Måned


En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden. Det er en astronomisk måned. Alt efter hvordan man definerer et omløb,, skelner man i astronomien mellem Månens sideriske, tropiske, drakonitiske, anomalistiske og synodiske omløbstid. Disse 5 omløbstider (= måneder) har forskellig længde; de 4 har 27 dage plus et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, den synodiske, er tiden fra én nymåne til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder. Forskellen på de cirka to døgn skyldes at Jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til Solen.

12 synodiske måneder danner basis for et såkaldt frit måneår, der blandt andet bruges i den islamiske kalender. Det frie måneår korrigeres i flere andre kalendersystemer ved indskydelse af skudmåneder, til et bundet måneår (lunisolarkalender).

I Romerriget fik man tidligt et solår, hvor 12 "måneder" skulle svare til et tropisk år (tiden fra forår til næste forår), og dermed indførtes faste månedslængder, som ikke havde relation til den astronomiske Måne. Dette system blev konsekvent indført i den julianske kalender (fra 45 f.Kr.) og er bevaret i den gregorianske kalender. Derfor bruges der i dag kalendermåneder med fra 28 til 31 dage.

I en sådan solkalender, hvor skudmåneder ikke indføjes, bliver det til gengæld nødvendigt med skuddage.










Kategorier: Kalendere | Måneder | Tidsenheder




Oplysninger pr: 05.12.2020 12:10:48 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.