Skolebibliotek


Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Et skolebibliotek er et bibliotek eller bogsamling på en skole hvor elever, lærere og nogle gange forældre og andre med tilknytning til skolen har adgang til bøger og andre resurser. Skolebiblioteket drives ofte af skolen selv.

Indholdsfortegnelse

Danske forhold


Et skolebibliotek indeholder ”samlinger der omfatter de af skolens undervisningsmidler, der katalogiseres efter samme systemer, som anvendes af folkebibliotekerne. I samlingerne indgår skolens bøger m.m., audio-visuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form, interaktive medier og andre biblioteksegnede materialer.” (Bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 om skolebiblioteker i folkeskolen)

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 19 gyldig fra d. 1. august 2008 siger:

Stk. 2. Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolebibliotekernes formål og funktion.

I Bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 om skolebiblioteker i folkeskolen, slås det bl.a. fast at:

Historisk rids

Skolebibliotekerne er udviklet jævnsides med folkebibliotekerne. Grundlaget for dem begge var Skoleloven af 1814, der bestemte, at alle børn skulle undervises efter nærmere regler. Denne lov bevirkede, at der kom skoler i alle sogne, og at analfabetismen midt i 1800-tallet var en saga blot. Langsomt begyndte lokale bogsamlinger henvendt til voksne, til voksne og børn og til børn alene at dukke op.

En del af skolerne havde fra sidst i 1800-tallet et bogskab med omhyggeligt udvalgte bøger til børns opbyggelige læsning. Der sneg sig hist og her ”morskabslæsning” ind i samlingen, som f.eks. bøger af Jules Verne, Carit Etlar (Gøngehøvdingen), B.S. Ingemanns historiske romaner og lignende. På de fleste landsbyskoler og mange byskoler blev dette magre udbud først ændret efter 1958 fordi en ny skolelov dette år anbefalede at alle skoler etablerede et skolebibliotek. Derefter gik det til gengæld hurtigt.

Snart fandt film, spolebånd, LP-plader, dias, transparenter, kassettebånd, andre visuelle materialer, genstande af forskellig art, videobånd osv. deres vej ind i samlingerne. En overgang i 1980’erne talte man nogle steder om et mediatek i stedet for et skolebibliotek, og i 1995 lanceredes betegnelsen ”Pædagogisk servicecenter” sågar i ministeriets bekendtgørelse. Siden da er stadig flere medier og metoder blevet tilgængelige, computere, mobiltelefoner, MP3-afspillere, digitale kameraer og videokameraer og de indgår alle på hver sin måde i skolebibliotekets tilbud til lærere og elever.

I 2005 ønsker Danmarks Skolebibliotekarforening, at man skal opfatte skolebiblioteket som skolens pædagogiske udviklingscenter, for dermed at pointere, at det bl.a. er derfra, der banes nye veje i folkeskolens pædagogiske tænkning. Officielt hedder institutionen dog stadig ”skolebibliotek”.

Kilder











Kategorier: Folkeskolen | Biblioteker




Oplysninger pr: 02.10.2021 10:43:37 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.