Nakskov Boldklub - da.LinkFang.org

Nakskov Boldklub


Nakskov Boldklub (NB) er en dansk fodboldklub, som kom til verden i 1919.

Indholdsfortegnelse

Klubben historie


Første klub i Nakskov var dog midlertid Boldklubben Velo af 1899, som var en arbejderklub. I 1905 dannedes så den borgerlige klub B 1905. I 1919 forsøgte man at sammenlægge Velo og B 1905, dog uden held; resultatet blev dog en helt ny klub – Nakskov Boldklub, og B 1905 blev nedlagt.

I 1923 flyttede klubben til en bedre bane ved Rosenvænget; man havde tidligere spillet på baner på Færgelandet.

I 1939 vinder NB, Danmarksturneringens kreds 3 og rykker op i 2. division, dog kommer 2. verdenskrig på tværs og da der ændres på opdelingen efter krigen ryger NB i 3. division.

I 1944 flytter Nakskov Boldklub til de nye store arealer på Bregnevej, Nakskov idrætspark.
Nakskov idrætspark har en kapacitet på 5000, hvoraf 500 er siddepladser.

Klubben rykker i 1974 igen op i 2. division og får hollænderen Pieter Kraak som træner. Det er på det tidspunkt guldalderen starter i klubben. Nakskov får sin første spiller på landsholdet, Kurt "Røde" Hansen (tidligere B 1901); han spiller 7 kampe og scorer 1 mål for Danmark.

Før sæsonen 1978/79, ansættes tyskeren Eduard Bründl som træner, og med et meget stærk hold opnår NB en 4.-plads i 2. divsion med samme antal point som Ikast FS og Hvidovre IF, men med dårligere målscore, dermed rykker Nakskov Boldklub ikke op i landets bedste række (dengang 1. division). I samme sæson kommer NB i kvartfinalen i landspokalturneringen ved at besejre OB hjemme med 3-2; Lars Høeg stod i målet for OB.
NB taber dog til B 1903 med 0-1 efter forlænget spilletid i kvartfinalen.

I 1980 spiller NB imod landholdet, som er under ledelse af Sepp Piontek og har profiler som Preben Elkjær med; NB taber 0-4.

Herefter begynder det at gå tilbage for klubben med indførelsen af betalt fodbold, man mister mange profiler og rykker ned i 3. division. Til trods for, at man et par sæsoner efter igen rykker op, er klubbens storhedstid definitivt slut. Klubben oplever nærmest et frit fald og spiller nu i Lolland-Falsterserien, hvor man de senere år har kæmpet om oprykning til kvalifikationsrækken, dog uden held.

Med en sejr over B1921 d. 17 juni 2008, lykkedes det Nakskov Boldklub at rykke op i Danmarksserien, efter en pause på mere end 10 år.

Nakskov profiler


Internationale modstandere


Eksterne henvisninger












Kategorier: Idrætsforeninger i Danmark | Fodboldklubber under DBU Lolland-Falster | Sport i Nakskov




Oplysninger pr: 05.12.2020 06:59:15 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.