Vulgærlatin


Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster. Det er først og fremmest fra vulgærlatin, de senere romanske sprog udviklede sig.

Indholdsfortegnelse

Ét eller to sprog


Vulgærlatin og klassisk latin er to uafhængige sprognormer, mener visse forskere[hvem?]. Det urromansk, der kan konstrueres ved at sammenligne de senere romanske sprog, er lig med vulgærlatin. Vulgærlatin og klassisk latin har sikkert forskellig fonologi, morfologi og syntaks. Det læses især af stavefejl og grammatiske fejl i indskrifterne, ikke mindst de pompejanske graffiti. En anden kilde til vulgærlatin er de frigivne slavers replikker i Petronius' Satyricon (1. årh. e.Kr.).

Andre forskere[hvem?] fremhæver, at det latinske sprog er en enhed indtil oldtidens slutning og et stykke op i middelalderen. Vulgærlatin og klassisk latin er for dem ikke to sprog, men blot to ender af en sociolingvistisk mængde. Nogle ord og former var mere højtidelige og andre mere hverdagslige, men overgangen var glidende. Cicero skriver et udpræget klassisk latin, men i sine breve, der efterligner dagligsproget, har han ofte uventede ord som bucca "mund" og auricula "øre". Det afgørende skel mellem klassisk latin og romansk kommer først i begyndelsen af middelalderen (den første tekst på et romansk sprog er Strasbourg-ederne fra 842).

Fonetik


De forskere, der fremhæver, at klassisk latin og vulgærlatin er ét, mener, at de lydudviklinger, der bygger på indskrifternes og brevenes stavefejl og rekonstrueres ud fra de senere romanske sprog, i virkeligheden ikke kendetegner vulgærlatin, men latin som sådan[kilde mangler]. Den vulgærlatinske udtale er for dem bare den almindelige udtale af latin i den sene kejsertid.

Den klassiske latins skelnen mellem korte og lange vokaler opgives med forskellige sammenfald til følge:

klassisk
latin
vulgær-
latin
italiensk spansk fransk eksempler
lukket åbent lukket åbent
a /a/ /a/ a a a, au e, ie cantō "år", canis "hund"
ā /a:/ aestātem (akk.) "sommer"
ae /ai/ /ɛ/ è ie, è ie e, eau ie caelum "himmel"
e /e/ tempus "tid", pedem (akk.) "fod"
oe /oi/ /e/ é e e (eu) oi poena "straf"
ē /e:/ stēlla "stjerne", tēla "forhæng"
i /i/ /ɪ/ minus "mindre"
y /y/
ī /i:/ /i/ i i i fīlius "søn"
ȳ /y:/
o /o/ /ɔ/ ò uo, ò ue o eu, œu porta "dør", cor "hjerte"
ō /o:/ /o/ ó o ou eu hōra "time"
u /u/ /ʊ/ mustum "most", lupus "ulv"
ū /u:/ /u/ u u u prūna "blomme"
au /aw/ /aw/ ò o o causa "årsag, ting"

Konsonanter udvikles:

Morfologi


Nominalfleksion

Det latinske kasussystem med seks kasus afvikles gradvis i substantivernes, adjektivernes og pronominernes bøjning. I de moderne romanske sprog er det kun bevaret i rumænsk, der har en fælles kasusform for genitiv-dativ. Oldfransk skelner stadig mellem nominativ og akkusativ.

Klassisk latin har tre køn. I de romanske sprog er neutrum imidlertid blevet opslugt af maskulinum. På rumænsk og italiensk er neutrum pluralis blevet femininum. Denne udvikling spores allerede i de pompejanske indskrifter og hos Petronius, hvor gamle neutrumsord optræder som maskulinum som vīnus i stedet for vīnum "vin".

Verbalfleksion

Den klassiske latins syntetiske (sammenfattende) passiv erstattes af en analytisk (sammensat) form: amātur "han elskes / han bliver elsket" > est amātus (italiensk è amato, fransk il est aimé).

Den gamle futurum bliver utydeliggjort på grund af de anførte lydudviklinger og erstattes af nye former. De fleste romanske sprog har former, der går tilbage til en omskrivning med infinitiv + habēre "have": cantābit "han vil synge" > cantāre habet (fransk chantera, italiensk canterà, spansk cantarà).

Syntaks


Syntaktisk er vulgærlatin præget af en tendens til paratakse (sideordning), hvor klassisk latin har en tendens til hypotakse (underordning). Akkusativ med infinitiv og absolut ablativ erstattes af bisætninger, og lange sætningsperioder erstattes af sideordnede hovedsætninger. Fx:

Litteratur











Kategorier: Latinsk sprog




Oplysninger pr: 02.10.2021 02:38:25 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historik])    Licens: CC-BY-SA-3.0

Ændringer: Alle billeder og de fleste designelementer, der er relateret til dem, blev fjernet. Nogle ikoner blev erstattet af FontAwesome-Icons. Nogle skabeloner blev fjernet (som "artikel skal udvides) eller tildeles (som" hatnotes "). CSS-klasser blev enten fjernet eller harmoniseret.
Wikipedia-specifikke links, der ikke fører til en artikel eller kategori (som "Redlinks", "links til redigeringssiden", "links til portaler") blev fjernet. Hvert eksternt link har et ekstra FontAwesome-ikon. Foruden nogle små designændringer blev medie-container, kort, navigationsbokse, talte versioner og Geo-mikroformater fjernet.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk tages fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er en manuel verifikation ikke mulig. Derfor garanterer LinkFang.org ikke nøjagtigheden og virkeligheden af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, der er forkert i øjeblikket eller har en unøjagtig visning, er du velkommen til at kontakt os: e-mail.
Se også: Aftryk & Fortrolighedspolitik.