Friedrich Schleiermacher


(Omdirigeret fra Schleiermacher)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Friedrich Schleiermacher

Personlig information
Pseudonym Pacificus Sincerus
Født Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher
21. november 1768
Wrocław
Død 12. februar 1834 (65 år), 12. januar 1834 (65 år)
Berlin
Gravsted Berlin
Nationalitet Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse Teolog, universitetslærer, oversætter, skribent, filosof
Fagområde Teologi, Dialektik, etik
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin, Universität Berlin, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Elever Karl Otfried Müller, August Boeckh
Kendte værker Christian Faith
Bevægelse Tysk idealisme
Påvirket af Pietisme, romantikken
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher (født 21. november 1768 i Breslau, død 12. februar 1834 i Berlin) var en tysk protestantisk teolog og filosof.

Schleiermacher tilhørte romantikernes kreds. Til forskel fra oplysningens rationelle religionsfilosofi forlagde han religionen til følelsen; religionens væsen er "fornemmelse og smag for det uendelige". Kristendommen har til opgave at forløse mennesket fra den "syndefulde endelighed".

Schleiermacher virkede først som prædikant men blev senere professor i Halle og fra 1810 ved det nye universitet i Berlin, Humboldt-Universität zu Berlin. Der udviklede han en lære som udgår fra den "fromme selvbevidsthed" og afleder religionen fra mennesket. Kristus er "mennesket i sig", den guddommelige idé om mennesket, fra hvilken nåden og frelsen udgår.

Troen og den indre kærlighed skal ifølge Schleiermacher være drivkraft for handling. I den ånd engagerede han sig for kirkens frihed over for fyrsterne. Han omdefinerede endvidere dogmatikkens opgave ved at relativere den historisk. Den skal ikke føre til tro, men udvikle de troendes forståelse af troens indhold inden for en historisk epoke. Hans lære om troen og hans etik og hermeneutik har haft vidtrækkende eftervirkninger.

Grane[1] slutter sit afsnit om Schleiermacher med en vurdering af hans betydning:

"... Det er ikke her opgaven at tage stilling til, om Schleiermacher havde ret. Hans storhed består i, at han ikke ville stille sig tilfreds med halve løsninger. Det er rigtigt , at han gør kristendommen til et integrerende led i det menneskelige åndsliv. Men inden man hæver stemmen, evt. på åbenbaringens vegne, må man stille sig selv det spørgsmål, hvorledes vi skulle kunne beskæftige os med noget der ikke er menneskeligt? Det er let nok at sige åbenbaring og hævde, at den er guddommelig og ikke menneskelig, men har man dermed løst det problem, Schleiermacher arbejdede med? Sammenlignet med ham er tidens øvrige universitetssteologi som forsøg på at reagere på de vilkår, det nye århundrede stillede, relativt uinteressant.
Hverken rationalismen, der indtil ca. 1830 havde en fremtrædende stilling ved de teologiske fakulteter, eller den såkaldte "vækkelsesteologi" tog for alvor fat på problemerne. Ingen af disse retningers repræsentanter bidrog til en klarere forståelse af kristendommens stilling i tidens sammenhæng ..." (Grane, s. 91)

Bibliografi


Litteratur


  1. ^ Grane, Leif (1982). Kirken i det 19. århundrede : europæiske perspektiver. København : Gad. ISBN 87-12-23220-3. DK5=27.17











Kategorier: Født i 1768 | Døde i 1834 | Teologer fra Tyskland | Filosoffer fra Tyskland | Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin | Personer fra Breslau | Tyskere i 1700-tallet | Tyskere i 1800-tallet | Faglitterære forfattere fra Tyskland




Oplysninger pr: 05.12.2020 06:50:09 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.