Kommanditselskab


Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Et kommanditselskab (forkortet K/S) er en selskabsform, der til tider benævnes som et såkaldt "hybridselskab", dvs. en blanding af to eller flere forskellige selskabsformer.

Kommanditselskabet er kendetegnet ved at have to typer deltagere: Dels én eller flere komplementarer og dels en eller flere kommanditister. Komplementaren hæfter personligt og uden begrænsning for kommanditselskabets forpligtelser. Er der flere komplementarer, hæfter disse solidarisk for kommanditselskabets forpligtelser. Kommanditistens hæftelse er begrænset til dennes kapitalindskud i kommanditselskabet. Det er ikke et krav, at komplementaren har en ejerandel af kommanditselskabet, men i kommanditselskaber stiftet efter 1. juni 1996 er det et krav, at komplementaren i kommanditselskabets vedtægter er tillagt en række beføjelser af forvaltningsmæssig karakter.

Et kommanditselskab, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, benævnes et partnerselskab.

Indholdsfortegnelse

Hæftelse


Lad os tage et eksempel. K/S Invest har 3 komplementarer, Arne, Børge og Clara. K/S Invest skylder imidlertid 3 millioner væk, som K/S'et ikke har. Fordi Arne, Børge og Clara hæfter personligt, solidarisk og direkte, kan kreditoren gøre sit krav gældende mod dem hver især med det samme. Denne hæftelse svarer til hæftelsen i et interessentskab (I/S). Havde de investeret hver for sig med 1 million, ville de hæfte med en million kroner hver. Men de hæfter som nævnt personligt, solidarisk og direkte så hvis både Arne og Børge er ude af stand til at betale, kan kreditor gøre sit krav på de fulde tre millioner gældende overfor Clara alene. Herefter har Clara regres mod Arne og Børge for deres dele af gælden i det indbyrdes forhold.

Fordele


En væsentlig grund til at anvende kommanditselskab som selskabsform er, at det – ligesom interessentskabet – ikke er selvstændigt skattepligtigt. Dvs. at overskud eller underskud vil indgå direkte på ejernes selvangivelse. Dette kan være en stor fordel, hvis kommanditselskabet får et underskud, fordi dette så kan fratrækkes i ejernes øvrige indtægt.

Et kommanditistselskab kan være meget nyttigt, hvis man har et familieejet selskab men man gerne vil have kapital udefra. Dette skyldes at uanset mængden af kapital som kommanditister indskyder i selskabet, vil de aldrig kunne få en afgørende indflydelse, da denne altid tilfalder komplementarene der hæfter personligt.

Kommanditselskabet åbner for anvendelse af kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen – der begge giver mulighed for investor at benytte konjunkturudligningsordningen.[1]

Ulemper


Kommanditistselskaber har i tiden fået et dårligt ry, da de ofte kun dannes med en enkelt komplementar som er et anpartsselskab med et minimum af kapital. På denne måde kan man omgå loven om den ubegrænsede hæftelse. Dette bruges i de såkaldte anpartsprojekter.

Det kan ligeledes være omkostningsfuldt at ændre i selskabsformen sammenlignet med andre selskabsformer, ligesom oprettelsen af et kommanditselskab er omkostningsfuld da der skal eksempelvis en advokat ind over.

Kilder


Yderligere informationer


For yderligere informationer om kommanditselskaber se: Selskabsformerne – lærebog i selskabsret af Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen Jurist og Økonomiforbundets Forlag ISBN 978-87-574-1478-3










Kategorier: Virksomhedsformer




Oplysninger pr: 02.10.2021 02:47:14 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.