Piero Manzoni - da.LinkFang.org

Piero Manzoni




Piero Manzoni

Personlig information
Født 13. juli 1933
Soncino
Død 6. februar 1963 (29 år)
Milano
Dødsårsag Hjerteanfald
Nationalitet Italiensk
Partner Nanda Vigo
Familie Pippa Bacca (morbror)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Università Cattolica del Sacro Cuore
Medlem af Zero
Beskæftigelse Kunstmaler, tegner, kunstner
Fagområde Malerkunst
Deltog i Documenta 6,
Documenta IV
Kendte værker Merde d'artiste, Achrome, Corpo d'aria, Linee
Bevægelse Arte Povera
Eksterne henvisninger
Piero Manzonis hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Piero Manzoni (født 13. juli 1933, død 6. februar 1963) var en italiensk kunstner, som var bedst kendt for sin ironisk konceptuelle kunst.

Manzoni begyndte som maler; han komponerede musik og han udførte skulptur. Mest kendt er han for en række kunstværker, der sætter spørgsmålstegn ved selve kunstbegrebet. Hans arbejder er udført i utraditionelle materialer, såsom kaninskind, balloner eller menneskelige ekskrementer for at forbinde dem med det menneskelige eller det fysiske univers og for at realisere autentiske og universelle værdier. Dette kom til udtryk i værker som skulpturen i form af en oppustet ballon med kunstnerens ånde (Fiato d'artista, 1960), en udstilling af levende mennesker (1961) og konserveringen af kunstnerens personlige afføring på 90 dåser (Merde d'artiste, 1961, som alt sammen blev udstillet på Randers Kunstmuseum og Herning Kunstmuseum).

Merde d'artiste blev i 30 grams forpakninger solgt til den på salgstidspunktet gældende guldkurs. Den 23. maj 2007 blev en af dåserne solgt på det amerikansk-britiske auktionshus Sotheby's for 124.000 euro.[1] Værkerne ligger i forlængelse af Manzonis besættelse (eller optagethed) af grænserne for det fysiske udtryk. Det lykkedes samtidig Manzoni at parodiere (dele af) verdensopinionens besættelse eller optagethed af kunst som en permanent gestalt, som skal bevares.

Et andet centralt værk er Socle du Monde (1961) (Herning Kunstmuseum), som i 2009 blev udlånt til Gagosian Gallery, New York[2]. Helt i Manzonis ånd: Verdens sokkel blev flyttet.

Manzonis arbejde er i vidt omfang blevet opfattet som en kritik af masseproduktionen og forbrugerismen, som ændrede det italienske samfund efter Anden Verdenskrig.

I Danmark har man i vurderingen af Manzonis kunst i højere grad lagt vægt på kunstkritikken. Hans kunst har sammen med Bjørn Nørgaards kunst givet kraft til den type af kunstkritik, som i Danmark er kendt som Rindalisme.

Se også


Eksterne kilder










Kategorier: Født i 1933 | Døde i 1963 | Malere fra Italien | Italienere i 1900-tallet








Kilde: Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Piero Manzoni (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.


Oplysninger pr: 23.05.2020 10:54:51 CEST - Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.