Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig


Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig (norsk: Det norske landssvikoppgjøret) var et retsligt opgør med medlemmer af det nationalsocialistiske parti Nasjonal Samling (NS) og tyskernes medhjælpere i Norge efter 2. verdenskrig.

Retsopgøret i Norge adskiller sig fra andre lande ved sin store bredde og sine milde straffe. Eksilregeringen i London havde forberedt sagerne fra og med 1941, hvor de første provisoriske anordninger blev udarbejdet. I 1942 kom den centrale forordning om, at medlemskab af National Samling (NS) – hvor 60.000 nordmænd var medlemmer i krigens løb – i sig selv var strafbart. Endvidere blev al slags bistand til fjenden – økonomisk, moralsk, militær – defineret som strafbar, med det resultat at anklagemyndigheden gik i gang med efterforskning af omkring 100.000 personer efter krigen.

Indholdsfortegnelse

Baggrund


Over hele Europa var der i løbet af krigen blevet opbygget et had i dele af befolkningenrne mod nationalsocialisterne og deres medhjælpere. I de berørte lande blev de, som havde samarbejdet med tyskerne, retsforfulgt efter krigen.

I Tyskland arrangerede de allierede et særskilt tribunal, Nürnberg-processen, som skulle dømme tyske krigsforbrydere.

Et fællestræk ved retsopgørene i de forskellige lande var, at straffeudmålingerne i løbet af processen blev mildere efterhånden som krigen kom på afstand, og stemningen blev mildere. Retsopgøret i Norge blev imidlertid det mest omfattende i Vesteuropa. Det ses ud fra, hvor stor andel af befolkningen, som blev straffedømt og tabte borgerlige rettigheder. I Norge drejede det sig om hele 2 pct, mod Danmark 0,3 pct, Belgien 1,2 pct, Nederland 1 pct, Frankrig 0,25 pct og Østrig 0,2 pct. [1]

Gennemførelse


De første forberedelser til et retsopgør blev foretaget af London-regeringen. Senere skete det meste på initiativ af hjemmefrontledelsen. Arrestationer af mistænkte begyndte 9. maj 1945 efter lister som hjemmefronten og de norske myndigheder havde sat op. I alt blev 28750 arresteret, og allerede i juli 1945 var 14000 fængslet, fordelt på 200 lejre. Den første dom blev afsagt 15. juli 1945.[2]

Retsgrundlag

Kritik


Retsopgøret var omstridt i samtiden og er også kritisert i eftertiden. Det gælder særlig spørgsmålet om kollektiv skyld. Mange mener, at retsopgøret blev for lemfældigt, og at for mange deriblandt økonomiske forbrydere slap for let. [4] At man fik bøder og blev stemplet som landsforræder for at være passivt medlem i NS har også vakt opsigt. [5] Dertil blev norske sygeplejersker, der havde arbejdet som Røde Kors-søstre, dømt for landsforræderi, deriblandt den kendte SV-politiker Hanna Kvanmo. [6]

Resultat


Resultatet i de sager, der blev efterforsket[7].

  Landsforræderi Krigsforbrydelser
Dømt til døden 30 15
Dømt til frihedsstraf 17.000 66
Dømt til anden straf 3.450 0
Betinget frihedsstraf 3.120 0
Betinget straf af anden form 25.180 0
Frifundet ved endelig dom 1.375 5
Undladelse af anklage 5.500 0
Henlagt efter bevisets stilling 37.150 261
I alt 92.805 342

I tillæg til dette retsopgør var det et tildels??? kraftig, uformelt opgør som gik ud over det, som mange havde haft samkvem eller samarbejdet med tyskerne.

Personer henrettet i Norge efter krigen


Personer dømt for landsforræderi

Personer dømt for krigsforbrydelser

Eksterne henvisninger



Norge under 2. verdenskrig
Vigtige begivenheder

Altmark-affæren
Weserübung Angrebet på Norge
Elverum-fuldmagten
Midtskogen Vinjesvingen
Besættelse og Modstand
Lejre Shoah Telavåg
Festung Norwegen
Deportationen af de norske jøder
Sovjetfangerne i Norge
Tungt vand-sabotagen
Retsopgøret

Personer

Haakon 7.  Nygaardsvold  CJ Hambro
CG Fleischer  Otto Ruge
Jens Chr. Hauge

Quisling  Jonas Lie
Josef Terboven  Wilhelm Rediess
von Falkenhorst

Organisationer

Milorg  XU  Linge   Oslogjengen  Nortraship

Nasjonal Samling 

Statspolitiet i Norge  Rinnanbanden

     Modstand      Tyskvenlige

Kilder

  1. ^ Asbjørn Jaklin: De dødsdømte (s. 305), forlaget Gyldendal, Oslo 2011, ISBN 978-82-05-41088-6
  2. ^ Aftenposten Kultur 15. juli 2009 side 11.
  3. ^ "forskning.no: Mer om bruk av dødsstraff i Rettsoppgjøret" . Arkiveret fra originalen 26. december 2004. Hentet 23. oktober 2011.
  4. ^ skup.no/metoderapport: -Norsk Hydro i tett og aktivt samarbeid med Hitlers tyske rike
  5. ^ Tønsberg Blad – Juletrær, invektiver og mai 1945  (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Hanna Kvanmo – utdypning (Norsk biografisk leksikon) – Store norske leksikon
  7. ^ Om landssvikoppgjøret. Innstilling fra Justisdepartementet til Stortinget, 1962

Litteratur

Internettet










Kategorier: Norge under 2. verdenskrig | Retshistorie




Oplysninger pr: 04.04.2022 08:21:31 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.