Luxembourg


For alternative betydninger, se Luxembourg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Luxembourg)
Storhertugdømmet Luxembourg
(fr) Grand-Duché de Luxembourg
(de) Großherzogtum Luxemburg
(lux) Groussherzogtum Lëtzebuerg
Nationalvåben
MottoMir wëlle bleiwe wat mir sinn
(Letzeburgsk: Vi ønsker at forblive det vi er)
Hovedstad
og største by
Luxembourg
Officielle sprog Fransk, tysk, letzeburgsk
Regeringsform Parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
Henri af Luxembourg (fra 2000)
• Premierminister (liste)
Xavier Bettel
Uafhængighed
• Erklæret
9. juni 1815
• Anerkendt
1839 og 1867
Areal
• Total
2.586 km2
• Vand (%)
Ubetydeligt
Indbyggertal og befolkning
• Anslået
626.108 (2020)[1]
• Tæthed
242/km2
Valuta Euro1 (EUR)
Tidszone UTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kendings-
bogstaver (bil)
L
Luftfartøjs-
registreringskode
LX
Internetdomæne .lu
Telefonkode +352
ISO 3166-kode LU, LUX, 442
1 Før 1999: Luxembourgske franc.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.
Benelux-landenes historie

Friesland

1024 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 1543
Hertugdømmet Geldern

1384 1482
Burgundiske Nederlande

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

0980 1795
Fyrstbispedømmet Liège

Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy

hertugdømme
Bouillon

1482 1581 / 1795
Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1556 1713
Spanske Nederlande
1588 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1713
Sydlige Nederlande
1713 1795
Østrigske Nederlande
(1790 1795)
Forenede Nederlandske Stater
1795 1801
Bataviske Republik
1795 1804
Første franske republik
1801 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 1815
Første franske kejserrige
1806 1810
Kongeriget Holland
1810 1813
Første franske kejserrige
1813 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 1830
Forenede Kongerige Nederlandene
1815 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830

Nederlandene
1830

Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867
Luxembourg

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (letzeburgsk: Groussherzogtum Lëtzebuerg, fransk: Grand-Duché de Luxembourg, tysk: Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa. Det grænser til Belgien mod nord og vest, Tyskland mod øst og Frankrig i syd. Luxembourg har et indbyggertal på 626.108 [2] og et areal på 2.586 kvadratkilometer, hvilket gør den til en af de mindste suveræne stater i Europa.

Officielle sprog er i dag fransk, Letzeburgsk (et med tysk beslægtet sprog) og tysk. Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog, men ved 2. Verdenskrigs afslutning blev også fransk et officielt sprog. Fra 1984 blev det lokale sprog, letzeburgsk, et officielt sprog, og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det, der hidtil var betegnet som en tysk dialekt. I grundskolen (bh.-6. klasse) tales letzeburgsk og skrives tysk, mens der traditionelt er mange gymnasieskoler (7.-12. klasse), hvor undervisningen foregår på fransk.

Indholdsfortegnelse

Forfatning


Luxembourg er et konstitutionelt monarki. Den udøvende magt ligger hos storhertugen og regeringen, den lovgivende magt hos Deputeretkammeret.
Et statsråd med 21 medlemmer, sammensat af repræsentanter fra forskellige sektorer af samfundet og udpeget af storhertugen, fungerer som rådgivende organ. Statsrådets udtalelser skal indhentes af Parlamentet ved udarbejdelse af lovforslag.

Historie


Uddybende artikel: Luxemburgs historie

Indtil 1815 var Luxembourg et hertugdømme under skiftende overhøjhed. Ved Wienerkongressen i 1815 blev det formelt uafhængigt, og det blev et storhertugdømme under Vilhelm 1. af Nederlandene. De var i personalunion; det fortsatte til 1890, da Nederlandene fik en kvindelig tronfølger, hvilket ikke var foreneligt med Luxembourgs grundlov. Her valgtes Adolf 1. af Luxembourg til storhertug. Under Wienerkongressen blev Luxembourg et konstitutionelt monarki. Luxembourg var besat af tyske tropper under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

Landets delinger


Tidligere havde Luxembourg et betydeligt større areal end i dag. Siden 1650 er landet blevet delt tre gange.

Første deling fandt sted ved Pyrenæerfreden i 1659. Her fik Frankrig de sydlige dele af landet.

Anden deling fandt sted på Wienerkongressen i 1815. Her fik den preussiske Rhinprovins store landområder mod nordøst og mindre områder mod øst, mens Holland fik mindre områder mod nord. Endelig fik Frankrig et lille område mod sydvest.

Tredje deling fandt sted i 1839. Her fik Belgien de vestlige to tredjedele af Luxembourg.

Geografi


Terrænet er i nord et op til 500 m højt plateauland bestående af devonskifer, som er dybt nedskåret af floder og dækket af skov. Det tætbefolkede Gutland mod syd udgør en del af terrasselandet til Lorraine. Der er tempereret fastlandsklima, og den naturlige plantevækst er løvskov med bøg og eg.
Der er fortrinsvis landbrug i Moseldalen, hvor der dyrkes korn, kirsebær, blommer, nødder og vin. Luxembourg er økonomisk domineret af metal-, cement- og gummiindustri samt handel.

Administrativ inddeling


Landet er opdelt i tre distrikter (Diekirch, Grevenmacher og Luxembourg) med tolv kantoner og 102 kommuner (1. januar 2018). 12 af dem har status af by. Kommunerne er uafhængige organer, som er underkastet lovpligtig kontrol af den af storhertugen udnævnte distriktskommissær.

Byen Luxembourg er hovedstad i storhertugdømmet og sæde for regeringen. Byen har udviklet sig til et af de finansielle centre i Europa: byen har 161 banker, heraf 48 tyske.

Indenrigspolitisk situation


De 60 mandater i Parlamentet er efter valget 7.6 2009 fordelt på

Luxembourg er præget af stor politisk stabilitet. Der har været borgerlig ledelse siden indførelse af parlamentarisk demokrati. CSV har hele tiden været største parti og, bortset fra en periode i 70'erne med liberalt styre, regeringsførende. Socialdemokratiet bliver betragtet som største venstreorientrede parti.

Demografi


Af landets 502.066 indbyggere (officielt skøn jan. 2010) bor ca. 92.000 i selve Luxembourg By og det umiddelbare opland. 43.1%(2010) af landets indbyggere er udenlandske statsborgere, mens 56.9%(2010)regnes for at være etniske luxembourgske statsborgere. I Luxembourg by (kommune) er der et flertal af udlændinge på ca. 55%. Det gør Luxembourg til det land i EU med det højeste antal bosiddende udlændinge. I alt er der jf. Den Danske Ambassade i Luxembourg bor godt 2.000 danske statsborgere i Luxembourg (oktober 2008).

Økonomi


Luxembourg er et velfærdssamfund med udstrakte, forsikringsfinansierede sociale ydelser. Løn- og pensionsniveauet i Luxembourg er højt, og der er ikke store sociale forskelle i landet. Levestandarden er blandt de højeste i verden. Økonomisk vækst i 2006 på 6,2% og inflation på 2,7%. En statsgæld på 6,0% af BNP (2005), hvoraf praktisk taget ingen til udlandet (EUR 30 mio. i 2005.). Arbejdsløshed på 4,1% af den erhvervsaktive del af befolkningen.

Finanssektoren er den væsentligste forudsætning for landets velfærd. I nogen omfang transport- og kommunikationssektoren. Der er et stort importoverskud på varehandelen, med samhandlen med omverdenen koncentreret på Belgien, Tyskland og Frankrig. Overskud på betalingsbalance på grund af stort overskud på tjenesteydelsesbalancen. Luxembourg har en stor variation inden for finanssektoren, og i mindre grad inden for erhvervslivet som helhed.

Turisme


En af de store attraktioner er naturen i La Petite Suisse omkring Grundhof og Berdorf med dybe slugter og store klipper. Vianden og Esch-sur-Sûre er også populære udflugtsmål.

Transport og infrastruktur


Der er cirka 146 km motorvej i Luxembourg. Flest i den sydlige del af landet, med centrum omkring Luxembourg by. Hovedvejene binder de større byer sammen. Der er en stor international lufthavn i Luxembourg. Der er få andre flyvepladser. Havne er der relativt få af i Luxembourg. I den østlige del af landet samt ved floden Sûre findes der små lystbådehavne. Togene udgør en væsentlig del af den offentlige transport i landet og rutenettet er veludbygget. Den største station er Luxembourgs hovedbanegård.

Referencer


  1. ^ statistiques.public.lu (fra Wikidata).
  2. ^ [https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/statistik/indbyggere-og-areal (2020), Statistics Portal, Luxembourg. Retrieved 12 July 2012.

Eksterne henvisninger











Kategorier: Konstitutionelle monarkier | Luxembourg | Medlemsstater af Europarådet | Indlandsstater | Storhertugdømmer | Stater i Det Tyske Forbund | Monarkier i Europa




Oplysninger pr: 28.03.2022 08:06:55 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.