Strukturformel


For alternative betydninger, se Formel.

En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning. Strukturformlen viser, i modsætning til en sumformel eller en empirisk formel, hvordan stoffets grundstoffer er forbundet med hinanden.

I organisk kemi tegnes der en streg for hvert fælles elektronpar der indgår i de kovalente bindinger. En binding der består af et elektronpar tegnes med en streg, mens dobbelt- og tripelbindinger, der indeholder henholdsvis to og tre elektronpar, tegnes med tilsvarende to eller tre streger. Mere øvede kemikere tegner dog normalt kun kulstofskelettet og eventuelle heteroatomer, mens man typisk udelader brintatomer, medmindre de er vigtige for forståelsen af molekylets opbygning, f.eks. ved tegning af nogle isomere molekyler eller af æstetiske årsager.

Indholdsfortegnelse

Specielle tilfælde


I en række tilfælde er det ikke muligt blot at tegne streger, da vigtig information om molekylets struktur så kan gå tabt. Der er derfor udviklet en række retningslinjer for hvorledes forskellige typer af molekyler skal tegnes.

Strukturformler med rumlig information

Når der tegnes strukturformler af enantiomerer, hvor molekylets rumlige opbygning er af stor betydning, benyttes en bestemt grafik til at vise den tredimensionelle struktur. Typisk er det opbygningen omkring et eller ganske få kulstofatomer som er interessant, og der tages udgangspunkt i dette eller disse atomer. Et kulstofatom har en tetraedrisk opbygning, og strukturformlen tegnes således at to af bindingerne fra kulstofatomet ligger i papirets plan og de to sidste peger henholdsvis væk fra og ud mod tegneren. Den binding der peger væk fra tegneren tegnes med et stiplet linje, men den binding der peger ud mod tegneren tegnes med en tyk linje.

Hydrogenbindinger

Hydrogenbindinger er specielle fordi de ikke er rigtige bindinger, men de kan dog være vigtige for forståelsen af molekylets kemi. Hydrogenbindinger tegnes med stiplede linjer i mellem de to atomer som indgår i hydrogenbindingen.

Aromatiske forbindelser

Aromatiske forbindelser indeholder benzenringe eller lignende funktionelle grupper. En benzenring består af 6 kulstofatomer i en ring, hvor længden af C-C-bindingen er længere end en dobbeltbinding men kortere end en enkeltbinding. Det svarer til at der skulle være tre enkelbindinger og tre dobbeltbindinger. Benzenringen kan derfor tegnes som en sekskant hvor hver anden binding består af to streger. Reelt er de seks bindinger lige lange, og en mere præcis strukturformel for benzenringe er en sekskant med en cirkel indeni.

Se også



Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .









Kategorier: Kemiske formler




Oplysninger pr: 02.10.2021 04:44:28 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.