaven. Ved VM i fodbold 2018 var byen vært for fire af gruppespilskampene på Kaliningrad Stadion.

Indholdsfortegnelse

Historie


Königsberg efterfulgte et gammelpreussisk fort kaldet Tvangste (Tuvangste, Tvankste), der betyder egeskov,[4] Under den Tyske Ordens erobringen af Samland i 1255 blev Tvangste ødelagt og erstattet med en ny fæstning kendt som Königsberg. Samberne uddøde omkring 1600-tallet efter at have været udsat for assimilering og germanisering.

Königsberg (tysk; dansk: ~ kongens bjerg) blev grundlagt i 1255 af den Tyske Orden under deres erobring af Preussen, der markerede begyndelsen på germaniseringen af området, der tidligere havde været beboet af preusserne, en baltisk stamme. Byen blev opkaldt efter kong Ottokar 2. af Bøhmen, der kom til området med de baltiske eller nordiske korsfarere.

Efter tabet af Marienburg til Polen blev Königsberg fra 1457 hovedstad i den religiøse stat under den Tyske Orden, som ved den anden traktat i Thorn i 1466 blev reduceret til hertugdømmet Preussen. Ordenens territorier blev sekulariseret i 1525, og Preussen kom i 1618 i personalunion med Brandenburg under kurfyrsterne Hohenzollern, der i 1701 udråbte kurfyrstedømmet Brandenburg og hertugdømmet Preussen som kongeriget Preussen. Som en del af kongeriget Preussen var Preussen (siden 1772 kaldt Østpreussen) efter det Tysk-romerske riges fald i 1806 en del af den tyske konføderation (Deutscher Bund) 1815-66 og af det tyske kejserrige fra 1871.

Königsberg blev et center for kundskab, specielt matematik, og fostrede flere prominente matematikere som Christian Goldbach og David Hilbert samt filosoffen Immanuel Kant. I 1736 anvendte matematikeren Leonhard Euler placeringen af broer og øer ved Königsberg som udgangspunkt for de syv königsbergske broer, et matematisk problem, der blev grundlaget for topologien.

Under 2. verdenskrig blev store dele af byen jævnet med jorden af britiske bombeangreb i 1944. Den historiske bymidte blev fuldstændig ødelagt, herunder domkirken, slottet, alle kirkerne i den gamle bykerne, det gamle og det ny universitet og det gamle havnekvarter.

9. april 1945 overgav den militære ledelse af byen under general Otto Lasch sig til de sovjetiske styrker, og byen blev overladt til Den Røde Hær. De fleste indbyggere var flygtet til det centrale Tyskland, og de ca. 200.000, der blev tilbage blev deporteret af Sovjetunionen i 1945-49.

I 1946 omdøbtes byen til Kaliningrad efter Sovjetunionens formelle statsoverhoved, Mikhail Kalinin. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev det diskuteret at give byen dens gamle navn tilbage,[kilde mangler][hvem?] lige som det skete i St. Petersburg (Leningrad). Den russiske stavemåde af navnet Königsberg er Кёнигсберг (tr. Kjonigsberg).

Efter 60 år hvor Kaliningrad fortrinsvis blev brugt som flådebase af Sovjetunionen, har byen i dag stor befolkningstilvækst pga. at mange flytter til Kaliningrad fra den øvrige del af Rusland og andre lande, der tidlige var en del af Sovjetunionen, heriblandt mange rige russere. Det har medført et stort byggeboom i 2002-2008, men det er svært for den jævne lønmodtager at købe bolig. Der er ikke de samme muligheder som i Danmark for at optage lån til køb af bolig. Med hjælp fra tyske midler er en del kulturminder som Königsberger Dom blevet genopbygget.

Ved skæbnens ironi er eksklaven atter et stridens æble i stormagtspolitikken. I 1930'erne ville tyskerne have en landkorridor mellem Königsberg og resten af Tyskland, efter at Østpreussen var blevet skilt fra resten af landet efter 1. verdenskrig. I dag er det Rusland, der kræver frie rejsemuligheder mellem Kaliningrad og Rusland gennem EU-landene Litauen og Polen, der er en del af Schengen-samarbejdet.

Klima


Kaliningrads klima er under indflydelse af atlantiske luftstrømme. Januar er den koldeste måned med – 2,3 grader Celsius, juli er den varmeste med + 17,4 grader Celsius. Årsgennemsnittet er + 7,3 grader Celsius (Danmark 7-8 grader Celsius). Nedbøren er 654 mm. pr. år.

Kultur og seværdigheder


I Kaliningrad findes Immanuel Kant Museet, Museet for Historie og Kunst (med en kendt preussisk samling) og et ravmuseum. På et skib – "Witjas" – i floden findes Oceanografisk Museum. Byen er hjemsted for Kaliningrad Filharmonikerne, Kaliningrad Kammerorkester, et sangkor, et dramateater og et dukketeater (Kaliningradskij Teatr Kukol).

Hvor byen før krigen var tæt bebygget, er der nu parker og brede alleer, så Kaliningrad virker meget grøn. Der er en botanisk og en zoologisk have. Domkirken er istandsat, lige som de gamle byporte stadig står. Der findes en luthersk kirke samt en nybygget russisk ortodoks kirke – Kristi Frelserkirke. Fra bus- og togstationen er der forbindelse til Zelenogradsk og Svetlogorsk, der er badesteder med fine sandstrande.

Uddannelse


Kaliningrad er hjemsted for Immanuel Kant Universitetet[5], Baltisk Institut for Økonomi og Finans samt et Fiskeriakademi.

Erhverv


Kaliningrad er del af en særlig russisk økonomisk zone, som har medført høj økonomisk vækst med investeringer fra mange tyske og danske firmaer inden for landbrugssektoren. Derudover er vigtige erhvervsgrene i Kaliningrad fiskeriet, skibsværfter (Jantar-værftet), maskinindustri (bl.a fjernsynsfremstilling) samt bilfabrikken Avtotor.

Militær


Kaliningrad var et af de stærkest militariserede områder i Europa i sovjettiden. Det var oprindeligt hovedkvarter for Østersøregionens Militære Distrikt. Kaliningrad har været hovedkvarter for Østersøflåden, både før og efter Sovjetunionens opløsning. Havnen har stor taktisk og strategisk betydning. Både det russiske luftvåben og flåde har baser i Kaliningrad.

Referencer


  1. ^ Kaliningrad bys officielle hjemmeside: Глава города Ярошук Александр Георгиевич (russisk), hentet 11. april 2017.
    (dansk: ~ Borgmester i byen Aleksandr Georgijevitj Jarosjuk')
  2. ^ a b Scriptores rerum Prussicarum: Kurze Preussisches Analen, 1190-1337 , hentet 14. april 2017 (tysk)
  3. ^ a b 26. Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2018 года , Federal State Statistics Service, hentet 23. januar 2019 (fra Wikidata).
  4. ^ The Monthly Review . R. Griffiths. 1836. s. 609. Hentet 29. december 2014.
  5. ^ "IKBKU's hjemmeside" . Arkiveret fra originalen 23. april 2012. Hentet 25. april 2012.

Eksterne henvisninger


Søsterprojekter med yderligere information:









Kategorier: Kaliningrad | Tidligere tyske byer | Preussen | Hanse




Oplysninger pr: 20.06.2022 07:47:06 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.