| Venstre Venstre, Danmarks Liberale Parti | |
|---|---|
| Partileder | Jakob Ellemann-Jensen |
| Næstformand | Stephanie Lose |
| Generalsekretær | Christian Hüttemeier |
| Politisk ordfører | Sophie Løhde |
| Gruppeformand i Folketinget | Karsten Lauritzen (pr. maj 2020)[1] |
| Grundlagt | 1870 (1910) |
| Partiavis | Liberalt Overblik |
| Hovedkontor |
Søllerødvej 30 2840 Holte |
| Antal medlemmer | 31.152 (31. december 2019)[2] |
| Ungdomsorganisation | Venstres Ungdom |
| Studenterorganisation | Danmarks Liberale Studerende |
| Pladser i Folketinget | |
| Pladser i Europa-Parlamentet: | |
| Pladser i byrådene: | |
| Pladser i regionsrådene: | |
| Politisk ideologi |
Liberalisme Konservativ liberalisme Oprindeligt et agrarparti. |
| Politisk placering | Centrum-højre |
| Internationalt samarbejdsorgan | Liberal International |
| Europæisk samarbejdsorgan | Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa |
| Partigruppe i Europaparlamentet | Forny Europa |
| Partifarve(r) | Blå |
| Partibogstav | V |
| Website |
www.venstre.dk  |
Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark. Partiet opstod i sin nuværende form i 1910, men kan føre sin historie tilbage til dannelsen af Det forenede Venstre i 1870. Den landsdækkende partiorganisation blev først dannet i 1929.
Venstre har sine rødder i bondebevægelsen og vækkelsesbevægelserne, og partiet står fortsat stærkest i distrikterne i Vestjylland, altså de mindst urbane områder i Danmark. Partiet stod oprindeligt i kontrast til Højre, og var oprindeligt placeret på venstrefløjen i Folketinget, hvilket er forklaringen på navnet. I sidste halvdel af 1900-tallet begyndte transformationen til et mere vidtfavnende, borgerligt parti med en stabil og højere tilslutning i byerne. Venstre definerer sig selv om et liberalt parti, men er i det politiske spektrum placeret som et midterparti. Socialdemokratiet opfattes ofte som Venstres modpol i dansk politik.[3]
Venstre er fortaler for et afdæmpet offentlig forbrug, lavere skatter, reformer af tjenester og administration i velfærdsstaten samt gode vilkår for erhvervslivet. Partiet er tilhænger af EU's fire friheder og dansk medlemskab af både EU og NATO. Siden 2001 har Venstre endvidere stået for en restriktiv indvandringspolitik.
På stemmesedlerne anvender partiet »V«, men havde »D« indtil 1971. Mellem 2001 og 2015 var det Danmarks største parti i Folketinget, og var i de første 10 år af den periode i regering med Det Konservative Folkeparti. Efter folketingsvalget i 2015 dannede Venstre regering alene frem til 2016, hvor regeringen blev udvidet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Ved folketingsvalget i 2019 gik Venstre frem til 23,4 %, men tabte regeringsmagten til Socialdemokratiet. Der opstod i kølvandet på valget intern uro, som resulterede i, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trådte tilbage som henholdsvis formand og næstformand. På et ekstraordinært landsmøde i september 2019 blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand og Inger Støjberg som ny næstformand.[4][5] Støjberg trak sig som næstformand i december 2020.[6] På Venstres ekstraordinære landsmøde i januar 2021 blev Stephanie Lose valgt som ny næstformand for partiet.[7]
Partiets officielle ungdomsorganisation er Venstres Ungdom (VU). Derudover er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.
Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).[8]
Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.
Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.
Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:
Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.
Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.
Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.
Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).
I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.[9] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at I.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.
To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.
Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).
Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. I juni 2019 måtte Løkke Rasmussen trods en fremgang på 9 mandater for Venstre ved Folketingsvalget 2019 indgive sin regerings afskedsbegæring.
Venstre har pr. februar 2021:[2]
Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre siden Systemskiftet i 1901, der bragte den første Venstreregering til magten.[10]
| Folketingsvalg | Stemmer | Procent | Mandater | ± |
|---|---|---|---|---|
| 1910 | 118.988 | 34,1 % | 57 | +57 |
| 1913 | 104.885 | 29,0 % | 24 | -33 |
| 1915 | 43 | +19 | ||
| 1918 | 271.879 | 29,7 % | 46 | +3 |
| 26. april 1920 | 353.680 | 34,4 % | 49 | +3 |
| 6. juli 1920 | 347.044 | 36,2 % | 52 | +3 |
| 21. september 1920 | 411.661 | 34,0 % | 51 | -1 |
| 1924 | 362.682 | 28,3 % | 44 | -7 |
| 1926 | 378.137 | 28,3 % | 46 | +2 |
| 1929 | 402.121 | 28,8 % | 43 | -3 |
| 1932 | 381.862 | 24,7 % | 38 | -5 |
| 1935 | 293.393 | 17,9 % | 26 | -12 |
| 1939 | 309.355 | 18,2 % | 30 | +4 |
| 1943 | 376.850 | 18,7 % | 28 | -2 |
| 1945 | 479.158 | 23,4 % | 38 | +10 |
| 1947 | 529.140 | 26,1 % | 49 | +11 |
| 1950 | 438.188 | 21,3 % | 32 | -17 |
| 21. april 1953 | 456.896 | 22,1 % | 33 | +1 |
| 22. september 1953 | 499.656 | 23,1 % | 42 | +9 |
| 1957 | 578.932 | 25,1 % | 45 | +3 |
| 1960 | 512.041 | 21,1 % | 38 | -7 |
| 1964 | 547.770 | 20,8 % | 38 | ±0 |
| 1966 | 539.027 | 19,3 % | 35 | -3 |
| 1968 | 530.167 | 18,6 % | 34 | -1 |
| 1971 | 450.904 | 15,6 % | 30 | -4 |
| 1973 | 374.283 | 12,3 % | 22 | -8 |
| 1975 | 711.298 | 23,3 % | 42 | +20 |
| 1977 | 371.728 | 12,0 % | 21 | -21 |
| 1979 | 396.484 | 12,5 % | 22 | +1 |
| 1981 | 353.280 | 11,3 % | 20 | -2 |
| 1984 | 405.737 | 12,1 % | 22 | +2 |
| 1987 | 354.291 | 10,5 % | 19 | -3 |
| 1988 | 394.190 | 11,8 % | 22 | +3 |
| 1990 | 511.643 | 15,8 % | 29 | +7 |
| 1994 | 775.176 | 23,3 % | 42 | +13 |
| 1998 | 817.894 | 24,0 % | 42 | ±0 |
| 2001 | 1.077.858 | 31,2 % | 56 | +14 |
| 2005 | 974.637 | 29,0 % | 52 | -4 |
| 2007 | 908.472 | 26,2 % | 46 | -6 |
| 2011 | 947.726 | 26,7 % | 47 | +1 |
| 2015 | 685.188 | 19,5 % | 34 | -13 |
| 2019 | 825.486 | 23,4 % | 43 | +9 |
| Europa-
Parlamentsvalg |
Stemmer | Mandater | Valgte kandidater | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent[11] | Ændring i
procentpoint[12] |
Antal | Ændring[12] | ||
| 1979 | 252.767 | 14,4 | +14,4 | 3 | +3 | Tove Nielsen, Niels Haagerup, Jørgen Nielsen |
| 1984 | 248.397 | 12,4 | -2,0 | 2 | -1 | Tove Nielsen, Jørgen Nielsen |
| 1989 | 297.565 | 16,6 | +4,2 | 3 | +1 | Klaus Riskær Pedersen, Tove Nielsen, Niels Anker Kofoed |
| 1994 | 394.362 | 19,0 | +2,4 | 4 | +1 | Karin Riis-Jørgensen, Bertel Haarder, Niels Anker Kofoed, Eva Kjer Hansen |
| 1999 | 460.834 | 23,4 | +4,3 | 5 | +1 | Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen, Bertel Haarder, Ole Andreasen |
| 2004 | 366.735 | 19,4 | −4,0 | 3 | -2 | Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen |
| 2009 | 474.041 | 20,2 | +0,8 | 3 | 0 | Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen |
| 2014 | 379.840 | 16,7 | -3,5 | 2 | -1 | Ulla Tørnæs, Jens Rohde |
| 2019 | 647.893 | 23,5 | +6,8 | 4 | +2 | Søren Gade, Morten Løkkegaard, Asger Christensen og (fra 1/2 2020) Linea Søgaard-Lidell |
Venstre har i sit 2015-regnskab[13] opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra i alt 25 virksomheder, organisationer og nogle få enkeltpersoner, herunder:
I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.[14]
. Folketingets website. Hentet 28. juni 2020.
. Venstre. Hentet 17. februar 2021.
, arkiveret fra originalen 22. august 2014, hentet 19. august 2014.
.
.
]
. DR. Hentet 11/3-2019
Kategorier: Venstre
