Valgkreds - da.LinkFang.org

Valgkreds




En valgkreds er et område, hvorfra personer vælges til et nationalt parlament eller anden folkevalgt forsamling, f.eks. Folketinget, Europa-Parlamentet eller kommunalbestyrelser.

Indholdsfortegnelse

Australien


Ved valg til Australiens Senat er valgkredsene de enkelte delstater, som hver vælger 12 senatorer, bortset fra Northern Territory og Australian Capital Territory, som vælger hver to. Ved valg til Repræsentanternes Hus er landet opdelt i 150 valgkredse, som hver vælger 1 medlem ved enkeltmandsvalg.

Danmark


Uddybende artikel: Valgkredse i Danmark

Danmark er efter kommunalreformen 2007 opdelt i tre landsdele, som igen er opdelt i 10 storkredse med i alt 92 opstillingskredse.

Frankrig


Frankrig inddeles i 577 valgkredse, heraf 570 i det egentlige Frankrig og 7 i de oversøiske departementer og territorier. Hver valgkreds vælger ét medlem til Nationalforsamlingen i Paris.

Norge


Til valg til Stortinget i Oslo virker hvert fylke som valgkreds med nogenlunde samme funktion som danske stor- og amtskredse.

Storbritannien


Storbritannien er opdelt i 646 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til Underhuset i parlamentet i Westminster i London. Valgkredsene fordeler sig med 529 i England, 59 i Skotland, 40 i Wales og 18 i Nordirland.

Sverige


Ved valg til Riksdagen i Stockholm udgør hvert län en valgkreds, undtagen i Stockholms län, Västra Götalands län og Skåne län, som er opdelt i henholdsvis 2, 5 og 4 valgkredse. Valgkredsene har nogenlunde samme funktion som danske storkredse.

Tyskland


Tyskland er opdelt i 299 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til Forbundsdagen i Berlin. Derudover vælges 299 mandater efter forholdstalsvalg, der fordeles så de skævheder som valget i enkeltmandskredse giver anledning til, udjævnes. Valgkredsene varierer i antal fra 2 i Bremen, den mindste delstat, til 64 i Nordrhein-Westfalen, den største.

USA


Til valg i Repræsentanternes Hus i USAs kongres er hver delstat indelt i et antal valgkredse der er proportionalt med delstatens indbyggertal. I de befolkningsmæssigt mindste delstater udgør hele delstaten én valgkreds, mens den befolkningsrigeste delstat, Californien, er opdelt i 53 valgkredse. Hver valgkreds vælger ét medlem til Repræsentanternes Hus.









Kategorier: Valgkredse








Kilde: Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Valgkreds (Forfattere [Historik])    Licens: CC-by-sa-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.


Oplysninger pr: 23.05.2020 08:43:48 CEST - Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.