Oblik kasus


Oblik kasus, obliquus casus (afhængighedsfald, fællesfald) er et moderne grammatisk udtryk, der kort og firkantet kan forklares som ikke-nominativ. Udtrykket kan fx bruges til at beskrive en sproglig udvikling, hvor der tidligere har været særlige former i akkusativ og dativ, men hvor én form nu bruges i begge sammenhænge.

Som eksempel kan anføres bøjningen af pronomenet du:

På tysk:

På dansk:

Denne terminologi bruges af professorerne Erik Hansen og Lars Heltoft i deres videnskabelige værk Grammatik over det danske sprog (Syddansk Universitetsforlag, 2011).

På tysk betegnes fællesfald som Akkudativ eller Objektfall (objektfald), når der er tale om, at der som i plattysk og nederlandsk ikke skelnes med akkusativ og dativ.

Oblikke former på dansk


nudansk er det kun pronomener der har oblikke former: jeg/mig, du/dig, De/Dem, han/ham, hun/hende, vi/os, I/jer og de/dem. Valget mellem nominativ og oblik på dansk sker ikke efter universelle grammatiske regler der kan overføres fra andre sprog. Den oblikke form bruges fx som prædikat (Det er mig) og under visse omstændigheder som subjekt (Ham der står derovre, er min bror).

Kasus efter forholdsord


Forholdsord styrer aldrig nominativ. Det er således en fejl at sige fx "en gave til min søster og jeg"; det hedder "til min søster og mig", ligesom det hedder "til mig". Det er et eksempel på hyperkorrektion.

Dialekter kan have former, der afviger fra rigsdanske normer. Citatet »og ikke ødelægge det for vi andre« er fra en nordjysk dialekt. På korrekt rigsdansk hedder det: »og ikke ødelægge det for os andre«, for forholdsordet »for« kan ikke styre nominativ (grundledsfald) på rigsdansk.

I nydannelser styrer forholdsord oblik kasus.

Forholdsord kan styre genitiv (fx til vejrs, til søs) eller andre kasus, der har overlevet i faste udtryk, jf. Kasusrelikter i dansk.

Kilder


Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.









Kategorier: Grammatik | Kasus




Oplysninger pr: 27.10.2021 12:47:49 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.