Mitter - da.LinkFang.org

Mitter




Mitter
Stikkende hunmitte Culicoides sonorensis
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Underklasse Pterygota
Orden Diptera (Tovinger)
Underorden Nematocera (Myg)
Familie Ceratopogonidae
Hjælp til læsning af taksobokse

Mitter (Ceratopogonidae) er en familie af små myg, hvis hunner ofte er blodsugende. Der findes omkring 4000 mittearter. De findes over hele verden, men især på den nordlige halvkugle.[1] Der kendes over 40 arter fra Danmark[2]

Indholdsfortegnelse

Udseende


Mitter er grå eller brune, ofte med mørkspættede vinger. Kroppen er slank med korte, kraftige ben og forholdsvist lille hoved. De kan være 1-5 mm lange, de fleste omkring 3 mm.[1] Mitter i Danmark er kun omkring 1-2 mm.[2]

Levevis


Mitter suger blod fra hvirveldyr. Nogle arter suger kropsvæsker fra større insekter eller fanger og spiser små insekter.[1] Mitter optræder nogen gange i så store mængder at man ikke kan opholde sig udendørs på grund af deres stik. De er mest aktive før solopgang og før solnedgang. Mitterne har fire larvestadier som udvikler sig i fugtig jord, organiske materialer eller mudder ved bredden af søer og vandløb. Vådområder med organisk spildevand er gode yngleområder for nogle arter.[2]

Bid og overførte sygdomme


Biddene kan give alvorlige hudirritationer og være så smertefulde at udendørs arbejde nogle steder umuliggøres i sæsonen.[1]

Mitter kan oveføre rundorme af typen filarier[1]. Filarier giver sygdommen filariasis. Mere end 130 millioner mennesker i tropiske og subtropiske områder har lymfatisk filariasis, og over 1 million inficeres årligt.[3] Mitter overfører også andre sygdomme, bl.a. afrikansk hestedød og blå tunge.[1]

Billeder


Referencer


  1. ^ a b c d e f George C. McGavin (2001). Insekter fra hele verden. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6371-9. 
  2. ^ a b c "Mitter" . Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet). April 2004. Hentet 16. september 2016. 
  3. ^ "Filariasis" . Lægehåndbogen. sundhed.dk. 16. september 2013. Hentet 16. september 2016. 

Eksterne henvisninger










Kategorier: Myg | Parasitiske insekter








Kilde: Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Mitter (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.


Oplysninger pr: 24.05.2020 01:52:17 CEST - Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.