Skovshoved


Skovshoved
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Skovshoved
Postnr.: 2920 Charlottenlund
Kommune: Gentofte Kommune
Indbyggertal kommune: 74.830[1] (2020)
Sogn(e): Skovshoved Sogn
Strandvejen i Skovshoved
Oversigtskort

Skovshoved er en nordlig bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune. Kommunen har 74.830 indbyggere (2020)[1]. Skovshoved er i dag vokset sammen med Gentoftes øvrige bydele, men var oprindelig et fiskerleje med historiske rødder langt tilbage i tiden.

Bydelen ligger ved Skovshoved Havn, der i dag fremtræder som en lystbådehavn med diverse sejlklubber og ro- og kajakklubber.

I 1915 blev Skovshoved Sogn udskilt af Ordrup Sogn, da Skovshoved Kirke blev indviet. Helt tilbage i tiden hørte Skovshoved under Gentofte Sogn, og det store skib i Gentofte Kirke er en gave fra fiskerne i Skovshoved.

Indholdsfortegnelse

Historie


Skovshoved er et gammelt fiskerleje. Det nævnes første gang i 1275.[2] I 1682 bestod fiskerlejet af 1 hus med jord og 10 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 0,5 tønder land skyldsat til 0,09 tønder hartkorn.[3]

I 1700-tallet omtales fiskerlejet således af Nicolai Jonge: "Skoushoved, ned ved Strandsiden, er et Fiskerleie, har 42 Huse, hvis Beboere ere Fiskere, som daglig forsyne Kiøbenhavns Borgere med Mængde af fersk Fisk, saasom: Flyndre, Torsk, Sild, Hornfisk, Makrel, som de paa Baade bringe ind til Staden."[4]

Havnen blev opført i 1869.[2]

Omkring år 1900 beskrives forholdene således: "Skovshoved, Fiskerby (1894: 111 Fiskere, der i alt ejede 1 Kutter, 45 Dæksbaade og 15 mindre Fartøjer, og hvis Fangst havde en Værdi af 68,000 Kr.) og Villaby med Baadehavn (7 à 8 F. dyb i den østl. Del), med Havnefyr og Dampbaadsforbindelse med Hovedstaden, Skole, Asyl (opr. 1878), 2 Baadebyggerier, Købmandsforretninger m. m. og Hotel."[5]

Arkitektur


En stor del af den gamle fiskerlandsby har overlevet.

Rydhave, der i dag er den officielle bolig for USA's ambassadør i Danmark, er et eksempel på de store landsteder, som blev opført i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Huset blev opført i 1885 til Emil Edvard Schackenburg , der ejede et teglværk.[6]

Skovshoved Hotel har 22 værelser, og i 2003 blev det listet som et af verdens 50 bedste hoteller af Condé Nast .[7]

Skovshoved Kirke er bygget 1914-1915, og blev designet af Alfred Brandt. Skovshoved tankstation blev tegnet af Arne Jacobsen i 1936, og er i dag en fredet benzinstation.[8]

Sport


Bydelen havde frem til 1961 en fodboldklub i landets bedste række, Skovshoved IF, der bl.a. opnåede sølv i sæsonerne 1926-27 og 1952-53.[9]

Referencer


  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b Tønsberg, s. 20
  3. ^ Pedersen, s. 2
  4. ^ "Jonge, s. 63f" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. oktober 2017. Hentet 28. oktober 2017. 
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 262f
  6. ^ "Rydhave" (PDF). American Embassy. Hentet 2014-01-14. 
  7. ^ "Nye ejere vil fortsætte hoteldrift i Skovshoved" . BerlingskeCruiser. Hentet 2009-06-27. 
  8. ^ "Arne Jacobsens Tankstation" . AOK. Hentet 2009-06-27. 
  9. ^ "Skovshoved-fodbold.dk" . Arkiveret fra originalen 3. oktober 2009. Hentet 14. marts 2013. 

Litteratur


Eksterne henvisninger


Spire
Denne artikel om geografi i Gentofte Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .









Kategorier: Skovshoved




Oplysninger pr: 26.04.2021 02:26:02 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.