Rügen - da.LinkFang.org

Rügen




Rügen
Rügen
Geografi
Sted Østersøen
Areal 926 km²
Højeste punkt Piekberg  (161 m)
Administration
Land Tyskland
Kreds Landkreis Vorpommern-Rügen
Største by Bergen auf Rügen (13.460 indb.)
Demografi
Folketal 62.990 (2018)
Befolknings­tæthed 68 indb./km²

Rügen eller Rygen (lat. Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund. Den hører under delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Sammen med nogle mindre øer udgør den Landkreis Vorpommern-Rügen med Bergen auf Rügen som kredshovedstad. Øens længde er 52 km og bredden 41 km. Den har et areal på 926 km² og består af større landområder sammenbundet med meget smalle sandstriber, som skiller lagunerne Nordrügener Bodden og Westrügener Bodden fra Østersøen.

Øen er forbundet med fastlandet via øen Dänholm med Strelasundforbindelsen. I august 2004 indledtes bygning af en ny højbro, som skulle sikre bedre forhold for den kørende trafik til og fra øen. Broen blev officielt indviet den 20. oktober 2007 af forbundskansleren. Broen er sammenlagt over 4 kilometer lang og var ved sin indvielse Tysklands længste. Broens pylon er ligeledes det højeste bygningsværk i Stralsund. Sundet som adskiller Rügen fra fastlandet kaldes Strelasund, og dæmningen, som bærer vej og jernbane over sundet, kaldes Rügendamm.

Øen var i middelalderen et af hjemstederne for venderne, som ofte plyndrede de danske kyster, indtil danskerne med Valdemar 1. den Store og biskop Absalon i spidsen i 1169 erobrede borgen Arkona og styrtede deres gud Svantevit. Øen har tidligere været både under dansk og svensk styre.

Indholdsfortegnelse

Natur og geografi


Havet sønderdeler øen i en mængde bugte og vige. Mod nord findes store kridtklinter, som i høj grad minder om Møns Klint. Mod vest ligger et lavtvandsområde, som skaber forbindelse til øen Hiddensee. Landskabet består af isrand afsætninger og endemoræner, som er blevet delvist oversvømmet med havhævningen efter Sidste istid. Enkelte af halvøerne består af kridtsten – sammen med den danske ø Møn indgik også Rügen i et stort kalkstensplateau – men i eftertiden har erosionen nedslidt de fleste af kridtklipperne, som i dag ikke overstiger 118 meter. Morænelandskabet er frugtbart, og de store mængder af morænegrus og sand gør strandområderne eftertragtede.

Rügen har tre nationalparker: Jasmund nationalpark (3.003 ha) som omfatter 0,3 km² med kridtklipper, og den Vestpommerske Bodden nationalpark (80.500 ha) som omfatter 805 km² af Bodden -lagunerne om de omkringliggende strandzoner. På Rügen starter også den 2 500 km naturskønne vejstrækning Deutsche Alleenstraße, som går mod syd i flere forgreninger helt til Baden-Württemberg i Sydtyskland.

De vigtigste byer er Bergen og Sassnitz. Stralsund på fastlandet er den historiske «port» til Rügen. De mest kendte badesteder er Binz, Sellin, Göhren, Baabe og Thiessow.

Trafik


Der går jernbane og hovedvej til Bergen og andre byer, mens øen Hiddensee i vest og Kap Arkona-området i nord er bilfrie.

I Güttin ved Bergen ligger øens eneste flyveplads – Rügen lufthavn direkte ved Bundesstraße 96. Den asfalterede startbane kan tage luftfartøjer på op til 5,7 tons. Om natten kan startbanen belyses.

Der er en helårlig færgeoverfart fra Sassnitz til RønneBornholm med Molslinjens M/F Hammershus[1]. Der er også færger Trelleborg, Klaipeda og St. Petersburg.

Historie


Stenalderen og germanerne

Der er dyssegrave fra stenalderen mange steder på Rügen, og ved indgangen til vor tidsalder regner man med, at stammen rugiere beboede områderne på øen og fastlandet. Under folkevandringstiden kan denne stamme have grundlagt et kongedømme længere mod syd i det nuværende Ungarn.

Slaviske raner

En anden folkegruppe, venderne, grundlagde et rige i 600-tallet med befæstede borge og en stærk flåde og herskede her til 1168. De tilbad guden Svantevit og grundlagde religiøse helligdomme med regional, vestslavisk betydning.

Besættelserne af Rügen og tiden indtil DDR

Valdemar den Store ødelagde under et korstog helligdommene i Arkona og erobrede Rügen i 1168, anført af hærfører og biskop Absalon af Roskilde og Lund, som kristnede venderne. Det danske fyrstedømme Rügen grundlagde det første kloster i Bergen i 1193, og tyske indvandrere blev snart den dominerende befolkningsgruppe, som fortrængte de oprindelige, slaviske grupper. Stralsund blev grundlagt i 1234, og kirkens og byernes magt øgedes hurtigt.

Efter den sidste slaver-vasals død i 1325 kom Rügen under Hertugdømmet Pommern.

Fra 1627 til 1631 blev Rügen besat, plyndret og ødelagt af danskere, svenskere og af Wallensteins tropper.

Øen tilhørte Sverige som en del af Svensk Pommern mellem 1648 og 1815 som resultat af svenskernes sejre under trediveårskrigen. I korte perioder på maksimalt et år mistede svenskerne tre gange magten over Rügen til tyske kurfyrster eller Danmark:

1678 erobrede en brandenburgsk-dansk hær øen under den Skånske Krig, der efter Freden i Saint-Germain (1679) i det følgende år igen kom under svensk herredømme.

I november 1715 kom Rügen igen under Den Store Nordiske Krig igen under allieret kontrol. Kort tid efter faldt Stralsund også og Karl 12. af Sverige trak sig slået tilbage til Sverige ; i den krig fandt udfor øen Søslaget ved Jasmund (1715).

Under den sjette koalitionskrig besatte Napoleon fra 1807 til 1813 øen. Ved Freden i Kiel af 14. januar 1814 gik øen først fra Sverige til Danmark og kom derefter gennem Wienerkongressen 1815 sammen med med Neuvorpommern til Preussen.

1818 kom Rügen under Regierungsbezirk Stralsund og dermed til den preussiske Provinz Pommern.

Med bygrundlæggelsen af Putbus opstod i 1810 det første havbad i Pommern. Senere blev der etableret flere havbade, særlig ved østkysten – blandt andre Binz, Baabe, Göhren, Sassnitz og Sellin.

DDR

Efter den anden verdenskrig kom Rügen til Mecklenburg og til DDR. Efter 1952 blev øen en del af Bezirk Rostock.

Øen var centrum for DDR-regeringens berygtede "Auktion Rose" den 10. februar 1953, hvis formål var at nationalisere alle hoteller, taxi og servicefirmaer. Grunden skulle være et besøg af Walter Ulbricht på øen Rügen, hvor han havde ærgret sig over de mange endnu eksisterende hoteller og pensioner. Mange hotelejere blev uretfærdigt dømt og fængslet for økonomisk kriminalitet og spionage. De eksproprierede hoteller og pensioner skulle officielt overskrives til DDR fagforeningerne. Men blev overtaget af "Die Kasernierte Volkspolizei", som var forgængeren for Nationale Volksarmee, som brugte hotellerne og pensionerne til indkvartering af soldaterne. På grund af DDR statens overtagelse af turistvirksomhederne, gik turismen på Rügen næsten i stå. Først i 1970erne og 1980erne blev overnatningskapaciteten i større omfang udvidet.

I de følgende næsten fire årtier var øen en af de vigtigste ferieområder i DDR. 1963 havde fagforeningernes ferietjeneste 7519 pladser, det tyske rejsebureau 2906 pladser og virksomheder og organisationer 5025 pladser at råde over. Dertil kom 12.245 pladser i ferielejre for børn og 20.800 pladser for ferierende på campingpladserne. Teltpladserne befandt sig overvejene i nærheden af stranden.[2] Først i 1970erne og 1980erne blev overnatningspladserne i et større omfang udvidet.

Det fremgår af en undersøgelse fra 1976 at havde Rügen 384 landsbyer. I 271 landsbyer med mindre end 100 indbyggere boede 13,7 % af øens samlede befolkning. 71 landsbyer havde en befolkning mellem 100 og 250 indbyggere, og 17 landsbyer mellem 250 und 500 indbyggere.[3]

Det forenede Tyskland

1990 blev Rügen en del af Mecklenburg-Vorpommern og dannede sammen naboøerne Hiddensee og Ummanz den Landkreis Rügen. Siden amtsområdereformerne i 2011 (Kreisgebietsreform Mecklenburg-Vorpommern 2011) er Rügen en del af Landkreis Vorpommern-Rügen.

Turismen


Rügen er kendt som et meget besøgt ferie- og badeområde. Der er mange hoteller og private overnatningsmuligheder. De fleste gæster besøger Rügen fra april til oktober, men mange nyder også den mere rolige tid om vinteren. De vigtigste badesteder for bade- og kurturisme er Binz, Sellin, Göhren og Sassnitz. Rügens specielle natur- og kulturlandskab tiltrækker mange turister. Øen har hvert år omkring 5,89 millioner overnatninger.

Øen har omkring 60 km sandstrand. Der er mange klassicistiske badesteder og nationalparker på øen, kridtklipperne ved Stubbenkammer, små idylliske fiskerlejer og slotte og slotsparker. Rügens natur- og kulturlandskab indbyder de besøgende til at udforske øen med bil, cykel eller med sejlskib.

Personligheder


Kilder


  1. ^ https://www.bornholmslinjen.dk
  2. ^ Rudolf Petzold: Die Bäderküste Rügens. VEB Brockhaus Verlag, Leipzig 1964, S. 5.
  3. ^ Heinz Lehmann, Renate Meyer: Rügen A–Z. Wähmann-Verlag, Schwerin 1976, S. 54.

Eksterne henvisninger


Wikimedia Commons har medier relateret til:









Kategorier: Rügen | Tyskland i middelalderen | Tyskland | Øer i Tyskland








Kilde: Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Rügen (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.


Oplysninger pr: 23.05.2020 08:43:07 CEST - Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.