Magisterkonferens


Magisterkonferens var en akademisk grad i Danmark og Norge mellem kandidat-graderne og de traditionelle doktorgrader (bl.a. dr.phil.). Den giver indehaveren ret til at kalde sig mag.art. (forkortelse for den latinske betegnelse magister artium, (de frie) kunsters lærer), hvis graden er i humaniora, mag.scient., hvis den er i naturvidenskab og (kun i Danmark) mag.scient.soc., hvis den er i sociologi. Ofte bruges betegnelsen magister dog. I 1978 blev magisterkonferensen nedlagt ved de naturvidenskabelige fag, og i 2007 fulgte de humanistiske fag trop.

Den består ud over indholdet i kandidat-graden bl.a. af en udvidelse af specialet. Graden blev indført i Danmark i 1848 som supplement til de eksisterende embedseksamener. Uddannelsen sigtede mod, at kandidaten skulle blive beskæftiget med videnskabeligt arbejde. Undertiden blev magistergraden opnået i fortsættelse af at have opnået kandidatgraden i samme fag.

I dag gennemfører forskningsinteresserede som regel i stedet en ph.d.-uddannelse som overbygning på en kandidatuddannelse.

Graden mag.art. (humaniora/samfundsvidenskab) eksisterede i Norge fra 1921 til 1990erne. Mag.scient. (naturvidenskab) eksisterede i Norge fra 1921 til 1977. I Norge var magistergraden en 7–8-årig grad, hvor arbejdet med den videnskabelige afhandling normalt tog mindst 3 år.










Kategorier: Titler | Videregående uddannelser i Danmark




Oplysninger pr: 02.10.2021 02:06:29 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.