Præsident


Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Præsident er en gængs titel for et statsoverhoved i en republik. Normalt bliver præsidenter valgt, enten gennem direkte valg (plebiscit) eller gennem indirekte valg (repræsentativt). Indirekte valg kan ske gennem parlamentet, en valgkomité eller andre valgmetoder. Undertiden udnævner også despoter og diktatorer sig selv som præsidenter.

Ordet præsident stammer fra det latinske praesideo, det betyder at sidde foran, altså at lede, overvåge og styre.

Indholdsfortegnelse

Præsidenten i et demokrati


Hvad en præsident må og ikke må, er som regel fastlagt i en forfatning. Præsidentens rolle er således indbundet i et magtdelingssystem med legislative, eksekutive og juridiske bindinger, eller der findes i hvert fald én eller anden form for magtkontrol.

Parlamentariske systemer


I nogle stater er præsidenten kun landets officielle repræsentant over for udlandet, mens ministerpræsidenten har den reelle, politiske magt over regeringen.

Eksempler er Tyskland, Italien, Indien, Irland og Østrig.

I disse lande har præsidenten normalt ingen udøvende magt, da denne ligger hos ministerpræsidenten (i Tyskland og Østrig: Bundeskanzler). Præsidentens rolle er derfor kun repræsentativ på samme måde, som tilfældet er med dronningen i Danmark. Dog kan præsidenterne i disse parlamentariske systemer have en såkaldt reservemagt. Den vil typisk kun komme til udtryk i exceptionelle situationer, hvor landets regering er handlingslammet. Det kan så være, at præsidenten kan udskrive valg i en sådan krisesituation, selv om valgperioden ikke endnu er udløbet, og regeringen helst vil fortsætte.

Præsidentielt demokrati


Her forener præsidenten rollen som statsoverhoved og regeringschef (ministerpræsident). En sådan har store magtbeføjelser og bliver typisk valgt direkte af folket, hvilket kan medføre en stærk position over for parlamentet.

Eksempler er USA og nogle stater i Latinamerika.

For USA's vedkommende sker valget af præsidenten ikke gennem direkte valg, men gennem valgmænd (U.S. Electoral College) der vælges i de enkelte stater. Den, der har flest valgmænd i en stat, får alle dens stemmer. Det har medført, at der i årene 1876, 1888, 2000 og 2016 optrådte den situation, at ikke den kandidat med flest stemmer, men den, der havde vundet fleste valgmandsstemmer, blev præsident.

Semipræsidentielt demokrati


Her konkurrerer præsidenten og ministerpræsidenten om indflydelse og magt. Støtter parlamentet præsidenten, har han eller hun vidtrækkende kompetencer. Tilhører præsidenten ikke samme parti som det kontrollerende flertal i parlamentet, hersker der såkaldt kohabitation. En sådan tilstand indskrænker regeringens evne til at lede landet.

Typiske eksempler er Frankrig, dets tidligere kolonier og, ifølge forfatningen, Rusland.

Socialistiske præsidenter


Nogle stater, som har kaldt sig kommunistiske eller socialistiske, har også kendt til præsidenter, men magten har typisk ligget hos partiet eller dets ledere.[kilde mangler] Eksempler er Fidel Castro i Cuba og Michail Gorbatjov i Sovjetunionen.

Diktaturer


Her udnævner diktatoren sig selv som præsident. Et eksempel var Idi Amin i Uganda.

Undtagelser


Nogle få, moderne republikker kender ikke til et egentligt statsoverhoved. Schweiz og San Marino er to eksempler. I Schweiz findes der dog en såkaldt Präsident der Konföderation, som er medlem af Schweiz' Forbundsråd. Landets højere parlament, Nationalrådet, vælger et medlem af Forbundsrådet til at være præsident for ét år. Dog er denne kun primus inter pares (den første blandt ligestillede) og kun på internationalt niveau anses vedkommende som statsoverhoved.

En anden undtagelse, fra De Britiske Øer i 1650'erne, var Oliver Cromwell, der ikke blev kaldt president, men Lord Protector.

Andre brug af ordet præsident


Ordet president bliver også brugt om ledere i større organisationer (FN), i store virksomheder og på universiteterne i USA.

Desuden kendes brugen af ordet hos skakklubber, politiske partier og handelskamre.

Præsidentielle symboler


Som statsoverhoved er landets præsident i mange lande berettiget til at bo repræsentativt og luksuriøst. Typisk vil det sige, at præsidenten bor i et palads eller lignende. Mest kendt er Det Hvide Hus, hvor USA's præsident bor.

Yderligere bærer nogle præsidenter specielle uniformer eller andre pragtsymboler. Det sidste kendes mest fra afrikanske lande. Mange præsidenter i Latinamerika bruger et specielt præsidentielt skærf, hvilket skal symbolisere embedets kontinuitet, og overgivelsen af skærfet til den ny præsident er en vigtig del af indsættelsesceremonien.

Se også


Se Wiktionarys definition på ordet:
Spire
Denne artikel om et job er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .











Kategorier: Republik | Politiske embeder | Statsoverhoveder




Oplysninger pr: 25.02.2021 10:41:46 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.