Klassifikation


For alternative betydninger, se Klassifikation (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Klassifikation)

Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser. Objekter kan være ting, begreber, dokumenter eller hvad som helst. Processen hedder at klassificere og systemet af klasser kaldes et klassifikationssystem eller blot en klassifikation. I stedet for at tale om klasser kan man tale om begreber (begrebssystemer), kategorier m.v.

Klassifikationssystemer er ofte hierarkiske og de kan være udformet som træstrukturer (jf. Træ (datastruktur)). Der er dog en tendens væk fra træ-metaforen og hen i mod bl.a. netværksmetaforen som den dominerende model i klassifikation.

Klassifikation er en dagligdags, såvel som en videnskabelig og professionel aktivitet. Når man vokser op i en kultur lærer man at klassificere genstande i overensstemmelse med denne kultur, fx i nyttedyr, skadedyr og kæledyr eller i klassisk musik og populær musisk osv. Klassifikation er meget grundlæggende for menneskers tænkemåde. I klassifikationen sorterer man alt i kasser, så man kan vide, hvordan man kan forholde sig til fremmede mennesker, nye ting og ukendte fænomener.

Indholdsfortegnelse

Begrebsklassifikation og genstandsklassifikation


En klassifikation kan afspejle ords betydninger, dvs begreber. En klassifikation kan også være opdeling af selve tingene, fx dyr, krydderier eller biler. Da der til selve tingene svarer begreber, og da begreberne er de redskaber, vi bruger til at tænke på og kommunikere om tingene, så svarer begrebsklassifikationer og genstandsklassifikationer grundlæggende til hinanden. Forskellige mennesker kan anvende forskellige begreber om samme ting, men dette vil normalt også udtrykke sig i deres klassifikation af tingene.

Der er dog nogle afvigelser, der især er praktisk bestemt. Især kan begrebsklassifikationer operere med abstrakte klasser, for hvilke der ikke findes konkrete ting.

Videnskabelig klassifikation og bibliografisk klassifikation


Videnskabelig klassifikation er klassifikation af fx dyr, planter, kemiske stoffer, medikamenter, sygdomme, himmellegemer, sprog, musik, kunst, kulturer og samfund.

Bibliografisk klassifikation er ordning af bøger, artikler og andre dokumenter. Bibliografisk klassifikation bygger på videnskabelig klassifikation, fx vil et bibliografisk klassifikationssystem normalt klassificere dyrearter efter det, der opfattes som videnskabelig konsensus (eller den mest accepterede opfattelse). Af denne grund er fagspecifik viden nødvendig for klassifikation.

Bibliografisk klassifikation indeholder desuden klasser for dokumenttyper (fx tidsskrifter og ordbøger).

Studiet af klassifikation


Klassifikationsforskning er et tværvidenskabeligt forskningsfelt. Grundlæggende er det videnskabsfolk, der indenfor deres respektive felter har beskrevet diverse objekter, objekternes relationer og eventuelle adfærd som en del af fagets grundforskning. Det mest respekterede klassifikationssystem er det periodiske system i fysik og kemi, ligesom biologisk systematik (klassifikation af levende organismer) er en fremtrædende videnskabelig disciplin, jf. Systematik (biologi).

Filosoffer, logikere og matematikere beskæftiger sig med klassifikationsfilosofi, herunder spørgsmål som eksistensen af naturgivne kriterier for klassifikation, klassifikationernes sprog- og teoriafhængighed osv. Psykologer, sociologer og antropologer beskæftiger sig med hvordan mennesker klassificerer deres verden. Bibliotekarer, informationsspecialister og dataloger udvikler klassifikationssystemer og ontologier for at kunne lagre og genfinde information og dokumenter.

Klassifikationssystemer


Se også


Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.









Kategorier: Klassifikation | Biblioteks- og informationsvidenskab




Oplysninger pr: 02.10.2021 11:38:40 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.