Nationalmuseet


Nationalmuseet
Prinsens Palæ som i dag huser Nationalmuseet
Generelle informationer
Type Kulturhistorie
Adresse Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
Grundlagt 1849; 171 år siden
Ansatte 750±150
Direktør Rane Willerslev
Besøgende 429.119 (2016)[1]
Eksterne henvisninger
natmus.dk
CVR-nummer 22139118
Oversigtskort
Information med symbolet hentes fra Wikidata.

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det har til huse i Prinsens Palæ ved Frederiksholms Kanal i København. Prinsens Palæ blev opført til den kronprins, der i 1746 besteg tronen som Frederik 5.

I 1994 blev museet tildelt prisen Årets museum i Europa af European Museum Forum.

Indholdsfortegnelse

Historie


Samlingerne går tilbage til Det Kongelige Kunstkammer, hvis store samling af kunsthåndværk, malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager blev grundlagt af Frederik 3. omkring år 1650 og opbevaredes i andet stokværk af det kongelige biblioteks bygning (1. sal i Rigsarkivet i Rigsdagsgården).

Den kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring

I 1807 blev der oprettet en "kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring" under ledelse af Rasmus Nyerup, der samme år var blevet sekretær ved den af ham foreslåede og netop da indrettede "Kommission for Oldsagers Opbevaring", og som i et lille aflukke i universitetsbibiotekets lokale på loftet over Trinitatis Kirke opbevarede de til kommissionen indkommende oldsager. Da Nyerup 1816 trak sig tilbage fra stillingen som sekretær ved nævnte kommission, lykkedes det ham at få den ivrige samler og udmærkede forsker købmand C. J. Thomsen udnævnt til sin efterfølger. Efter tre års forløb, i 1819, var denne nået så vidt i sin registrering og sortering af oldsagerne, at han kunne forevise "Oldsagskabinettet" for besøgende, for hvem han var en utrættelig forklarer og vejleder. Ved den hidtil så righoldige, men ukritiske og ganske uvidenskabelige samlings opløsning 1824 oprettedes der et nyt kunstmuseum i en dertil erhvervet gård i Dronningens Tværgade nr. 7, hvor alle forhistoriske — danske og klassiske — genstande, alle etnografiske og historiske genstande blev optaget.

I 1832 flyttede man oldsagerne til større og bedre lokaler på Christiansborg. Kort efter den nye Grundlov i 1849, hvor kongens samlinger var overgået til staten, besluttede man at samle det hele i Prinsens Palæ.

Oldtidssamlingen voksede hurtigt. Interessen for de nationale minder vaktes i videre og videre kredse, og fra hele landet indløb der "oldsager" til samlingen. Efter at C. J. Thomsen som inspektør var kommet i spidsen for Kunstmuseet, indførte han en mere kritisk sondring af det indsamlede materiale. Det var således under den daglige syslen med disse genstande, deres modtagelse og inddeling, at den arkæologiske tredeling i sten-, bronze- og jerngenstande gik op for Thomsen. Sin hypotese derom fremsatte han imidlertid først skriftlig (anonymt) i 1836. I slutningen af 1830'erne blev der indrømmet Oldsagskabinettet lokale på Christiansborg. 1844 udskiltes de danske oldsager fra Kunstmuseet og indlemmedes i Thomsens samling, og 1845 talte den omtrent 10.000 numre.

Det kongelige etnografiske Museum og Den kongelige Antiksamling udskilles

I 1849-50 udskilte Thomsen alle etnografiske genstande og klassiske oldsager og oprettede 1851 i Prinsens Palæ de to selvstændige samlinger: Det Kongelige Etnografiske Museum og Den kongelige Antiksamling.

Prinsens Palæ tages i brug

I 1853 flyttedes Det kongelige Museum for nordiske Oldsager, som det nu blev kaldt, til Prinsens Palæ, for hvis samlede museer Thomsen blev direktør. Han blev ved sin død i 1865 fulgt af J.J. Worsaae som direktør for Oldnordisk og Etnografisk Museum, og numismatikeren og arkæologen Sophus Müller som direktør for Antiksamlingen og Mønt- og Medaillesamlingen samt Kobberstiksamlingen.

Ved Worsaaes død 1885 stilledes Herbst i spidsen for de to første samlinger, men trådte tilbage ved omordningen af museets administration 1892. Samlingerne på Prinsens Palæ fik nu fællesnavnet Nationalmuseet, med en direktør for I Afdeling (Danske Samlings forhistoriske Del, Etnografisk Samling og Antiksamlingen, og en direktør for II Afdeling (Danske Samlings historiske Del samt Mønt- og Medaillesamlingen), men blev siden atter underlagt én direktør.

Frem til 1991 var der gratis adgang til statslige museer og dermed også Nationalmuseet. Det var den radikale kulturminister Ole Vig Jensen, der indførte entré; det medførte et fald i antallet af publikummer. I 2003 kunne Nationalmuseet give gratis adgang i to måneder efter finansiering via en arv. Effekten af den gratis adgang var en betydelig stigning i antallet af gæster. Museet lukkede 83.238 mennesker ind på de to måneder.[2] I 2005 blev gratis adgang til statslige museer besluttet og genindført ved årsskiftet.[3]

I 2005 kom slottet Liselund SlotMøn ind under Nationalmuseet.[4]

I 2016 genindførte Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst entrébetaling som konsekvens af sparekrav.[5]

Frihedsmuseet nedbrændte 28. april 2013. Det første spadestik til det nye Frihedsmuseum blev taget 4. maj 2017.[6]

Museets udstillinger


Museet har flere permanente udstillinger heriblandt:

Blandt de udstillede genstande fra Danmark er skatte fra vikingernes togter, velbevarede moselig, genstande fra kirkens verden i Middelalderen og verdens største samling af gyldne altre. Derudover kan man også se Danmarks ældste mønt, våben og smykker fra jernalderen, fund fra jægerstenalderens bopladser, bronzealderens blæseinstrumenter – lurerne, ægyptiske mumier og 4000 år gamle græske marmorfigurer.

Blandt de udenlandske samlinger er amuletter fra Grønland, kultgenstande fra Amerika før Christoffer Columbus, verdens ældste malerier som forestiller Amerikas befolkning, dragter og prydelser fra prærieindianerne, en japansk samurai-dragt eller indiske gudinder.

Ud over de permanente udstillinger har museet også ofte særudstillinger og digitale udstillinger på museets hjemmeside. Således serien "Modens historie - tidens tøj", som er en række illustrerede sider om modens historie i Danmark.[7]

Museet blev i 1970'erne kendt for sin pædagogiske udstillingsform, herunder panoramaer og modeller af Vedbæk fjord i stenalderen og nutiden, en jernalderlandsby, Trelleborg-anlægget, Dannevirke med flere. Ved en nyopstilling er de fleste af disse modeller blevet fjernet.

Berømte kulturgenstande


Nationalmuseets andre afdelinger


Nationalmuseet har i dag en lang række afdelinger, her under:

Museets ledelse


Nationalmuseets Arbejdsmark


Nationalmuseets Arbejdsmark er titlen på Nationalmuseets årbog, der er udkommet siden 1928 med artikler, der beskriver emner, projekter m.m, som museets folk har arbejdet med, om nye fund og forskningsresultater fra hele museets arbejdsfelt.[9]

Nationalmuseets Arbejdsmark findes online hos Slægtsforskernes Bibliotek frem til 1989.

Referencer


Litteratur


Eksterne henvisninger











Kategorier: Nationalmuseet | Museer i København | Københavnske seværdigheder | Indre By (København) | Statslige museer i Danmark under Kulturministeriet | Museer etableret i 1849 | Frederiksholm




Oplysninger pr: 06.10.2021 01:04:50 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.