Milano - da.LinkFang.org

Milano


Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Milano
Milan
Milanos byvåben Milanos byflag
Overblik
Land  Italien
Borgmester Giuseppe Sala
Region Lombardiet
Provins Milano
Telefonkode 02
Nummerplade­bogstav(er) MI
UN/LOCODE ITMIL
Demografi
Indbyggere 1.366.180 (2018)[1]
 - Areal 182 km²
 - Befolkningstæthed 7.520 pr. km²
Andet
Tidszone Centraleuropæisk tid
UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid)
Højde m.o.h. 120 m
Hjemmeside www.comune.milano.it
Oversigtskort
Denne artikel omhandler den italienske by Milano. Opslagsordet har også en anden betydning, se Milano (flertydig).

Milano er en by i Norditalien, med 1.366.180(2018)[1]indbyggere. I Stor-Milano er der med Monza og forstæderne plus Milanos storbyområde 7,5 millioner indbyggere, og det er dermed den største by i Italien, hvis man regner forstæderne med. Byen er hovedstad i provinsen Milano og i regionen Lombardiet (italiensk Lombardia). Byen har en god infrastruktur, med et vidtforgrenet sporvejsnet og flere metrolinier. De mange kanaler, der frem til industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet prægede byen, blev siden, på nær nogle få undtagelser, opfyldt, og omdannet til stækt trafikerede boulevarder. Pulsen i Milano er, i sammenligning med andre italienske storbyer, hurtig, og helhedspræget er mere central- end sydeuropæisk. Der er koldt om vinteren, og fra domkirkens tag kan man tydeligt se de snedækkede alper nord for storbyen, der breder sig ud over en flad slette (forbundet med Po-floden).

Indholdsfortegnelse

Geografi


Byen ligger hvor de to store norditalienske trafikårer krydses – fra Torino til Venedig og fra Skt. Gotthard-passet og sydpå.

Historie


Milano er grundlagt af romerne som Mediolanum ("Midt i landet"), der menes at referere til Milanos beliggenhed mellem Alperne og floden Po. Milano nåede i en kort overgang at være hovedstad i det vestromerske rige, i årene lige efter delingen.

Milano blev under folkevandringstiden indtaget af longobarderne ("dem med det lange skæg"), der var af germansk afstamning, men som antog italiensk sprog, og efterhånden lod sig kristne. Longobardernes navn går igen i det nutidige navn for regionen, Lombardiet

Milanos storhed begyndte tilbage i middelalderen hvor byen blev befriet fra det Tysk-Romerske Rige. Byen, der begik sig meget inden for handel, blev en naturlig handelskonkurrent til Venedig.

I middelalderen herskede Viscontislægten som tyranner; de havde gjort sig fortjent under det første korstog, derfor bærer den grønne drage i byvåbnet i munden en turbanklædt saracen. Dette heraldiske symbol indgår, sammen med Georgsbanneret (er rødt kors på hvid bund) i byvåbnet samt på Alfa Romeo-bilernes kølerhjelm: Bilfabrikkerne var oprindelig hjemhørende i Milano.

Med tiden kom slægten i indre magtkampe, og i 1339 mødtes to grene af familien i et slag ved Parabiago. Det drejede sig om både storpolitik og lokal magtpolitik samt det krigeriske forhold mellem feudalvældet der ernærede sig ved krig og – i fredstid - landbrug og byerne med borgerskabet, der ernærede sig ved handel og håndværk; i det sidste ligger baggrunden for Milanos succes som industrielt centrum.

Det meste af Italien var op til reformationen delt mellem de pavetro og de kejsertro, det var en meget urolig tid.

I 1450 vippede en international alliance, anført af Sforza, Viscontierne af pinden. Under renæssancen blev Milano (og Lombardiet) en habsburgsk besiddelse, og indgik frem til de italienske frihedskrige i 1800-tallet i Østrig. Baggrunden for industrialiseringen var dels infrastrukturen – først floder og kanaler, senere jernbanen med den nære beliggenhed til nord- og vesteuropæiske markeder, dels i slutningen af 1800-tallet billig elektricitet fra vandkraft i Alperne. Men allerede i Antikken blev Mediolanum strategisk placeret på det europæiske vejnet.

Under 2. verdenskrig blev den voldsomt bombarderet.

Kultur


I Milano ligger det verdensberømte operahus Teatro alla Scala, som regnes blandt de tre bedste operahuse i verden. Her har dirigenter som Arturo Toscanini og i dag Riccardo Muti regeret, ligesom teatret virkede som hjemmescene for den berømte sopran Maria Callas. Film- og teaterinstruktøren Luchino Visconti, 1906-1976, var født og opvokset i Milano. Han stod i anden halvdel af 1950'erne for en række celebre Scala-opsætninger med Maria Callas, var født og opvokset i Milano men boede og virkede mest i Rom.

Byen er hjemsted for nogle museer (f.eks. kunstmuseet Brera) samt fodboldklubberne AC Milan og Inter.

Demografi


Nationalitet og etnicitet


Fødeland Befolkning
 Italien 1.299.633
 Filippinerne 28.020
Egypten 22.947
 Kina 14.723
Peru 14.063
Ecuador 12.343
Sri Lanka 10.600
 Frankrig 3.332
 Brasilien 2.611
Bangladesh 2.534
Eritrea 2.315
 Tyskland 1.933
 Japan 1.919
Senegal 1.778
 Spanien 1.488
 Storbritannien 1.181
 Tyrkiet 1.055
 USA 1.013
Fødeland Befolkning
EU 21.446
Non-EU Europa 13.491
Nordafrika 31.827
Østasien 45.504
Nordamerika 1.751


Økonomi


Efter Italiens samling blev Milano sæde for børsen og har siden været landets finansielle centrum. Gennem det meste af 1900-tallet var Milano en vigtig industriby, men denne aktivitet er nu reduceret voldsomt og erstattet af mode og design som byens erhvervsmæssige ansigt udadtil. Som eksempler på virksomheder i design-, smykke- og modesektoren kan nævnes Versace, Valentino, Armani, Dolce & Gabbana, Moschino og Borsalino.

Byen er desuden en betydelig messeby, med mode-, møbel- og IT-messerne som de vigtigste omdrejningspunkter

Transport


Milano betjenes af en motorringvej eller flere motorveje, der går ud fra centrum til bl.a. Torino, Bergamo, Rom og Napoli. Byen har også to lufthavne den største Malpensa og den lidt mindre Linate, som begge er internationale. Malpensa ligger 50 km fra Milano mens Linate ligger i udkanten af Milano.

Lufthavne


Referencer


  1. ^ a b Popolazione Residente al 1° Gennaio 2018 , Istituto Nazionale di Statistica, hentet 16. marts 2019 (fra Wikidata).

Eksterne henvisninger












Kategorier: Byer i Lombardiet | Milano




Oplysninger pr: 26.02.2021 03:42:36 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.