Segl (mærke)


For alternative betydninger, se Segl. (Se også artikler, som begynder med Segl)

Segl er et aftryk i voks eller lak på et dokument eller en konvolut. Aftrykket er lavet med et signet. Voksen kunne være gul, grøn eller andre farver. Segllakken var som regel rødfarvet, men kunne være sort ved sorg eller i sjældne tilfælde andre farver .

Indholdsfortegnelse

Metode


Voksen eller lakken blev varmet op så den blev flydende og klæbrig og dryppet som en klump på dokumentet. Signetet blev presset ned i massen før den stivnede, og aftrykket fra signetet stod klart i massen. Hvis et dokument bestod af flere løse sider, blev siderne hullet og bundet sammen med en segltråd, og seglet blev fæstet til både tråden og papiret, så arkene ikke kunne adskilles uden at bryde seglet eller tråden. Segltråden var i middelalderen som regel tofarvet (gul og rød), men senere ensfarvet. Segl kunne fæstes til dokumenter i en strimmel hængende under dokumentet.

Historie og brug


Et signet og et segl er personligt og blev brugt sammen med eller i stedet for en underskrift. Segl blev sat på vigtige dokumenter som erklæringer, ansøgninger, breve, skøder og kontrakter. Segl har ikke kun været brugt af embedsmænd og handelsstanden, men også af håndværkere, skippere og bønder. Adskillige segl er bevaret.

I dag har segl ikke samme funktion og bruges mest til pynt.

Hovedindholdet i seglene, det vil sige det centrale motiv, er almindeligvis et bomærke, et monogram, en allegori eller andet symbol eller et våbenskjold.

Seglene kan være nyttige i slægts- og stedsgranskning. Motiverne kan fortælle om ejerens verden, ideer og påvirkninger. Segl kan ligne hverandre og måske fortælle om slægtsforhold, naboskab og lignende. Desuden viser seglene signetgravørens faglige dygtighed. Vi ser også de skiftende moder og stilretninger i udformningen af seglene.

Segl er også kendt fra antikken i Europa, Midtøsten og Egypten, blandt andet omtalt mange steder i Bibelen. Der findes cylindersegl og segl skåret i sten (gemmer). De adskiller sig fra de europæiske segl fra tidlig middelalder og frem.

Signetringe


Til at signere breve eller dokumenter blev signetringe eller våbenringe anvendt til at stemple deres motiv i lak. Centralmotivet, sigillmærket, var ofte identisk med bærerens våbenskjold. Nu anvendes signetringe som hovedregel som herresmykke.

Forfalskninger


Spioner og andre efterretningsfolk havde især tidligere brug for at kunne åbne en forseglet skrivelse, uden at det kunne ses. Man udviklede en teknik med et løsne seglet med en opvarmet kniv. For at imødegå dette, kunne man bag på seglet, hvor konvolutten var klistret sammen, anbringe en oblat, et stykke papir præpareret med æggehvide, som hærdede under indvirkning fra varmen fra segllakken. Det ville afsløre, hvis brevet havde været åbnet. En anden metode til at bryde et segl og genskabe det, var at lave et aftryk af seglet i amalgam, altså et falsk signet. Kviksølvforgiftning kunne være en erhvervsrisiko for spioner. Endelig udviklede folk, der skulle læse andres breve, store opslidsede nåle (senere tænger), der kunne fiske et brev ud af en konvolut ved at vikle det om nålen uden at skulle åbne konvolutten.

Se også


Litteratur


Norge:


Wikimedia Commons har medier relateret til:









Kategorier: Symboler | Heraldik




Oplysninger pr: 05.12.2020 04:14:20 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.