Kronjylland


Udtrykket Kronjylland refererer til et område, der ikke er præcist afgrænset, men som oftest siges at være området omkring Randers, eller området mellem Mariager Fjord (minus området nord og vest for Glenstrup Sø i den nedlagte Hobro Kommune) og Egåen lidt nord for Aarhus. Områdeafgrænsningen ses indirekte på et kort, som Naturstyrelsens enhed, Kronjylland, har aftrykt. Her fremgår det, at styrelsen administrerer nogle større områder ved Hald Sø, Fussingø Gods, Kalø Gods og Mols Bjerge samt en række mindre arealer ved Bjerringbro, Randers og Mariager og endvidere på Djursland og Helgenæs.[1][2]

Navnets historie


Ordet 'Kronjylland' er blevet brugt siden midten af 1800-tallet. I 1976 blev det første gang brugt af en (halv)offentlig myndighed, da det daværende Randers Erhvervsråd besluttede at udvide sit samarbejde med de omkringliggende kommuner, og derfor omdøbtes til Kronjyllands Erhvervsråd.

Man har dog brugt betegnelsen Kronjydernes Land længere tilbage, og man kender betegnelsen kronjyde fra 1850'erne. Fra 1870'erne bruges den om de jyder der bor i Randersområdet. Forfatteren Henrik Pontoppidan er en af de første, der bruger denne betegnelse på skrift. Her gælder det især beboerne tæt ved Randers Fjord, men måske egentlig i betydningen 'ægte jyder'. En anden mulighed for navnets oprindelse er, at området har haft en usædvanlig høj koncentration af krongods. Dvs. jord og ejendomme ejet af kongen.[3]

Senere brug


Ved Assentoft øst for Randers hed destruktionsanstalten for selvdøde dyr og slagteriaffald tidligere Kronjyden (i dag del af virksomheden Daka). I Viborg bar et værtshus i Jernbanegade i midten af 1900-tallet ligeledes navnet Kronjyden og blev derfor i folkemunde også kaldt "den døde ko" eller "den døde gris". Et af de største lokale pengeinstittuter i området er Sparekassen Kronjylland.

Fra 1935 til 1949 kørte lyntoget Kronjyden mellem København og Frederikshavn. I 1949 blev Kronjyden erstattet af Vendsyssel, der kørte i 25 år til 1974.

Noter


  1. ^ Naturstyrelsen Kronjylland
  2. ^ Se kortet her
  3. ^ Se Erik Alstrup og Poul Erik Olsen: Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, bind 1, 1991, ISBN 87-7423-079-4 side 495. Her står der, at kronen efter 1570 samlede sit gods i Hads herred og omkring Koldinghus, Silkeborg, Skanderborg og Dronningbord ved Randers. "Til gengæld afhændedes gods ... i andre egne af Jylland."









Kategorier: Jylland | Randers




Oplysninger pr: 05.12.2020 06:33:08 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.