Radioantenne
(Omdirigeret fra Tv-antenne)
|
Denne artikel omhandler radioantenner, se antenne for andre betydninger
|
En radioantenne (eller bare antenne) er en transducer, som kan sende og modtage radiobølger (elektromagnetiske bølger) beregnet til f.eks. FM, tv, mobiltelefon, radar eller satellit.
Indholdsfortegnelse
Uddybende forklaring
En radioantenne er en transducer, som med en brugbar effektivitet kan udføre en eller begge af disse energi konverteringer:
- Omsætte vekslende elektrisk energi til udsendelse af radiobølgeenergi.
- Omsætte radiobølgeenergi til vekslende elektrisk energi.
Antennekarakteristika
- Elektromagnetisk:
- Retningsevne, udstrålingsdiagram – herunder hovedkegle "forstærkning" og Front-to-Back (F/B)-dæmpning.
- Hvilke frekvensbånd eller radiokanaler den er egnet til.
- Polarisation
- Linear
- Vandret (i forhold til Jorden)
- Lodret (i forhold til Jorden)
- Cirkulær
- Venstredrejet
- Højredrejet
- Elektrisk:
- Fødeimpedans (fødemodstand) som funktion af frekvensen. En antenne er normalt designet til 50 eller 75 ohms antennekabelstilkobling.
- Antenneplacering, antennemiljø
- Maksimal fødeeffekt.
- Mekanisk:
- Antennetype
- Fysiske dimensioner
- Transducer:
- Transducereffektivitet. Den kan være mellem 99% og til under 1%. En satellit parabol reflektor reflekterer ved 12 GHz ca. 66% – resten bliver til varme.
De fleste radioantenner i dag er primært designet til kun at kunne sende eller modtage radiobølger i et snævert frekvensbånd, f.eks. FM via VHF bånd II (87,5-108 MHz).
Antennetyper
- Antenner som udbreder/modtager radiobølger via kobling til det vekslende elektriske felt:
- Distribueret antennesystem
- loop-antenne - antenner som udbreder/modtager radiobølger via kobling til det vekslende magnetiske felt. Disse antennetyper anvendes til langbølgebåndet, mellembølgebåndet og kortbølgebåndet op til ca. 6 MHz: Det er muligt at realisere antenner der fungerer efter dette princip, op til 60 MHz.
- Elektrisk spole med en ferritstav. Ferritantenne. (benyttes i modtagere og pejleudstyr)
- Elektrisk spole uden en ferritstav. Rammeantenne. Også kaldet loop antenne, med 1 eller flere viklinger. Fungerer som en parallel resonanskreds. En typisk loop antenne er lavet af kobberrør, i resonans med en variabel kondensator, der ved transmission skal kunne klare høje spændinger. Strømmen i en loop, ved transmission kan antage mange ampere, og spændingen over kondensatoren flere kilo volt. Loops af kobber er mere effektive end dårligere ledere, pga af den store strøm. Loops der er cirkulære er mere effektive end firkantede, et alternativ er oktagoner der er nemmere at fremstille. Loops er kun effektive ved resonans, og skal derfor afstemmes for at fungere, højt q, meget smal båndbredde.
Antenneplacering, antennemiljø
Alt indenfor ca. 10 bølgelængder (nærfeltet) af en antenne, kan påvirke dens udstrålingsdiagram og fødeimpedans. En antenne er mest "påvirkelig" i dens hovedkegler, dér hvor den har størst "forstærkning" i et fritfelt udstrålingsdiagram.
En antenne med mere end ca. 3 elementer er normalt mindst påvirkelig i en cirkelskive vinkelret på hovedstråleretningen og derfor kan man sætte antenner tæt på hinanden på en antennemast. Afstanden mellem antennerne bør være mindst 1/2-1 af den største anvendte bølgelængder.
Alt længere væk end ca. 10 bølgelængder (fjernfeltet) påvirker stort set ikke antennens udstrålingsdiagram og fødeimpedans, men det kan påvirke radioudbredelsen.
Antenneplacering
Praktiske eksperimenter
Mennesker, der eksperimenterer med radioer og antenner kaldes radioamatører.
Anvendelsesformål
Hver dag bruges antenner til at sende og modtage signaler (data) verden over af millioner af mennesker.
Eksempler på brug af antenner
Generelt: Alt hvad der er forbundet uden kabler anvender i en eller anden grad antenner til udveksling af information (data).
Se også
Eksterne henvisninger
Virkemåde
Blandet
Design
Fraktale antenner
Kategorier: Radioantenner | Radioteknik | Transducere
Oplysninger pr: 17.01.2022 08:09:42 CET
Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik]) Licens: CC-BY-SA-3.0
Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.
Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.