Udsagnsord


(Omdirigeret fra Verbum)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum = ord) er et ord, der udtrykker en handling ("løber", "leger"), en hændelse ("indtræffer", "synker") eller en tilstandsmåde ("er", "bør") og som fungerer som prædikat i en sætning.[1]norsk blev de tidligere kaldt "gerningsord".[2] Udsagnsord/verber er en af ordklasserne.[3]

Indholdsfortegnelse

Historie


Homer viste i Iliaden til ting som havde været, ting som var, og ting som tilhørte fremtiden. Platon bemærkede, at sprog indeholder, hvad vi nu tænker på som navneord og udsagnsord. En fælles opfatning var, at udsagnsordene optrådte i tre tider: Fortid, nutid og fremtid. Det var Aristoteles uenig i. Han havde inddelt sproget i ordklasser, og verber kaldte han rhéma (ῥῆμα = udsagn, ytring).[4] Han godtog ikke noget faktisk "nu", men beskrev alt som enten fortid eller fremtid. Hverken Platon eller Aristoteles interesserede sig for sprogets grammatik, men kun for sproget som udgangspunkt for logisk korrekte slutninger.[5]

Men så udgav Dionysius Thrax (ca 170 f.Kr. – ca 90 f.Kr.), elev av Aristarkhos fra Samotrake, et lille skrift,[6] der satte standard som håndbog i grammatik i Konstantinopel efter 400-tallet.[7] I Romerrigets skoler blev den brugt under sit latinske navn, Ars grammatica (= Grammatikkens kunst). Thrax var påvirket af stoikerne og deres strenge adskillelse mellem fornuft og følelser. Deres grammatiske læremester Aristarkhos etablerede et system med 8 ordklasser, stadig med rhéma lånt fra Aristoteles, men omdøbt til "verb". Thrax beskrev dette som den del af samtalen, der bøjes i tid, person og tal, og betegner en handling eller en hændelse. Det system, som Artistarkhos udviklede og Thrax beskrev, forblev kernen i vestlig grammatik. Omkring år 500 fremholdt Priscian,[8] at en sætnings naturlige rækkefølge er at sætte subjektet foran verbet; videre skilte han mellem transitive og intransitive udsagnsord.[9]

I norrøn mytologi optræder de tre norner med navne, der beskriver verbets tidsaspekter: Urd (af fortidsformen af det norrøne udsagnsord verða = at tilblive), Verdandi (= det værende, nutid) og Skuld (af skulu = fortidsformen af "skulle"). Norrønt havde langt flere udsagnsord med stærk bøjning; historisk blev alle udsagnsord bøjet stærkt. Hvor man i dag siger "flår - flåede - har flået", hed det på norrønt flá - fló - fléginn.[10] I dag kan man vælge fortidsform af "fnise" - både den stærke bøjning "fnes" og den nyere, svage bøjning "fnisede".[11]

I germanske sprog er udsagnsordene præcise, mens de i romanske sprog er generelle og abstrakte. Professor Iørn Korzen lod danskere og italienere genfortælle en episode fra serien om Mr. Bean. Danskerne beskrev handlingsforløbet detaljeret ved hjælp af udsagnsord, mens italienerne var ordfattigere med hovedvægten på brug af navneord. Den svenske forfatterinde Sara Lövestam, som selv har skrevet om udsagnsord,[12] har mødt oversættere, der fortalte om problemerne ved at oversætte en svensk tekst pga de nuancerede udsagnsord. En svensk sætning med to ord kan på fransk behøve flere sætninger med brug af adjektiver. [13] Her er en sammenligning mellem dansk og italiensk:

Bøjning


På dansk bøjer man normalt verber i følgende måder/former:

Dertil findes der en nutids tillægsform (lang tillægsform) og en datids tillægsform (kort tillægsform); se også participium.

Eksempler


Verber


Verber kan bøjes i tempus (tid), modus (måde), diatese (aktiv/passiv), og på nogle sprog bøjes verber efter person; dette forekommer dog ikke på dansk.

De forskellige tider er: imperativ (bydemåde), infinitiv (navnemåde), præsens (nutid), præteritum/imperfektum (datid), perfektum (før nutid), pluskvamperfektum (før datid). Desuden findes de to tillægsformer: perfektum participium (kort tillægsform) og præsens participium (lang tillægsform).

De forskellige modi er:

Diatese angiver, hvordan et verbum er bøjet i hhv. aktiv og passiv. I en aktiv sætning er det subjektet (grundleddet), som udfører en handling overfor objektet. I en passiv sætning er det subjektet, der gøres noget ved.

Man kan ydermere angive, hvem der udfører handlingen med bogen ved at tilføje agens. I ovenstående eksempel tilføjes "af pigen" til den passive sætning: "Bogen hentes af pigen."

Dvs. at man på dansk transformerer en sætning fra aktiv til passiv ved at gøre det direkte objekt til subjekt, tilføje et -s til verbet (eller lave en omskrivning med "at blive") og angive aktiv-sætningens subjekt med en præpositionsforbindelse (forholdsordsled).

Der findes forskellige former for verber: De, som ikke kan stå alene i en sætning, og de som kan. F.eks. giver det ingen mening at skrive "manden løbet", mens "manden løber" er helt acceptabelt. Verber som kun kan agere verballed (udsagnsled) ved sammensatte tider (mere end et ord er verballed) kaldes infinitte. Infinitiver og tillægsformer går under denne kategori. Infinitte verber kan på dansk ikke bøjes i tempus (eller person).

Finitte verbalformer bøjes i tempus, og de kan stå alene som verballed i en tekst.

Verber kan også inddeles alt efter, om de tager objekt eller prædikat. Eksempelvis tager verbet "er" subjektsprædikat: "Han er rar".

Verbet "skriver" kan tage objekt. F.eks.: "Manden skriver en sang."

Noter


Eksterne henvisninger











Kategorier: Ordklasser




Oplysninger pr: 09.05.2022 07:48:31 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.